Planet Hollywood

Film spiller til min delvise overraskelse en temmelig meget anderledes rolle i det Amerikanske samfund, end det gør i det danske, eller i det mindste i de dele af det danske samfund, som jeg kender og er en del af. Jeg kan huske, at Tom engang fortalte en historie om, hvordan han, da han var i Nigeria prøvede at tale lidt med nogle folk i hans fars landsby om film, hvilket tilsyneladende var noget de gik meget op i. I landsbyen ankom flere gange om måneden en ladning med nye film, som hele landsbyen religiøst samledes om at se på den ene lille projekter, og langt de fleste missede aldrig en af disse forestillinger. Men da Tom spurgte til spørgsmål om stil, instruktører eller endsige deres yndlingsfilm var de ude at stand til svare og tilsyneladende helt uforstående over for hans spørgsmål (Tom, du må rette mig, hvis jeg genfortæller historien forkert). Film blev betragtet som underholdning på en lang mere trivial måde end gennem det ofte temmelig fetishistiske lys, vi/jeg er vant til at tale om film. De var bare noget der var der, og den ene uge var det en god en, den næste uge måske en dårlig, men det gjorde ikke så meget, for aftenen var jo gået, og der kom under alle omstændigheder en ny en næste uge. På en mærkelig måde gælder det samme tilsyneladende Amerika. Der bliver set en ufattelig mængde film i timerne, og film fylder i det hele taget temmelig meget. Bifturen fredag aften er fuldstændigt gennemritualiseret, og det giver nu pludseligt mening for mig, hvorfor det tilsyneladende betyder så meget for en film, hvordan den klarer sig på premiereweekenden. Personligt går jeg ikke ser en film på åbningsdagen, medmindre det er noget jeg virkeligt har glædet mig til, men herovre står rigtigt mange mennesker hver weekend og skal tage stilling til hvilken af de film, der åbner den weekend, de vil tage ind og se.

De Amerikanske films dominans er fuldstændig overvældende. Nick fortæller, at han i hele sit over 40-årige liv kun har set én film med undertekster (Tiger på spring, Drage i skjul), og selv på kontoret, hvor der ikke er nogen tvivl om at de kvantitativt har set flere film end de fleste mennesker jeg kender, er helt uforstående overfor veletablerede internationale navne som Almodóvar, Wong Kar-Wai, Truffaut osv. Og i det hele taget virker det som om den revolution, som den franske nybølge i tresserne og halvfjerdserne medførte i den måde vi tænker selv underholdningsfilm som primært instruktørernes værker, ikke her har trådt i stedet for den gamle hollywood-tænkning om skuespilleren som det store trækplaster. En film af Coen-brødrene med eksempelvis Tom Hanks i hovedrollen (som den temmelig skuffende Ladykillers for et par år siden), ville i Danmark helt klart blive markedsført som en Coen-brødrene-film, mens den herovre ville blive markedsført som en Tom Hanks-film.

Jeg ved ikke, om jeg helt er blevet opslugt af den Amerikanske diskurs på dette omåde, men faktum er ikke desto mindre, at jeg uden tvivl har set flere film (dog primært på DVD) i løbet af de forgangne måneder, end på nogen tidligere 2-en-halv måneders periode i mit liv. Dette skyldes naturligvis også Blockbusters abonnementsordning, hvor man kan få grundlæggende som mange film man har lyst til til et fast beløb om måneden, såvel som det faktum, at jeg hverken i den tid, hvor jeg boede hos fam. Hayes eller hos Line reelt havde adgang til et TV, hvorimod jeg har kunnet se DVD’er på min bærbare eller har kunne gå i biografen om aftenen. Som illustration af dette har jeg nedenfor kompileret en liste baseret på min hukommelse og diverse kvitteringer, over alle de film, jeg har set i USA. Der skal nok nå at komme et par stykker til, inden jeg tager hjem, men allerede nu må man sige det er en temmelig pæn liste, afsluttende med Last King of Scotland, som jeg netop har set.

Så her er den: Film jeg har set siden jeg tog til USA (på DVD hvis ikke andet er angivet). Herunder ikke inkluderet de film, jeg har set mere end en gang eller hvor jeg har set filmene med kommentatorspor, bag-kameraet-dokumentarer eller lignende og heller ikke de film, jeg har set helt eller delvist sammen med diverse klasser i undervisningstiden:

Stranger Than Fiction (Flyet)

Happy Feet (Flyet)

Marie Antoinette (Flyet, missede slutningen)

Napoleon Dynamite (TV)

Little Miss Sunshine

Talladega Nights

School Of Rock (TV)

Pan’s Labyrinth (Biograf)

Sky Captain And The World Of Tomorrow

Science Of Sleep

Mission Impossible III

Me, You And Everyone We know

Brokeback Mountain

Brick

Clerks II

300 (Biograf)

Zatoichi

Sonatine

A History Of Violence

Madagaskar

Appleseed

Dave Chapelle’s Block Party

Rocky Balboa

V For Vendetta

An Evening With Kevin Smith 2

The Departed

Curse Of The Golden Flower

Grindhouse (Biograf)

Idiocracy

Death of a President

Slacker

For your Consideration

Hoodwinked

Jerry Seinfeld – Comedian (missede slutningen pga. problemer med DVD’en)

Thank you for Smoking

Big Animal

Arrested Development – sæson 2

Jesus Camp

Arrested Development – sæson 3

Mon Oncle

De Fem Benspænd

Lost In La Mancha

24 Hour Party People

Good Night, And Good Luck

Ice Age 2

Coffee And Cigarettes

The Aristocrats

In The Mood For Love

Manderlay

La Collectionneuse

Fracture (Biograf)

Divine Trash

Donnie Darko

Capote

X

Shaun Of The Dead

A Prairie Home Companion

Shrek 3 (Biograf)

Hot Fuzz (Biograf)

Øst For Paradis

Dear Wendy

Family Guy Presents: Stewie Griffin – The Untold Story

Audition

Pirates of the Caribbean: Curse Of The Black Pearl

Art School Confidential

Cremaster 3: The Order

The Edukators

Hairspray

Last King Of Scotland