The kids are alright

Tirsdag aften

Jeg har besluttet at lægge mine feltrapporter ud både for i dag og for i morgen. Det vil jeg ellers ikke gøre fremover, men jeg oplever ikke så meget andet end arbejdet her i starten, og så kan I lige se, ca. hvad jeg laver og hvordan jeg arbejder.

Overskrift hørt på FOX News på vej ud af døren: ”Is England’s Prince Harry an Al-Quaida target?”

FR 6/3 –07

Dagen startede med, at Terry havde omorganiseret mit skema, således, at han havde valgt nogle timer ud, som han ville forslå, at jeg fulgte. Jeg kan således ikke følge den plan, jeg ellers havde lagt i går. Alle klasserne var på AP/Honours-niveauet, jeg går ud fra at han gerne vil vise sine bedsye elever frem, men jeg er jo interesseret i et bredt udsnit af eleverne, så de er derfor ikke så anvendelige for mit projekt. Men det virkede som om, han gerne ville have, at jeg aftalte med lærerne på forhånd, hvis jeg skulle overvære deres undervisning, så jeg må nok hellere hive fat i de lærere, jeg havde tænkt mig at følge i løbet af dagen, så jeg kan følge deres time i morgen Kun John var genganger fra de folk, jegg elv havde valgt, og ham har jeg allerede aftalt med.

2+3. per. HWS Freshman m .John

Klassen gennemgik Den europæiske kolonialisme i Afrika, som en del af et forløb om kolonialisme i det hele taget. Fortælling om forløbet var meget stats-centreret. Englændere, fransk mænd osv., beskrevet som ”they”, og historien blev fortalt som en om deres bevægelser på det afrikanske skakbræt. Bortset fra det var undervisningen naturligt nok meget kritisk over for både kolonialismens handlinger og diskurser. Undervisningen var baseret på essentialistiske antagelser om nationalitet. ”Europæerne ødelagde den ”oprindelige kultur””, De slaver, der blev sendt tilbage til Liberia var ”ikke Afrikanere, men Amerikanere”, osv. Undervisningen var baseret på en ca. fem minutter lang undervisningsfilm, som underviseren jævnligt stoppede, for at give uddybende forklaringer og henvisninger til det læste materiale. Det var meningen, at han ville have udleveret en lille multiple choice-test, hvor eleverne skulle udfylde, hvilke lande der ”tilhørte” hvilke, og desuden skulle forklare hvem en række centrale personer i deres tekst (Leopold II, Livingstone osv.) var. John sagde, i pausen mellem de to timer, at for ham at se, var den væsentligste forskel mellem ”regular”-klasserne og A.P.-klasserne (som disse), at A.P.-eleverne stillede flere spørgsmål.

I frokost fortalte Melissa mig, at hun har forbudt sine elever at bruge ordene ”we” og ”they i sin Western Religions-klasse, da ”man jo aldrig kunne vide…”. Ryan fortalte endvidere, at jeg vil komme til at møde nogle ” særdeles almindelige” elever i hendes Crime and Deviance-time i morgen. Ikke en specielt tiltalende ting at sige, men godt for mig!

5+6 per. Psyk med Hillary

Hillary brugte det meste af begge timer på at fortælle om sine oplevelser som Jury ved i forbindelse med en sag vedr. børnemishandling, hvilket havde medført, at hun ikke havde været på skolen i sidste uge. Fortællingen medførte en del spørgsmål fra eleverne, der dog primært handlede om detaljer i forbindelse med selve retsproceduren. Der var dog en klar ”tagen for givet”-hed omkring forestillingen om vores retssystem. Hillary nævnte endvidere i begge klasser, at det havde været tankevækkende for hende være ”in a country where everybody gets a free trial”, hvilket for hende var lig med et jurybaseret retssystem, hvilket hun omtalte som specifikt amerikansk. I forlængelse af ”Colormute”, var det påfaldende, at observere, at eleverne tydeligvis var interesserede i at spørge om hvilken race de implicerede i sagen havde, men manglede en måde, hvorpå de kunne formulere dette spørgsmål uden at overskride, den politisk korrekte grænse. Slutningen af timen blev brugt på at diskutere de prøver, eleverne havde lavet, mens Hillary var væk.Grundlæggende - udfra, hvad jeg kunne vurdere, virkede det ikke sandsynligt, at jeg vil kunne bruge psykologi-timerne til så meget.