The American Experience

Going from here to there

2007-06-13T12:31:00.000-07:00

Jeg sidder nu paa biblioteket I en by, jeg ville blive staerkt overrasket, hvis niogen af jer nogensinde har hoer tom: Dighton, Kansas! Og hvorfor goer jeg nu det spoerger I maaske; jo, fordi det er saa langt den store “walking the states”-tur foreloebigt er kommet.

Tidligt I gaar morges tog jeg en taxa fra Glenview og den lille indenrigslufthavn, taet paa Chicago midtby, Midway, for at flyve ud I midtvesten. Det var lidt et risikabelt foretagene: Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle hen (for jeg havde ikke kunne faa fat pa Stu og Dave I flere dage til at aftale et praecist moedested): jeg vidste ikke hvordan jeg skulle komme derhen (for jeg havde ikkke kunnet reservere billetter paa Greyhound-bussen 9over nettet): og jeg vidste ikke om jeg ville blive arrasteret for at foresoege at goere turen (jeg har jo formelt set ikke nogen gyldig opholdstilladelse laengere). Under alle omstaendighedfer havde jeg, da jeg sidst talte med Stu, aftalt, at jeg skulle flyve til Denver, tage en Greyhound-bus ind I Kansas og saa proeve at finde dem derfra. I udgangspunktet ikke nogen daarlig plan, men dog lidt problematisk I betragtning af, at Kansas jo er paa stoerrelse med Spanien og jeg ikke kunne komme igenem til deres telefon.

Heldigvis kom jeg problemfrit gennem den foerste del af rejsen. Southwest Airlines, som jeg havde bestilt flybilletter igennem var utroiligt effective og hjaelpsomme, og de var helt ligeglade med mit visum, saa jeg kom relativt problemfrit til Denver. Den eneste mindre irritation var,, at jeg paa flyet sad ved siden af en fyr, der for at mindske sin nervoesitet over flyvningen maninsk spiste de der saltede solsikkefroe, som jeg ogsaa selv er ret glade for. Jeg havde doig aldrig taenkt over hvor ulaekker en spisesituation det egentligt er, isaer naar man sidde omkring 8 centimeter fra hinanden og iig har andre steder at spyttes de gennemtyggede skaller hen end det lille plstickrus, som man faar udleveret med sodavand eller juice. Jeg var noedt til at kigge meget intenst ud af vinduet, hvilket heldigvis gav nogle meget smukke vues I retning af Rocky Mountains.

Da jeg landede i Denver International Airport, viste det sig, at den naeste bus ind til byen (der laa ca. en time vaek) forest afgik en time senere, hvilket betoed, at jeg ville vare I knibe mht at naa at fa koebt billetter til Greyhound’en. Jeg stod derfor og saa lidt lang I maelet ud, da en fyr kom op til mig, som sadge, at han havde en taxa, soim han alligevel skulle koere ind til byen, og jeg var velkommen til bare at koere med. Det sagde jeg selfoelgelig ja til, og det var godt, jeg gjorde det! Chauffoeren viste sig at vaere en fyr af Marokkansk oprindelse ved navn Khaled, som udover at vaere taxachauffoer ogsa var angriber paa ikke faerre end tre forskellige fodboldhold og dedikeret Olympique Marseille-fan. Saa vi brugte koereturen paa at diskutere fransk Hip-hop og fodbold. Det viste sig, at han kunne huske Henrik Andersens knaeskade fra EM-semifinalen I ’92, hvilket jeg syntes var en ret fed ting at diskutere med en marokaner I en taxa I Denver. Da vi nu pludesligt havde god tid, koerte han mig ogsaa rundt oig se de forskellig sportsstadions I byens, Rapids (fodbold), Broncos (football) og Rockies (baseball), stadigvaek gratis vel at maerke.

Til sidst blev jeg dog endeligt sat af paa Denver greyhoundstation, hvor jeg fik mit foerste mindre chok Greyhounden var nemligt fulkdstaendig booket op, hvilket jeg overhovedet ikke var forberedt paa. Jeg havde taenkt inde I mit hoved, jhvad jeg ville goere hvis jeg ikke kunne faa et lift videre fra Hays, Kansas, hvor jeg havde taenkt mig at staa af, eller hvis jeg nu ikke kunne finde Stu og Dave, men ikke dette. Heldigvis sagden manden I billetlugen, atder var en lille chance for, at jeg kunne presse mig med paa bussen, hvis der nu var nogen, der ikke dukkede op. Jeg stillede mig derfor hen ved koen begyndte den neglebidende ventetid. Inde I mig selv forbandede jeg hoejlydt hver eneste ny person, der stillede sig op, da han/hun minimerede mine chancer for at komme hen I naerheden af, hvro jeg skulle hen. Den naeste bus gik forest dagen efter, saa jeg ville vaere liddt paa roeven, hvis jeg ikke kom med. Heldigvis var der lige netoip een person, der ikke dukkede op, saa kunne stadig med lettere svedige haandflader saette mig ind paa den ledige plads.

Jeg endte med at sidde ved siden af en ung pige ved navn Vanessa, som jeg begyndte at smaakonversere lidt med. Hun var vaeldigt soed, med ogsaa temmeligt besynderlig. Hun ville med jaevne mellemrum afbryde vores samtale for at tage sim kommenterede udgave af Mormons Bog frem og naerstudere et eller andet. Da vi efter de foeste pa time stoppede paa en rasteplads, for at koebe lidt proviant, og det viste sig, at hendes indkoeb til, hvad jeg k8nne forstaa var en 9 timer lang tur til Wichita, bestod af fem pakker Pringles og tre liter maelk, besluttede jeg at jeg nok ikke skulle tage hendes lidt besynderlige opfoersel som en personlig fornaermelse. Under alle omstaendigheder gik det relativt problemfrit med den for mig 6 timer lange koeretur til Hays, hvor jeg kunne for mit foerstre indtryk af det midtvestens flade landbrugs-landskab, som bliver mit miljoe den naeste uges tid.

Jeg havde som naevnt ikke kunne faa fat paa Stu og Dave, men jeg kunne se paa deres blog, at deresd sidste indlaeg var skrevet I en lille flaekke ved navn Ness City, som laa omkrin 100 km. sydvest for Hays. Jeg besluttede derfor, at mit maal for dagen (klokken var ca. 18.30, da jeg stod af bussen) var at komme saa lang I den retning som muligt, og gik derfor ned pasa den rigtigte hovedvej, og stak tommelfingeren ud. Jeg har faktisk aldrig proevet at tomle foer, saa jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle forvente, men jeg gaar udfra ,at jeg var rigtigt heldig, for der gik faktisk ikke mere end godt 20 minutter, inden en bil holdt ind til siden og den midaldrende dame indeni spurgte, hvor jeg skulle hen. Det fortalte jeg hende, og hun svarede, at hun bare skulle ud til benxzinstationerne I udkanten af Hays for at atnke op, men at jeg da kunne koere med saa langt. Det takkede jheg ja til, og tilboed som tak at bidrage til hendes benzinindkoeb. “Fint”, sadgehun, men saa kan jeg da godt koere dig lidt langere I den rigtige retningt. Da vi foert kom ind I bilen og vi begyndte at snake endte det faktisk med, at hun koerte mig hele vejen til Ness City.

Damen hed Debbie, og viste det sig kom fra Evanston, kun omkring 20 km. fra Glenview, men havde nu boet I Hays I 15 aar. Hun var, som hun sagde, kommet nogle problemer, men shun gik I college, hvoeefter hun flyttede til; Las Vegas, hvor hun var kommet I endnu flere problemer, indtil hun pludseligt havde fundet gud, og han havde fortalt hende, an hu skulle flytte til Kansas.Den loed utroligt spaendende, men hun gik desvaerre ikke yderligere I detaljer. Ligenu arbejdede hun som sekretaer paa den locale sindssygeanstalt, men shun droemte om at starte egen virksomhed. Hun fulgte for tiden et, kunne jeg forsta, temmeligt omkostningstungt brevkursus I kristen aktiehandel, hvor man, gennem en kombination af markedsanalyse og boen, kunne tjene penge og tjene herren paa een gang. En meget interessant dame og utroligt soedt af hende at koere mig saa langt for et $20 tilskud til hendes beninpaafyldning.

Et kort oejblik haabede jeg, at Stu og Dave stadig var paa det Motel I Ness City, de omtalt I deres blogindlaeg fra om mandagen, men det viste sig naturligvis ikke at vaere tilfaeldet. Jeg vurderede dog, at det nu var blevet saa sent, at det ikke laengere ville give mening at forsoege at komme videre oestpaa den aften, saa jeg maatte indlogere mig paa det same motel (som der I oevrigt er en meget fin beskrivelse af paa WTS-bloggen) natten over.

Naa nu er jeg ved at loebe toer for Internettid, kan jeg se, saa I maa faa resten af den spaendende beretning om, hvordan jeg fandt de skoere englaendere og vores faelles videre planer I mit naeste indlaeg, der forhaabentligt kommer I morgen.

CHicago, I never knew thee!

2007-06-10T16:55:00.001-07:00

Søndag formiddag

Hvordan skal jeg nogensinde få presset alt hvad der er sket den sidste, ja måned er det vel næsten, ind i et indlæg? Som jeg også omtalte i den mail, jeg sendte ud til flere af jer er det jo ironisk, og selvfølgelig også et tydeligt tegn på min uerfarenhed som skribent, at min langvarige tavshed jo primært er et tegn på at der er sket væsentligt mere end i den første tid, hvor jeg uden problem kunne klampre to eller flere indlæg ud om ugen, uden noget egentligt indhold. Om ikke andet bliver det jo i hvert fald nødt til at betyde, at jeg er nødt til at være noget mindre detaljeret i dette indlæg end jeg plejer, hvilket vel egentlig kun er en god ting for alle, ikke mindst læserne.

Den første og vigtigste ting, der er sket i perioden siden mit sidste rigtige indlæg er, at jeg er flyttet! En fredag for nu snart flere uger siden efter skoletid tog jeg ind til Chicago for at nå at en særudstilling på Art Institute med Fransk kunst 1880-1920, som jeg havde undgået på mine tidligere besøg fordi den krævede en forhøjet entre på $10 ekstra (det er standard praksis på museerne herovre, der jo stort set alle er privat finansierede at have graduerede entrépriser, afhængig af hvilke dele af samlingen man er interesseret i). Men da det nu var udstillingens sidste dag, og jeg desuden havde opdaget ved andre museumsbesøg, at jeg ofte kunne slippe for at betale entre ved at udgive mig for at være skolelærer og vise mit medarbejderkort fra skolen. Den hoppede de godt nok ikke på på Art Institute, men til gengæld stod der en mand bag mig i køen, der havde årskort og derfor havde lov til at tage en gæst med gratis ind. Han tilbød mig derfor at komme med han ind at se udstillingen gratis, hvilket jeg naturligvis sagde ja til, og fulgtes derefter rundt på den i øvrigt ganske glimrende udstilling sammen med. Hvad jeg ikke vidste, var at det den nat var Chicago’s svar på Kulturnatten, Looptopia, og der var derfor både jazzkoncert i gården og champagnebar i middelaldersamlingen. Alt i alt en rigtigt god dag i byen.

SÅ meget desto større var min overraskelse derfor, da jeg ud på aftenen kom hjem til huset i Glenview, stadig lidt under champagnens lystiggørende indflydelse, og fandt Hr. og Fru Hayes siddende i spisestuen med slukket lys i bedste Cape Fear-stil, og som det første da jeg trådte ind af døren fortalte mig, at de gerne ville have jeg at jeg flyttede, senest søndag middag altså lige præcis 40 timer senere. Nogle af jer kan måske huske, at jeg for noget tid siden i et tidligere indlæg havde gjort mig lystig over det billede af familiens søn i spejderuniform (ham der nu lige er blevet færdig som FBI-agent), som hang over min seng, og som jeg, da jeg flyttede ind, havde taget ned for at skabe bare et minimum af hjemlighed på det gennemført u-hyggelige værelse, jeg nu skulle bo i næsten tre måneder. En af Hayes’erne havde af en eller anden årsag været ide på mit værelse den fredag og havde set, at skifterammen med billedet nu stod på gulvet og havde besluttet, at det var en så stor fornærmelse af deres hjem og deres familie, at de ikke længere kunne tåle at have mig indenfor deres vægge, og at jeg derfor uden varsel, uden yderligere forklaring eller uden mulighed for at undskylde øjeblikkeligt måtte finde noget nyt.

Jeg var selvsagt temmelig rystet, og vidste overhoved ikke hvad jeg skulle gøre. Som I jo ved havde det været svært nok i sig selv at finde det første sted jeg boede, og nu havde jeg så under to dage, stadig uden at kende nogen synderligt, og uden at vide, hvor jeg skulle lede. Det første jeg gjorde var derfor at ringe til Susan, for at bede om hendes hjælp. Da jeg havde været i byen med hendes venner nogle dage tidligere, som jeg omtalte i mit seneste indlæg, var der flere af dem, der havde nævnt, at de havde ekstra værelser, hvis jeg af en eller anden grund var nødt til at flytte. Jeg spurgte derfor Susan, om hun ville ringe rundt og forhøre sig om, hvem der havde ment det, og hvem der evt. kunne være klar til at jeg kunne flytte ind med kort varsel. Det sagde hun heldigvis ja til, hvorefter jeg ringede til Line og aftalte, at jeg evt. ville kunne sove hos dem i nogle dage indtil alt gik i orden. Det korte af det lange er, at jeg var nødt til at bo hos Line og Nick indtil torsdag, inden jeg fik lavet en aftale med en af Susans forældres veninder Kathy, der bor sammen med sin 22-årige datter Emily, tilfældigvis lige rundt om hjørnet fra fam. Hayes i Glenview, hvor jeg har boet lige siden. Og et har virkeligt været en fornøjelse at bo her. Emily og Kathy er virkeligt søde, og jeg nyder virkeligt min nye bolig (hvor der bl.a. er en lille swimming pool – læks), og at være sammen med nogle interessante, afslappede og, vigtigst af alt ikke sindssyge, mennesker.

Dagen efter den famøse fredag havde jeg tidligere aftalt med Sejal, at vi skulle ud og shoppe sammen. Jeg havde endeligt fået mit nye Dankort, efter at det gamle var blevet væk, og jeg havde en hel del opsparet shoppe-energi og -penge, der skulle brændes af. Det viste sig jo også, at det skulle blive en kærkommen lejlighed til at jeg kunne slippe af med nogle frustrationer i forhold til familien Hayes. Det skulle nu ikke ødelægge en god shoppe-tur, hvor Sejal hentede mig og kørte os ud til et af se store malls i nærheden. Den type steder er jo grundlæggende ikke specielt charmerende, men dette var dog helt klart et af de bedre af slagsen, med en kunstigt skabt gågade, med butikker på hver side og en meget god stemning. Vi fik købt end del og fik i sædvanlig stil overtalt Sejal til at købe noget meget lyserødt tøj, som hun under normale omstændigheder ikke ville have købt, og som hun formentlig grundlæggende ikke havde råd til. Derefter gik vi ud og spiste på en virkeligt lækker Thai-restaurant, hvor Sejal fortalte om sin store plan med at samle en stor gruppe, der skulle rejse rundt i Indien næste år. En plan som jeg, stadig opstemt af shoppe-adrenalin, øjeblikkeligt koblede mig på. Det var naturligvis helt uforpligtende, men et eller sted tror jeg godt, jeg kunne finde på det – ikke mindst hvis det kunne kombineres med et besøg hos Torsten i Nepal…

Mens vi sad på restauranten ringede Emily og fortalte grædende, at hun (igen, se tidligere indlæg) havde slået op med sin kæreste, og havde behov for at komme ud og more sig, hvilket jeg naturligvis var helt med på, club-mæssigt underernæret som jeg var. Jeg havde på det tidspunkt endnu ikke været ude efter midnat på noget tidspunkt siden jeg kom til USA. Vi aftalte derfor at mødes på en bar inde i byen, og så finde ud af hvad vi gjorde derfra. Det endte med at blive er rigtigt god bytur, mig, Sejal, Emily og Justin, den sorte capoeira-instruktør, jeg omtalte i et tidligere indlæg, og som helt klart havde sat næsen op efter at blive Emilys rebound-fyr, hvilket dog ikke lykkedes ( i hvert fald ikke den aften). Vi endte på et sted, der både indretnings-, klientel- og DJ-mæssigt mindede meget om Apparatet på Nørrebrogade, både på den gode og den dårlige måde, men farvede drinks og middelmådig house var mere end rigeligt til at tilfredsstille mit by-behov den aften.

Udsmidningen fra fam. Hayes’ hus kunne dårligt være kommet på et dårligere tidspunkt, da jeg jo havde aftalt med Toke og Isabel, at de skulle komme på besøg den kommende weekend. Den primære årsag til, at vi var endt med den løsning i stedet for, at jeg tog til Washington eller at vi alle mødtes i New York var netop at jeg havde lovet at vi alle kunne bo gratis i Glenview. Selv om min aftale med Kathy sådan set var faldet på plads, da de kom, syntes jeg alligevel ikke, at jeg ville læggeud med at have to gæster boende den allerførste weekend, og jeg aftalte derfor med Toke og Isabel, at vi alle tre bookede os ind på et hostel inde i byen. Bortset fra det rent økonomiske aspekt viste det sig nu at være en rigtigt god idé, da det jo betød at vi faktisk fik tre hele dage inde i byen i stedet for at spilde hele den første aften i Glenview. De to landede i Chicago tidligt morgen (og havde været endnu tidligere oppe - spørg Toke hvorfor), og tog så en taxa ud på skolen hvor vi spiste lækker morgenmad på en restaurant i nærheden, og de mødte mine kolleger og fik den store rundtur på skolen, inden vi gik kolde på tilskuerpladserne til skolen football-stadion og tog en middagslur under den bagende middagssol (Toke blev temmelig solskoldet). Efter skoletid spurgte jeg rundt på kvarteret for at høre, om vi kunne få et lift ind til byen med en af dem. Den eneste der meldte sig var Ben Widner, men det viste sig hurtigt at hans Jeep var så fyldt med al muligt ragelse, at det ikke var fysisk muligt at vi alle tre kunne sidde der vores bagage, og vi måtte derfor tage toget ind til byen (igen meget til Tokes begejstring, da vi så ikke færre en fire forskellige slags lokomotiver, mens vi stod og ventede). Jeg vil ikke kede jer med en play-by-play gennemgang af hvad vi lavede, men det var en virkeligt godt besøg, hvor vi både nåede på havnerundfart, i det store Akvarium, på jazzbar og meget mere.

Lørdag aften holdt Susan polterabend sammen med alle sine veninder, hvilket jeg selvfølgelig ikke var inviteret til, men jeg havde aftalt med dem, at vi ville mødes med dem senere på aftenen på et et diskotek, så det gjorde vi. Det viste sig at være en HipHop-club på West Side med omkring 95% sorte, dansede til computermiksede udgaver P. Diddy og Fergie. Det var nu meget sjovt alligevel, og polterabend-gruppen, der også inkluderede Sejal, Emily og Melissa, var så fulde at de formentlig stort set ikke bemærkede hvad der foregik. Sådan et selskab er det altid lidt svært at falde ind i – især er jeg sikker på at Isabel nød at blive skudt i munden med en vodka-fyldt, tissemandsformet vandpistol – lige hendes stil. Vi morede os nu meget godt alligevel.

Tidlig mandag morgen sendte jeg Toke og Isabel ud i lufthavnen, hvor de skulle videre til New York, og jeg tog toget ud til Mt. Prospect, hvor jeg for første gang var hjemme med børnene sammen med Sanne hele dagen for første gang uden Line eller Nick. Det var utroligt påfaldende, som Sanne også havde fortalt, hvor meget mere selvstændige og modne tvillingerne virkede når deres forældre ikke var der, og det var virkeligt en fornøjelse at lege med dem i løbet af dagen. Om aftenen landede min mor, og Line og Lia kørte ud og hentede hende i lufthavnen, mens jeg passede tvillingerne. Det var dog ikke meget jeg nåede at se til hende den aften, fordi næsten så snart hun var landet og de små havde jeg fået deres gaver tog jeg tilbage til Glenview, hvor jeg jo skulle flytte ind hos Kathy og Emily (fam. Endo) for alvor.

Det blev der dog taget revanche for dagen efter, hvor min mor tog en taxa op på skolen, og ligesom Toke og Isabel, fik både morgenmad og den store rundvisning. Det var også den dag jeg holdt det oplæg for lærerne, som jeg lagde op på denne blog for noget tid siden, så det fik hun også at se. Ellers gik ugen hurtigt, vi fik både set Art Institute (igen) og det naturhistoriske museum og en masse andre ting, en del af dem sammen med Sanne, der, tror jeg, så besøget som en kærkommen undskyldning til at komme lidt ud af huset. Et af højdepunkterne var, da vi alle tre tog på bluesbaren Buddy Guy’s Legends, desværre uden at møde legenden selv, og hørte et ganske udmærket delta blues-band og spiste noget af det stærkeste grillmad, jeg nogensinde har fået. En meget autentisk oplevelse. Bortset fra alt det var det selvfølgelig dejligt at se sin mor igen, og (ligesom det havde været med Toke og Isabel) dejligt at have nogen, man både kunne vise byen frem for og kunne opleve den sammen med.

De sidste par uger siden hun tog hjem er gået meget stille og roligt. Jeg har taget på skolen nogle gange, dog uden få lavet vild meget, fået cyklet nogle gode lange ture og er taget ind til byen et par gange. Men egentlig har det været lidt mærkeligt, fordi det egentlig bare har været tid, hvor jeg har gået at ventet på at det hele skulle slutte, og skulle tage ud for at mødes med Stu og Dave. Men jeg er nu glad for at jeg er blevet i området alligevel. Dels fordi det var godt at få fuldt mit ophold på skolen helt til dørs ved at blive der indtil skoleåret sluttede, og dels fordi jeg så har kunne bruge de sidste par uger på at få konsolideret nogle af venskaber, jeg har fået herovre, så jeg nu tror der faktisk er en god chance for at de vil kunne holdes ved lige. Især mit forhold til Susan er virkeligt blevet godt, og jeg kunne virkeligt mærke, da jeg sagde farvel til hende i onsdags, at jeg kommer til at savne hende, når jeg er tilbage i Danmark. Så meget som jeg har savnet alle jer, og så glad jeg har været for alle de hilsner og mails, jeg har fået, så har det været hende, jeg har været tættest på over de seneste måneder, og hende, jeg er gået til, når der var noget. Nu er hun som bekendt i Korea, hvor hun og Seung-Chol skal giftes på fredag, men jeg ser frem til at høre fra hende igen, når hun kommer tilbage, og jeg håber, vi vil kunne holde kontakten ved lige; og det samme gælder i øvrigt også flere andre på kontoret.

Jeg har skrevet et lille brev til dem alle sammen, som jeg gav dem i forbindelse med kontorets sommerferiefrokost, hvori jeg også har givet mine kontaktoplysninger, hvis de nogensinde skulle befinde sig i Danmark eller omegn. Frokosten blev afholdt samme dag som den famøse Danmark-Sverige-kamp, som jeg fik løbende SMS-opdateringer om fra Peter. En følelsesmæssig rutsjebanetur uden lige, der bestemt ikke blev gjort mindre af de ind i mellem noget kryptiske beskeder eller for den sags skyld af den flaske Bitter, som jeg havde fået min mor til at tage med over, og som jeg nu påduttede alle og enhver. Heldigvis fik jeg genoprettet lidt af Danmarks ære ved at tæve samtlige på kontoret i badminton, en sport der herovre bliver betragtet som ren strandhygge og væsentligt under Ultimate Frisbee i prestige.

I går var jeg til Lias femårs fødselsdag, hvilket var rigtigt hyggeligt. Jeg havde købt sådan drejedims, man kunne bruge til at lave psykedelisk udseende malerier med, som hun blev meget glad for, men fødselsdagens helt store clue var, at Lia af sine forældre fik en lille hoppeborg, der kunne stå i baghaven, men som alligevel var stor nok til at alle tre børn kunne være i den. Ret sejt, jeg var lidt misundelig over, at jeg man skulle være under fem fod høj for at måtte lege på den. Jeg må vente til vi kan komme på hoppepuden ved Øer på Mols. Efter fødselsdagen, var der et arrangement i fam. Skoufus, som jeg ikke var inviteret til, hvilket passede mig glimrende, da det betød, at Sanne og jeg i stedet kunne tage ind til byen. Jeg havde foreslået, at vi kunne tage ud og se Chicago Fire spille (rigtig) fodbold, men det hun ikke rigtigt tændt på (øv), så i stedet tog vi til Chicago Blues Festival, en stor gratis festival i Grant Park, hvor vi så to rigtigt gode blueskoncerter.

Så det var det – i store træk! Jeg glæder mig meget til at se jer alle sammen igen og fortælle jer om alle de ting, jeg ikke har fået med her. Men i første omgang glæder jeg mig meget til den store vandretur med de skøre englændere. På tirsdag flyver jeg til Denver, hvorefter jeg har en 7 timers bustur ud til der, hvor de to befinder sig. Men derefter er der bare midtvestens flade sletter foran os, indtil jeg på næste tirsdag vender næsen hjemad. Hvis det er muligt vil jeg forsøge at skrive indlæg i løbet af den kommende uge – det kan ikke undgår at blive et oplevelse, men hvis ikke bliver dette det sidste på denne blog, og vi må ses i den virkelige virkelighed. Husk, at I kan læse om den store vandretur på www.walkingthestates.com, og husk at komme til hjemkomstfejringen på Rust i København, fredag d.22 fra kl. 23.

Planet Hollywood

2007-06-10T16:53:00.000-07:00

Film spiller til min delvise overraskelse en temmelig meget anderledes rolle i det Amerikanske samfund, end det gør i det danske, eller i det mindste i de dele af det danske samfund, som jeg kender og er en del af. Jeg kan huske, at Tom engang fortalte en historie om, hvordan han, da han var i Nigeria prøvede at tale lidt med nogle folk i hans fars landsby om film, hvilket tilsyneladende var noget de gik meget op i. I landsbyen ankom flere gange om måneden en ladning med nye film, som hele landsbyen religiøst samledes om at se på den ene lille projekter, og langt de fleste missede aldrig en af disse forestillinger. Men da Tom spurgte til spørgsmål om stil, instruktører eller endsige deres yndlingsfilm var de ude at stand til svare og tilsyneladende helt uforstående over for hans spørgsmål (Tom, du må rette mig, hvis jeg genfortæller historien forkert). Film blev betragtet som underholdning på en lang mere trivial måde end gennem det ofte temmelig fetishistiske lys, vi/jeg er vant til at tale om film. De var bare noget der var der, og den ene uge var det en god en, den næste uge måske en dårlig, men det gjorde ikke så meget, for aftenen var jo gået, og der kom under alle omstændigheder en ny en næste uge. På en mærkelig måde gælder det samme tilsyneladende Amerika. Der bliver set en ufattelig mængde film i timerne, og film fylder i det hele taget temmelig meget. Bifturen fredag aften er fuldstændigt gennemritualiseret, og det giver nu pludseligt mening for mig, hvorfor det tilsyneladende betyder så meget for en film, hvordan den klarer sig på premiereweekenden. Personligt går jeg ikke ser en film på åbningsdagen, medmindre det er noget jeg virkeligt har glædet mig til, men herovre står rigtigt mange mennesker hver weekend og skal tage stilling til hvilken af de film, der åbner den weekend, de vil tage ind og se.

De Amerikanske films dominans er fuldstændig overvældende. Nick fortæller, at han i hele sit over 40-årige liv kun har set én film med undertekster (Tiger på spring, Drage i skjul), og selv på kontoret, hvor der ikke er nogen tvivl om at de kvantitativt har set flere film end de fleste mennesker jeg kender, er helt uforstående overfor veletablerede internationale navne som Almodóvar, Wong Kar-Wai, Truffaut osv. Og i det hele taget virker det som om den revolution, som den franske nybølge i tresserne og halvfjerdserne medførte i den måde vi tænker selv underholdningsfilm som primært instruktørernes værker, ikke her har trådt i stedet for den gamle hollywood-tænkning om skuespilleren som det store trækplaster. En film af Coen-brødrene med eksempelvis Tom Hanks i hovedrollen (som den temmelig skuffende Ladykillers for et par år siden), ville i Danmark helt klart blive markedsført som en Coen-brødrene-film, mens den herovre ville blive markedsført som en Tom Hanks-film.

Jeg ved ikke, om jeg helt er blevet opslugt af den Amerikanske diskurs på dette omåde, men faktum er ikke desto mindre, at jeg uden tvivl har set flere film (dog primært på DVD) i løbet af de forgangne måneder, end på nogen tidligere 2-en-halv måneders periode i mit liv. Dette skyldes naturligvis også Blockbusters abonnementsordning, hvor man kan få grundlæggende som mange film man har lyst til til et fast beløb om måneden, såvel som det faktum, at jeg hverken i den tid, hvor jeg boede hos fam. Hayes eller hos Line reelt havde adgang til et TV, hvorimod jeg har kunnet se DVD’er på min bærbare eller har kunne gå i biografen om aftenen. Som illustration af dette har jeg nedenfor kompileret en liste baseret på min hukommelse og diverse kvitteringer, over alle de film, jeg har set i USA. Der skal nok nå at komme et par stykker til, inden jeg tager hjem, men allerede nu må man sige det er en temmelig pæn liste, afsluttende med Last King of Scotland, som jeg netop har set.

Så her er den: Film jeg har set siden jeg tog til USA (på DVD hvis ikke andet er angivet). Herunder ikke inkluderet de film, jeg har set mere end en gang eller hvor jeg har set filmene med kommentatorspor, bag-kameraet-dokumentarer eller lignende og heller ikke de film, jeg har set helt eller delvist sammen med diverse klasser i undervisningstiden:

Stranger Than Fiction (Flyet)

Happy Feet (Flyet)

Marie Antoinette (Flyet, missede slutningen)

Napoleon Dynamite (TV)

Little Miss Sunshine

Talladega Nights

School Of Rock (TV)

Pan’s Labyrinth (Biograf)

Sky Captain And The World Of Tomorrow

Science Of Sleep

Mission Impossible III

Me, You And Everyone We know

Brokeback Mountain

Brick

Clerks II

300 (Biograf)

Zatoichi

Sonatine

A History Of Violence

Madagaskar

Appleseed

Dave Chapelle’s Block Party

Rocky Balboa

V For Vendetta

An Evening With Kevin Smith 2

The Departed

Curse Of The Golden Flower

Grindhouse (Biograf)

Idiocracy

Death of a President

Slacker

For your Consideration

Hoodwinked

Jerry Seinfeld – Comedian (missede slutningen pga. problemer med DVD’en)

Thank you for Smoking

Big Animal

Arrested Development – sæson 2

Jesus Camp

Arrested Development – sæson 3

Mon Oncle

De Fem Benspænd

Lost In La Mancha

24 Hour Party People

Good Night, And Good Luck

Ice Age 2

Coffee And Cigarettes

The Aristocrats

In The Mood For Love

Manderlay

La Collectionneuse

Fracture (Biograf)

Divine Trash

Donnie Darko

Capote

Shaun Of The Dead

A Prairie Home Companion

Shrek 3 (Biograf)

Hot Fuzz (Biograf)

Øst For Paradis

Dear Wendy

Family Guy Presents: Stewie Griffin – The Untold Story

Audition

Pirates of the Caribbean: Curse Of The Black Pearl

Art School Confidential

Cremaster 3: The Order

The Edukators

Hairspray

Last King Of Scotland

Speech, Speech!

2007-05-29T10:17:00.000-07:00

Jeg ved, der er gaaet lang tid siden mit sidste indlaeg, hvilket selvfoelgelig, ulogisk nok, er et tegn paa at der er sket en hel masse. Ogsaa udover, at denne blog er blevet kategoriseret som Porno af GBS' netsikkerheds-system, og ujeg derfor ikke kan komme ind paa den derfra. Mens jeg forsoeger at faa skrevet et indlaeg, hvor jeg kan samle op paa alle de ting, der er sket, taenkte jeg, jeg lige ville laegge det oplaeg, jeg holdt for alle laererne i afdelingen, op. Det er et forsoeg paa at forklare for dem, hvad det egentlig er, jeg har gaaet og lavet; en information, jeg gaar ud fra nogen af jer ogsaa ville kunne bruge. Det maa ogsaa goere op for den projektbeskrivelse, jeg aldrig har faaet lavet. God fornoejelse!

First of all I would like to thank you for everything that has happened to me during the course of my stay. As I wrote in the little letter that I sent I you have all made me feel so welcome, and I have really enjoyed my stay, and I really truly feel saddened that it’s nearing it’s end. I hope this little presentation will shed a little light on what I have been doing here, and the purpose of my sometimes kind of odd behavior, and hopefully satisfy some of your curiosity.

The presentation will be focused around three major pillars, the topic and theoretical background for my project; my methodology how I came to choose it and my guesses regarding how my analysis and will eventually turn out. Of course I have done very little of the actual data analysis so far, so I won’t be able to get very specific, and there is a good chance that some of what I say today will change as I bury myself deeper in the data, but this is the way I see it at this point, and just based on my intuitive sense of the data as I have collected them. Most likely when I’m done the reaction you’ll sit back with is “ Was that it?” ,“Is that all he got from hanging on to our coattails and distracting our classes for all these weeks?”. And well, yeah it is kind of. The work I’m doing goes in to a very specific theoretical context, and the purpose of the research relates quite intimately with this theoretical framework, and deals with the usability of it a context similar to the one I have been working in. I know Suzie believes, that I during this presentation will reveal myself as a genuine A-hole who has been taking terrible advantage of you, and secretly only want bad things for you guys. I truly hope, that is not the perception you are left with after this presentation.
I don’t know exactly how much time we have, and I also don’t know exactly how long this presentation, but I really hope we have time before this bell rings, for you all to comment and ask questions, I would very much like to hear your opinions, or if you think there’s something I’ve gotten all wrong. If we don’t have time to get to all of your questions today, you know I will be around the office for a couple of more weeks, so we can continue the discussions over the lunch table….

So anyway, I might as well get down to it. The overall topic of my study and of the work that I have been doing in my last couple of various projects is the everyday production of nation identities, or as it is frequently referred to “Banal Nationalism”. Now when most people hear the word nationalism, they think of it in sense of one of the three following categories any combination of those: Historical Nationalism. The creation of the ideas and later of the practical reality of nation-states or movement aimed towards political organization based on ethnical or otherwise historically determined boundaries. This is a phenomenon primarily pinpointed to Europe around the turn of the 19th century, primarily seen as part of the romanticist movement combined with geopolitical shuffles in relation to the redrawing of the European map after the Napoleonic wars. Seperatist Nationalism in Modernity. The broad specter of political movements across the globe in the 20th and 21st centuries aimed at redrawing pre-modern boundaries or grant political autocracy to regions or groups based perceived ethnical or cultural boundaries. Examples of this would be the postcolonial movements in Africa, or the so-called Balkanization of Eastern and Southeastern Europe. And finally Political Nationalism, a political movement centered around a series a policies based in perceived cultural values or the right to national autonomy, frequently associated with extreme right-wing policies, with notions of supremacy over others, and with political violence. So either a historical occurrence, a geopolitical movement or an ideology. In most academic literature, as well as the use of the word Nationalism I everyday speech presupposes a definition of the connection that encompasses all of these to a certain degree, and in a way, which might not even be aware of the differences between the three. But even a clear-cut definition of the concept which takes the obvious separateness of the three uses of the word are, in my opinion, missing an important part of the point, when It comes to the role of nationality and national identity in a practical sense.

Of course at basis of a research such as this lies a certain degree of a constructivist approach towards the formation of identity in individuals as well as a communal phenomenon. Identity is seen as not something nature-given to the individual but as a psychosocial phenomenon embedded I a wide variety of culturally and ritually laden practices, conceptualizations and institutions. The reason communities exist is as such the fact that people act as if they existed, and that their existence I presupposed linguistically, institutionally, visually etc. et.c The British Social Theorist in his groundbreaking book “Banal Nationalism” phrased it:

”Banal Nationalism possesses a low key, understated tone. In routine practices (…) the idea of nationhood is regularly flagged. Even the daily weather forecast can do this. Through such flagging, established nations are reproduced as nations, with their citizenry being unmindfully reminded of their national identity”.

The study of Banal Nationalism thus deals with the manor in which national categories, nationalist notions, rhetoric and ideological assumptions as well as the idea of national specificity are reconstituted on a daily basis in well-established, stable nation-states whose existence is not threatened or even questioned. This question is particularly relevant, when considering the thorough and basically irrefutable deconstruction the concept itself as well as its ideological baggage have gone through and the fact that we are supposed to be living in a glocalized state, where nation-state level policymaking and inter-nation-state relations are supposed to be dwindling in importance as a result of the Internet, economic interdependency, network-based relations and internationalizing elites. In spite of all this I believe there is reason to believe, that the world is currently seeing, although changed, but still more nationalism as supposed to internationalism or a-nationalism, rather than less, if you define the term as I did before. It is important however to state, that there in it self nothing normative about the term, in spite of highly inflammatory felling usually related to it. Banal Nationalism is , in fact, something we all have, or rather do, and it is in determining the form and content of it the actual research lies. Also I believe, there is reason to believe that gaining a better understanding of the Banally Nationalistic practices in a community is a valuable entrance way to gaining an understanding of the culture as a whole.

Now, as I said, Michael Billig, the person who developed this theoretical framework, is British, and in spite of the enormous impact his work has had on academia in Europe, he is still very rarely read over here, and the work that he has previously inspired is are to an overwhelming degree centered around European examples and based on a European context. This is additionally surprising when you take in to account the fact that Billig himself uses the waving of the American flag as the prime example of Banal Nationalistic behavior, and the fact that the exclusion of non-European modernized states such as the US from your scope of research gravely undermines it’s credibility in terms of the universality of your basic categories and assumptions. There are certainly reasons to believe that some of the conclusions that have been made in research projects centered on a European context would not be applicable on the US: The US is a much larger country; its based on expansion; it’s based on quite recent waves of immigration; it has a decidedly decentralized structure of governance; it has a wide number of self-conscious and well-organized political minorities, but without any serious political separatist movements representing either of them. None of which can be said of any European state. Based on the standard definition of the term the US isn’t even a nation-state, because here are no direct correlation between political and ethno-cultural boundaries. And yet the political, rhetorical, visual and institutional make-up of the US is laden with stuff which only be described as fitting the definition of Banal Nationalism like a glove.

So in short it is this dilemma, as well as this apparent gap in the theoretical literature, that I am in all modesty trying to open a path towards solving with this little project. Other kinds of research project inspired by this or similar schools of thought are frequently carried out by analyzing large (or sometimes not so large) amounts of quantitative data: The use of particular words in newspapers or movies, questionnaire surveys, the amount of money spend on certain products, the language and references used in advertisements and so forth: I myself did a study of the frequency and usage of institutionally recognized national symbols in the New York Times, People Magazine and USA Today on selected dates. But I’ve always felt that the best, however also the most vulnerable, way of gaining an understanding of someone’s everyday life is, in fact, to observe that everyday life. And my use of the anthropological approach came from there. Again surprisingly little anthropological research is done by European researcher in the US. In my opinion this stems in a certain degree to an inherit tradition in the field to focus either on the very familiar of the very distant. But apart from that it also stems from a very real concern among anthropologists that America as an abstract notion is far too big, too complex and too diverse for it to be possible to do any kind of valid or even remotely generalisable. And this is certainly true to a wide extent, but in my view that certainly shouldn’t discourage one from doing research altogether. I’ll get back a little later to how a have hoped to avoid the worst traps of this dilemma as well as the specific design of the research. But first I will just do short rundown of the theoretical background for this type of research for those of you who don’t deal in cultural studies or sociology on a daily basis.

Sociologically speaking I think it as appropriate, however not, chronologically accurate, place to start with the French structuralists around the middle of the 20th century who picked up the torch from the classical notion in early sociology, that results on the individual level should best be explained by causes at the structural or societal level. Claude Levi-Strauss rediscovered Freud’s notions of Totemism, and used it to explain the development of structures in society, as well as individual submissiveness towards them. The given state of a given society can be explained functionally and psychologically be referring to the individual and collective necessity of establishing an external regulator of individual or collectively destructive behavior. Roland Barthes continued on the methodological approach of Levi-Strauss, but continued to demonstrate how this process in stead of just establishing a few Leviathan-like institutions, necessitated the creation of a wide range of mythologies and the permeation of these into every aspect of the individual lives, sometimes with remarkable ideological consequences. This way of thinking not only gives an important key to where to look for the production and evolution of culture, it also gives a hint towards understanding the stubbornness in persistence of even easily deconstructed notions or communities.

After WWI The first actual theorizing of the nations since the days of classic National Romanticism of Rousseau or Herder was being done, and was very early on split into two major schools of thought: Essentialists, who believed in the originality of Nations or Ethnical Entities, and constructivists who asserted the notion of culture as being a result of random historical circumstances. For obvious reasons the essentialists suffered some setbacks as a result of WWII and later on the Civil rights movement, but it certainly didn’t die out in every-day public discourse, and current day theoretics as mentioned have to deal with the fact that nations and nation-states turned out to be more difficult to get rid of, when what might have been expected.

And even this split, or the apparent victory of constructivist theories have been challenged by an even more radical post-colonialist school of analysis, where even the attempts towards achieving geopolitical equality was criticized as being Euro-centric in the focus on westernly defined categories of individuality and societal life. With his book “Orientalism” Edward Said”, shifted the focus for cultural studies towards the studies of the processes of “othering”, which in his view determines the very core of communal self-understanding.

From the seventies and up till today a number of thinkers under the category of post-structuralism or post-modernism, have attempted to combine all of these various critiques and understandings in creating a new broad framework for understanding the world. Henri Lefebvre claimed, that the Everyday Life and the production of spatial categories and assumptions should be moved to the forefront of social studies. Michel Foucault combined sociological with linguistic structural Saussure-style linguistics in describing a world where the internalization of self-regulatory norms embedded in discourse was the significant form of alienation in modernity, and Jean Beaudrillard, the bad boy of post-structuralism stated, that the best way to describe the current state of affairs could best be described as a state of simulacrum, where the boundary between every-day life and ritualistic behavior had once again been blurred, but this time on the terms of globalized capitalism.

I hope all at that made sense, but in any case it does show, the complicated world view, every-life studies nowadays have to deal with or write themselves into. The most important cultural notions lie not in the exceptional but in the trivial, and banality in it self is a statement towards the strength of a notion. The necessity to externalize an idea be referring it to outside sources of legitimacy or “rational” explanations on the other hand is a sign of discursive struggle and the inability of that notion to achieve paradigmatic hegemony.

Anyway, turning back to the practicalities of my work most of you have already heard the basics of the story of how I got to GBS. As I said earlier, doing anthropological research within the US is usually considered rather pointless, unless you have a very specific group, you want to gain knowledge about, since talking about any kind of average-ness is pointless, when you take into the account the vas differences between north and south, east and west, urban and rural, poor and wealthy, whiten and non-white, English-speaking and non-English-speaking. However I felt it was important to try to make that attempt anyway, since it is obvious that the importance of the policies and Economic as well as cultural output America produces is impossible to overlook. The choice of using a high school environment as the basic scene for a research such as this one is quite an obvious one. High School is the level of education where you can be as certain as possible to get a broad reflection of the general population, and it is a scene, where the discussion or discursive reference to questions of values, beliefs and ideas are guaranteed due to the nature of the classes taught. In facing the question of representativity, I decided that a Northern, upper middle-class, predominantly white, suburb to one of the major cities, was as close as you were going to get to the archetypal image of at least that part of the population who will in future help determine the political agenda, the cultural production and the iconic image of American-ness which both the country and the rest of the world relates itself to.

As you know I have family in the area which is why I focused in on the North Shore in particular, and then I just started mailing to all the High Schools in the area, which turned up on a Google search. As I have learned to always go straight to the top I immodestly contacted the principals directly, which probably wasn’t a good idea, as most of the principals apparently just discarded my letter as some Nigerian money grabbing scam without looking at it. Which is why I got extra excited once I got a hold of Brian [Rektor] and later on of Terry [chefen for Social Studies-afdelingen], and learned that they were interested in allowing me to come here to GBS. They were literally the only ones who even took me and my project seriously, and I just don’t know how to repay for that. Because I don’t know what I would have done without it. In any case, once I arrived. Most of you probably remember that day, I just started going to as many classes as possible. Originally it was my intention do just sit in on HWC and regular level US History classes, because I felt the regular level compulsory classes would give me the most random and broad group of students to follow. I did, however, shortly discover that I simply was not able to retain my concentration and alertness by sitting in on the same classes being taught three or four times during the day. I therefore decided to broaden my research a little more and follow a wide range of classes for a diverse period of time and focus in stead on the classes, where I felt something was going on, that could be described as typical but at the same time but which at the same time had some personalities or group dynamics, which would ensure the flow of the debates in the classroom. After each day I have typed up my daily field notes, so I do have notes from every single class I have observed, but I believe that I will in the end focus in my report on the classes I have followed most intensely and for the longest periods of time. These being; 2 HWC classes[History of World Civilisations, obligatorisk,1. aar], 1 regular level US History [obligatorisk, 3. aar], one AP US Hiostory [niveauet over Regular} and 1 Political Science class {Valgfag, 4. aar}. The other observations however will probably serve merely as control data in my attempt to eradicate my from findings any inaccuracies due to individual teaching styles or dynamics of the individual class. Of course it is too early days for me to say anything in detail about it but it is my current impression, that I can to a large extent say that my findings were unaffected by those factors.

I had before I started my research based on my theoretical readings and previous work developed a series of categories and theses around which I initially based my note-taking. I’ll get back to these categories in a little while, but in any case I have had to tweak them a little bit over the course of my study in order to ensure precision and nuance in the terminology. Nevertheless they did structure the way I took notes over the first couple few weeks at least until Spring break or maybe even a couple of weeks after that. I would jot down during the class anything of interest and the at the end of the day, I would try to relate it to the categories or theses. In the last few weeks of my observations I decided in stead to focus on one or two specific things pr. day in order to give light to some of the areas my previous work had neglected to touch upon.

As you know, I have over last couple of weeks conducted four group interviews with at total of 16 students with representatives from all of the classes I have been focussing on. The purpose of these obviously was to both strengthen and enrichen the data gained from the observation studies. The interviews were structured about a series of word association games as a jumping of point for conversations about the students on a mixed selection of topics, some with a superficially speaking totally trivial content, some with an explicitly political or ethical content and some with more of an abstract construct. The object was to gain in insight into the way the students spoke as well as interacted when dealing with these various topics as well as the way they would change when moving from one topic to the other. All in all a pretty standard classic way of working. I have not yet transcribed the interviews, but my impression is that they do provide me with a kind of insight I could not have gained otherwise.

Finally, which I don’t know if I will use, I have taken I large number of picture of the school and of the classrooms after school, to get an image of the visual environment that dominates the field in which I did my research. I have never worked with that type of Data before, so I may just discard, once I get down to it, but other studies I have read kind of inspired me to see the kind of insights such a type of data might provide.

So with that I think it’s finally time to get down to the actual overview of the data itself. As A said previously, before I started the fieldwork and during the first couple of weeks of it I created five general categories of nationalism or, more correctly, Banally nationalistic behavior, I would be looking for, and which would structure my data gathering, and which will probably also play an important role in the way I will structure my analysis and report. I think we have probably already spent to much time on the theoretical details, so I won’t bore you the play-by-play of where I got these notions from, but if anyone is interested I would be more than happy to draw up a list of important references and inspirations. I will try to structure the run-through in a way so that I, for every category initially talks about what the category entails or means, then I will address shortly, why I felt that this category was particularly interesting or important, the Ill try and give an example of what I would be looking for in the classroom in relation to this category and finally my initial assessment of in what direction my analysis will go regarding each category so here we go:

The first category is what I have termed Nation-State Centered Nationalism. This is The archetypal form of Banal nationalism, where the individual or group in an unreflected way presupposes the existence and validity of the Nation-state as a framework of reference and Identity and as a geopolitical actor in its own right. As Michael Billig puts it:

“[Nationalism] is not confined to national borders, but its assumptions have been diffused internationally. George Bush in announcing the start of the Gulf War was addressing “the world”. He was speaking as if all nations would ( or should) recognize the morality of nationhood”.

In discourse this would for instance express itself in constant unreflected references to Nation-states as eternal or essential entities, or to them as actors in or propellers of historical events or developments. Simply referring casually to America or Brazil or Denmark without taking into consideration the historical and ideological flux these concepts where developed by and under is accepting to some degree or at least reproducing the paradigm of the Nation-State. This category is obviously important, because it is vital in claiming the discourse as banally nationalistic in the first place, but it’s certainly not just a formality. As I said there would be, and in deed there are researchers who would claim, that the specific American conditions would entail, that you can’t talk of Banal Nationalism in the US at all. I however found this type of behavior and discourse to just as wide a degree as my own and other projects have found all over Europe. If anything I would probably say that this type of discourse is more predominant over here rather than less. Not only is it completely dominant and unreflected, in student’s statements and rationalizations, it totally permeates the curriculum and the textbooks,, which is structured around themes such as “China” and “India”, and which is full of maps and charts, which does not only illustrate a Nation-State based world but which also designates Nation-States as entities with specific characteristics and patterns of action. “Because Germany was such-and-such, Russia did so-and-so”, and so forth.

The second category is what I call Decentralized Nationalism. This category would examine whether he students, at least when it came to there own country, so to speak, would recognize the Nation-State as just one among many policy making level, not qualitatively different from others. Now this category was of particular interest to me , because it strikes down to the core of the debate of the notion of Banal Nationalism. Some researchers would claim, that the Nation-State currently is dwindling in importance politically as well as cultural, due to the increase in power of a wide range of supranational, sub-national or trans-national entities or networks. There is in my mind probably no point in denying the truth of this in terms of the actual distribution of power and risk, but the research on the cultural or community-related consequences of this have certainly been inconsequential at best As Ulrich Beck put it:

“The irreversibility of the actions of contemporary society transcends class and borders (…) and as the production of risk becomes a-geographical so should the production of risk management”.

It is my belief, that this piece of research would give valuable insight into this question, since the US due to it’s history and constitution, probably have more experience with the power to sub-national entities and the legitimization of the nation-state level on these than any other western country. And also things like the internet, multinational corporations and a-geographical network organizations are as widespread here as anywhere, which should mean that this American experience to some extent should be a good foreshadowing of the future I relation to this question. In the classrooms this would for instance expose itself by having the kids referring to other references of identity, such as Illinois, The North Shore, Glenview or anything else with equal or similar strength as the national one as well as the recognition of the clash between the nation-based world of there textbooks or the historical narrative and the a-geographical world they live in, and there parents participate via their jobs and so forth. In fact, I believe that my research has shown very little of this , which hints towards the strength of the nation-state centered paradigm. Furthermore it does point towards a future increased gap between the perceived centers of powers and the actual ones, which in it self might be an interesting subject to study

The third category is what I have labeled racial or geographical nationalism. It is the belief that there is particularly important relationship between a geographical area and the people who live there. IN classical nationalism this is especially connected to what is described as the “German” state type, where the legitimacy of the state comes from the connection and representatively of the people it represents. The state is supposed to look like it’s people. The ideological heritage of this from the likes of Johan Gottfried Herder and Jean-Jacques Rousseau is found for instance in the, in European discourse so dominant “Tree-metaphor”. A person has “roots”, in the area where he “grows up”, and where is life and ideas are “grounded”. As the founder of modern post-imperialism Edward Said wrote

“The strength of this system of references where each separate instance of individual behavior could be deduced backwards and downwards was considerable in the formation of modern nations”

Certainly there was reason to believe that the American history of immigration and conquest would undermine or at least challenge this kind of thinking or metaphor. The idea of American-ness can in no way be as based in essentialist notions of race and culture as the notion of Danish-ness or German-ness, one would think. I my research have certainly, and unsurprisingly, showed this to be true. The idea of the correspondence between a particular race or culture with the category of this nation is all but eradicated, at least from the politically correct framework of thought as it is expressed in the classrooms of Glenbrook South. That there might still be traces of it in the debate over immigration or the Hispanic community is something I, unfortunately, will probably have to exclude from my research due to the practical limitations of it. However an interesting aspect of this question, which I will have to express in my work is the fact, that this expressed, and certainly understandable and important deconstruction of racial stereotypes and categories, has in some part apparently been replaced by a certain level of reductionism and essentialism when it comes to the way cultures are talked about. Race is considered a construct, but national or other cultures are thought of as factually existing and essential. Which certainly carries with it the ideological baggage of culture being something you “have and is an eternal and essential part of you, rather than as being something you “do”, and which is nothing more than the accumulative sum of individual actions. Although perhaps the use of the roots metaphor is less predominant here than in Europe, there is nothing to indicate that the students, in general challenge the notions of American-ness, Japanese-ness or Russian-ness as such. Although it would be considered extremely inappropriate to say that “African Americans are such and such”, saying that “Americans or Chinese are such and such”, is not only considered appropriate, it is a vital cornerstone in the curriculum, and tests are given on it.

The fourth category is what I call Geopolitical Nationalism, which refers to the idea that the nation-state is legitimized to some extent by the role it plays in a nation-state-centered world and institutions. Both in the sense of the geopolitical responsibilities and interests of the nations and the role of the state in protecting the individual from extra-terrestrial risks and dangers. When it comes to understanding the actions of a particular state or culture, the particular form or value given to this is extremely interesting because, it not only gives and insight into which values and beliefs are superimposed on the category of the nation-state, but also how the psycho-social process of recognizing the state, whether it be as totem or Leviathan, works. IN class I would pay specific attention to the use of community-constructing terms such as “we” or “here”, and in what ways these were connected with unreflected normative statements on the proper way of things, and to which degree these statements were challenged or even noted in class. I must say, I have found less of this than I probably expected, and I don’t believe, that there is any reason to say that in spite of the fact, that American are usually in Europe described as exceptionally flag-waving and certain of the particular normal values and responsibilities related to the nation and the symbolizations of it, to claim that this is anymore predominant in discourse here that what previous studies have found elsewhere, although the particular form of it light be different, and this difference might give an illusion of powerfulness. As identity theorist Benedict Anderson puts it:

“It may seem paradoxical that the objects of all these connections are all imagined,anonymous, faceless (…) butamor patriae does not in this regard differ from other types of affection, which always has an element of imgination. (…)What the eye isto the lover,the language or flag is to the patriot”.

The fifth and final category is what I have labeled Historical Nationalism. The idea that the past in some way in it self provides the individual with a specific set of characteristics and responsibilities. In traditional nationalism this is particularly connected to what is referred to as the French or constitutional nation-state type, where the conditions of the formations of the nation-state and the construction of it in itself gives legitimacy to it. The metaphor of “inheritance” is vital to this idea, and it would be interesting to see whether or not the students used or was introduced to this type of thinking, especially since the relative brevity of American national history on one hand, and the apparent emphasis on the construction of a national historical Canon speaks in opposite directions towards what might be expected. The way I see it, there is, based on my observations and interviews nothing to indicate, that this kind of indicate that this kind of thinking is any less predominant here than anywhere else. Contrarily it is apparently a cornerstone in the construction of the American nation to state that the present state of affairs is to a remarkably wide extent the result of a very limited number of historical events and figures. And canonically about history is received by the students with so little objection, that there is plenty of reason to state that it in fact a discursive nodal point in a wide range of cultural and everyday practices. As the founder of post-structuralist Everyday life-studies Henri Lefevbre puts it:

“The production of power and space in society must be subject too the same principle of alienation as the production of goods in a society increasingly erasing the boundary between the two.”

Now what all this means when you put it together, I think it is too early to say anything about at this point. But what is certain, is that I believe that I have a very interesting bit of work before me, and I am proud to say that I hope something very good will come out of this data, which brings me back to where I started, by expressing my extreme gratitude towards all of you for permitting me to do all of this work, and by letting me into your workplace and into your lives. I have had an exceptionally positive experience here, both on a professional and on a personal level, and as I wrote in my letter to all for you, I have seen nothing but competent inspirational teaching, and there is certainly no doubt that you can all be very proud of the educational work that’s being done here in the department. So with that I think we should probably go to a few quick questions as we are rapidly running out of time.

Finally, but first...

2007-05-10T10:42:00.000-07:00

Hvis der er én ting jeg ville ændre, hvis jeg skulle starte forfra med planlægningen af denne tur, ville det helt sikkert være, at grundlæggende ikke er nogen grund til at jeg bor i Glenview. Det er for besværligt at komme frem og tilbage til byen, hvilket betyder, at jeg ikke får det gjort tit nok og derfor slet ikke får udnyttet de mange muligheder denne by har at byde på. Blandt andet fordi det betyder, at jeg ikke tager nogle chancer: En stor forhindring er naturligvis, er jeg er nødt til at skulle gøre de fleste ting alene, hvilket i sig selv er grænseoverskridende, men hvis jeg boede inde i byen ville jeg langt lettere bare kunne tage hen til et eller andet club-arrangement, fernisering eller hvad det nu måtte være og så bare kunne tage hjem, hvis det ikke var noget eller hvis jeg ikke kunne overskue at være der alene. Men da det jo tager næsten en time at komme ind til byen og togene kun afgår hver anden time (og i øvrigt ikke senere end kl. 00.30) bliver dette pludselig en stor chance at skulle tage. Et godt eksempel på dette var i lørdags, hvor der som nogen af jer måske ved en af de største boksekampe i lang tid, Floyd Mayweather mod Oscar de la Hoya, som jeg (der faktisk elsker boksning, men meget sjældent ser det på grund af Stald Palle-stævnernes skandaløst ringe niveau) meget gerne ville have set. Den blev kun vist på pay-per-view, hvad vi ikke har her i huset, og der ikke nogen sportsbar i Glenview, og jeg var således nødt til at tage ind til byen, hvis jeg ville se den (for at komme hen til en af de andre forstæder, hvor der evt. kunne forefindes en sportsbar er endnu mere besværligt end at komme ind i byen). Jeg havde derfor allerede slået ideen ud af hovedet, da Emily ringede sent på aftenen og spurgte hvorvidt jeg ville med hende og nogle af hendes venner ud på en bar inde i byen og se kampen. Det ville jeg naturligvis utroligt gerne, men måtte alligevel sige nej, da der ikke gik nogen tog, som kunne sørge for, at jeg ville være derinde til starten af kampen eller for den sags skyld kunne få mig hjem, når den var slut.

Der er to primære årsager til, at jeg i sin tid valgte at lede efter et sted at bo i nærheden af skolen, og begge af disse har vist sig at indeholde nogle væsentlige fejltagelser. For det første havde jeg en (måske meget naiv) forestilling om, at jeg på en langt bredere måde end det har været tilfældet ville observere elevernes hverdag; at jeg ville komme på deres hænge-ud-steder, deltage i deres fritidaktiviteter og måske ind i mellem blive inviteret hjem til middag hos dem eller lignende. Dette har vist sig ikke at kunne lade sig gøre; dels fordi det har taget meget længere tid end jeg havde forestillet mig, at komme tæt på eleverne, dels fordi selve arbejdet med klasseværelses-observationerne og registreringen af disse har vist sig at være så tidskrævende, at der reelt ikke har været mulighed for at brede undersøgelsen ud. Den anden grund til at jeg valgte at bosætte mig i området er at jeg ikke troede at det overhovedet ville være muligt at komme inde fra byen og ud til skolen om morgenen i tide. Dette skyldes, ganske simpelt, at Tripsweb, som er Illinois’ svar på Rejseplanen.dk, havde fortalt mig, at det ikke var muligt. Dette er ikke korrekt, som jeg har fundet ud af efter, jeg er kommet herover, men er et simpelt resultat, at søgemaskinen (som de fleste amerikanere) forudsætter, at det ikke er muligt at gå eller cykle længere end en halv mile. Det er faktisk meget nemt, at komme ud på skolen om morgenen inde fra byen med det offentlige (selvom der ikke er en eneste af lærerne, der gør det), men det kræver, at man enten går ca. en mile fra stationen til et busstoppested eller cykler de sidste 3 miles fra stationen til skolen. Men så ved man det til en anden gang.

Bortset fra det, så boede jeg over weekenden hos Line og Nick, fordi fam. Hayes havde bedt mig om at de måtte bruge mit værelse til deres datter og hendes veninder, der kom hjem på besøg over weekenden. Det havde de fortalt mig allerede, da jeg flyttede ind, så der var ingen problemer med det, og det var utroligt hyggeligt at bo sammen med familien de par dage. Da jeg tog derud torsdag til mit ugentlige besøg tog jeg simpelthen en taske med tøj med, og sov på en madras på Lias værelse. Det var rigtig fint at være sammen med familien i en lidt længere, sammenhængende periode, og jeg er stadig helt vild med de børn.
Fredag inviterede Sanne mig med på en aftale sammen med en brasiliansk pige, som hun har lært at kende gennem Line og Nick’s tidligere Au Pair, Fernanda, og dennes kæreste. Jeg havde ikke rigtigt taget tøj med til at gå i byen, men jeg tog alligevel med, og det viste sig at være godt, at jeg ikke havde majet mig alt for meget ud, da både Sanne og brasilianeren, der begge var fuldt stylet op unægtelig var temmelig overdressed, da det viste sig, hvor det var vi skulle være. Der har muligvis været noget miskommunikation mellem brasilianeren (hvis engelske ikke er overvældende) og hendes amerikanske kæreste, for det viste sig, at det han havde planlagt for as var at vi skulle ned på en mexicansk restaurant i Mt. Prospect, der i anledning af Cinco de Mayo havde rejst et telt ude på parkeringspladsen, hvor man (ikke ulig en byfest i Tuse eller tilsvarende) kunne købe øl og popcorn og desuden lytte til at band med midaldrende musikere der spillet lettere grungede udgaver af sange som Bryan Adams ”Summer of 69” og Nickelbacks ”How you remind me”. Sanne og Brasilianeren var ikke overraskende noget utilfredse, men der var alligevel ikke rigtigt nogen, der kunne overskue at arrangere, at vi skulle køre et andet sted hen. Vi endte derfor med bare at sætte os ned, drikke nogle øl og snakke i et par timer, hvilket jo altid er helt fint. På trods af dette var vi alligevel hjemme inden kl. 12, og jeg har stadig ikke været ude til efter midnat på noget tidspunkt siden jeg tog herover. Der må der gøres noget ved, når Toke og Isabel kommer herover om halvanden uge.

Lørdagen blev brugt i familiens skød, med middag hos de græske bedsteforældre. Vældigt hyggeligt, men jeg vil alligevel springe direkte til søndag, hvor jeg havde aftalt med Susan, at jeg skulle komme ind til hende til brunch kl. 9.30. Hvad jeg ikke helt havde tænkt på, da vi laved den aftale var, at togene ikke kører fra Mt. Prospect. Tidligt om morgenen i weekenderne, og jeg var derfor nødsaget til at cykle 45 min. over til Morton Grove for at tage toget derfra kl. 8 Det gjorde nu ikke så meget, for et endte med at være en virkeligt god dag; måske den bedste jeg har haft, rent socialt set, siden jeg kom. Lørdag aften havde Susan holdt Bridal Shower (hun skal jo giftes i juni), som kun var for kvinder, hvorfor jeg ikke var inviteret. Formålet med brunchen var derfor at få spist nogle af resterne fra det arrangement, sammen med nogle af hendes venner, for derefter at cykle (!) ind til downtown hvor vi Dalai Lama skulle tale i Millenium Park. Som de fleste af jer ved er jeg personligt (da jeg jo mener at al religion er skadelig og løgnagtig, og fjerner folks opmærksomhed fra de fysiske ting og personer som omgiver dem) temmelig ligeglad med Dalai Lama, men jeg så meget frem til at hænge ud sammen med Susan og hendes venner (og Emily, som kom senere), og til at sidde udenfor på hvad der tegnede til at være en meget smuk forårsdag. Og heldigvis endte det med, at vi sad på at sted, hvor vi hverken kunne se eller høre Lama’en, hvorfor vi var nødt til at snakke med hinanden, hvilket jeg var meget mere interesseret i. Susans venner var virkeligt fede og jeg håber meget at se mere til dem, inden jeg rejser videre. Da vi ikke gad sidde i parken længere kørte vi ned til Lake Michigan, hvor de kendte en fyr, der var overtjener på en strandbar ved navn Beachstro (et lidt tvivlsomt navn, men et meget fint sted). Da selskabet ud på eftermiddagen gik i opløsning kørte jeg med tilbage til Susan og Seung-Chol, hvor vi satte os til at ”De Fem Benspænd”, som jeg tidligere har skrevet om, og som jeg lånte videre til Susan. Vi nåede ikke at se den færdig inden jeg var nødt til at køre for at nå det sene tog tilbage til forstæderne, men hun har siden set den færdig selv og var, siger hun meget begejstret, selv om der selvfølgelig er mange ting, der er svære at forstå, når man ikke kender Leth og Trier eller deres værker. Virkeligt en dejlig dag og nok det der i særligt grad har givet anledning til den ovennævnte ærgrelse over at være ”fanget i Glenview til hverdag.

På skolen i løbet af ugen er der virkeligt sket noget, som vel måske var det, jeg burde have indledt dette indlæg med: Nemlig at jeg er færdig!!! Jeps, du læste rigtigt. Jeg har fået nogle interviews i kassen og fået afrundet mine observationsforløb på en tilfredsstillende måde, og jeg mener nu endegyldigt at kunne sige, at jeg den empiri, jeg skal bruge, og som jeg kom herover efter. Vildt nok men også lidt mærkeligt, da det jo på en gang er indgangen til den del af specialeskrivningen, som hedder databearbejdelse og rapportskrivning, og som jeg egentlig ikke har skænket mange tanker hidtil. Og dels fordi det jo markere begyndelsen til enden på mit ophold på Glenbrook South, nu hvor jeg endelig er begyndt at føle mig hjemme, og føle at jeg hører til. Nå, men sådan må de jo være. De gode nyheder er under alle omstændigheder, at jeg er helt sikker på, at jeg nok skal få et godt speciale ud af det her på et tidspunkt. Interviewene har jo ellers, som I ved, været den helt store hurdle men i denne uge er det endeligt lykkedes at få nok frivillige til, at det kunne lade sig gøre. Det foregik således, at jeg interviewede grupper på 3-4 i ca. 45 minutter; eller det vil sige, interviewede er måske så meget sagt. For reelt bestod sessionerne af en række samtaler mellem eleverne baseret på nogle associationsøvelser, centreret omkring mere eller mindre banale ord eller billeder, som jeg havde udvalgt, men som jeg ellers søgte at blande mig mindst muligt i. metoden var temmelig hjemmebrygget, men jeg er meget tilfreds med, hvad der kom ud af det, og jeg skal nok få fremtryllet en eller anden metodologisk retfærdiggørelse af det, når jeg kommer hjem.

Der er kun halvanden uge til Toke og Isabel kommer, og kun to uger til min mor kommer, og jeg glæder mig rigtigt meget til at vise min verden og Chicago frem – og til at have nogen at opdage den sammen med!

Paa loerdag er der jo Melodi Grand Prix, der som I ved normalt er noget jeg gaar meget op i, men den bliver ikke sendt paa Amerikansk TV, saa jeg bliver noedt til at se det over nettet. Hvis der er nogen, der er interesseret i at holde en lille Messenger-session eller lignende, under showet maa I endelig bare skrive.

Makin' the paper

2007-05-04T10:37:00.000-07:00

For en gang skyld kun et lille kort indlaeg. For nogle uger siden blev jeg opsoegt af en journalist fra skoleavisen The GBS Oracle, og det er der nu kommet en fin lille artikel om, som kan laeses her - desvaerre uden de billeder og den faktaboks om min yndlingsbog, -ret osv., som blev trykt ved siden af i selve avisen:

http://gbsoracle.com/2007/05/04/unraveling-a-mystery-with-martin-jensen/#more-301

Jeg er ikke sikker paa, at redigeringen af interviewet helt lever op til DJF's etiske regelsaet, men i det mindste staar der ikke noget, der er decideret forkert. Jeg er dog lidt bekymret om der, hvor der staar, at amerikanske elever ikke rigtigt laerer noget paa grund af de mange proever. Det er jeg helt sikker paa, at jeg formulerede langt mere stille og roligt,men det virker ikke som om, der er nogen der rigtigt har bemaerket det.

...Jamas sera vencido

2007-05-03T10:53:00.000-07:00

Onsdag Aften

Hørt fra fortællerstemmen ved skolens opførelse af Les Miserables under introduktionen til forestillingen: ”Please don’t laugh when the little kid get shot. It’s really not very good for his confidence”. Og senere fra rektor Wegley: ”You have just witnessed something turly unique and amazing, just like me”.

De sidste par dage har jeg lavet nogle ting der er faldet lidt uden for min normale hverdag, og som har givet mig et lille indblik i nogle af de mange andre dele af det amerikanske samfund, der findes udover dem, jeg undersøger og er en del af. En af grundene til at danskere stort set aldrig laver antropologisk feltarbejde i USA er den helt oplagte, at landet er så stort og diverst, at selv et meget grundigt og langvarigt studie ikke ville kunne give et billede der var bare nogenlunde repræsentativt endsige generaliserbart. Uden at gå dybere ind i en kritik af den opfattelse af lav kompleksitet i andre samfund, som ligger til grund for den type antagelser, så er det som bekendt min opfattelse, at jeg gennem mit projekts fokus og formål, så vidt muligt omgå denne problemstilling. Men sikkert er det ikke desto mindre, at en meget, meget stor del af den amerikanske befolkning ikke hører til, og ikke ville føle sig hjemme i miljøet i Glenview og på Glenbrook South. Jeg er efterhånden kommet til den erkendelse, at jeg ikke efter denne tur vil kunne sige med rette at jeg har prøvet at bo i Chicago på samme måde som flere af jer har prøvet at bo Berlin, Paris eller London. Dertil er mit liv alt for fokuseret på Glenbrook og besværlighederne med at komme ind til byen samt at opbygge de sociale kontakter for store. Også derfor var det rart at få en oplevelse af selve byen i dens liv og mangfoldighed, så jeg kunne få bare et lille glimt af, hvordan det kunne have været, hvis formålet med min tur havde været et andet.

Mandag havde Emily og Susan inviteret mig med deres respektive Latin American History-klasser på en tur rundt til en række af de latinamerikansk dominerede kvarterer i Chicago. Dels for således at have en ekstra voksen ved hånden, hvis der skulle opstå problemer, dels fordi de ved hvor interesseret jeg var i at lære både dem og byen noget bedre at kende. Desuden er jeg for nylig begyndt at observere lidt i netop Emilys 8. per. Latin History-klasse og kendte derfor eleverne lidt. Bussen hentede os udenfor skolen fra morgenstunden og kørte os ind mod byen; de tre klasser, Susan, Emily og jeg kunne lige netop være i én bus. Jeg kan ikke huske, om jeg fortalte om skolebusserne i forbindelse med min tur til krigsmuseet med AP US History-klasserne, så nu gør jeg det lige igen: Skolebusserne ligner fuldstændigt dem i ”Mine Glade 60’ere”, det er fanstastisk, og en stor kulturel tilfredsstillelse for mig hver gang jeg stiger ind i en af dem. Selv om det er mit indtryk at busserne rent faktisk er relativt nye, føles det da også som om man er trådt tilbage i tiden, når man sidder i den. Det er utroligt, at man i verdens rigeste land, og i et land, hvor man uanset hvad man ellers mener, ikke kan lade være med et blive imponeret over udvalget af varer og produkter at vælge imellem så har skolebusser, som man ville skamme sig over i de bulgarske karpater.

Busserne er rent ud sagt ekstremt ukomfortable; affjedringen er elendig så man kan mærke hver eneste lille bump i vejen; sæderne er grundlæggende plastikbænke, der er naglet fast til gulvet, men med så høje ryglæn, at ingen (heller ikke jeg) rigtigt kan se hen ad dem og ud af forruden, hvilket medfører at mængden af køresyge pr. passager er uforholdmæssigt stor; busserne er ikke udstyret med hverken airconditionering eller varmeanlæg og vinduerne kan ikke åbnes ordenligt, hvilket medfører, at der altid er enten meget koldt eller meget varmt, og lugten altid er forfærdelig (eller overdøvet med af diverse luftfriskere med citronduft, hvilket næsten er værre. Som en følge af alle disse ting er alle busserne ved siden af førstehjælpskasserne hver især udstyret med adskilligt små hvide kasserne med den, for dette så eufemisme-glade land, ukarakteristisk specifikt betegnede ”Body Fluid Clean-up Kit”. Add! De har heldigvis ikke været i brug på noget tidspunkt endnu, mens jeg har været med dem. Man kunne naturligvis godt vælge den konspiratoriske anskuelsesvinkel, at når standarden af disse busser er så elendig, så skyldes det at det til hverdag udelukkende er de fattigste elever, der anvender disse busser til hverdag, hvorimod lærerne (og jeg selv) kun en sjælden gang imellem træder ombord i de gule kasser, og administrationen, der i givet fald skulle bevilge nye og bedre busser, aldrig gør det. For en gangs skyld vil jeg vælge ikke at tage de briller på, og i stedet påstå, at busserne er et ukarakteristisk (og nogle ville sige lidt upraktisk placeret) udslag af nostalgi fra politisk/administrativ side. Hver gang man prøver at stikke lidt til bussernes tilstand, er svaret at sådan har skolebusser altid været, hvorefter den adspurgte typisk begynder at fortælle en eller anden anekdote om en interessant eller skelsættende oplevelse vedkommende havde på en sådan bus engang i vedkommendes egen skoletid (dog typisk i en yngre alder end high school – sandsynligvis fordi de folk, der nu er lærere eller administration på Glenbrook South, i sin tid ikke var de børn, der var nødt til at tage bussen efter de var blevet gamle nok til selv at køre). Jeg tror, jeg her er stødt på et intra-amerikansk kulturelt ikon af utroligt stor betydning. Måske skulle jeg tage det med i mit projekt på en eller anden måde…

Nå, men under alle omstændigheder tog vi altså bussen ind mod byen. Eller det vil sige; ikke helt, for da vi nærmede os downtown og man ud af (side-)vinduerne kunne se skyskraberne nærme sig drejede bussen pludselig af motorvejen begav sig i stedet ud i mod de latinamerikansk dominerede bydele vest og sydvest for downtown. Første stop var bydelen Pilsen, der som navnet antyder i sin tid var en bydel for immigranter fra Østeuropa, især Böhmen, men nu er et næsten fuldstændigt mexicansk domineret område. Det skal i den forbindelse indskydes, at Chicago selv efter Amerikanske standarder er en usædvanligt raceadskilt by. Man kan bogstavelig talt, som jeg oplevede under min cykeltur i Evanston og Skokie i søndags krydse bare en enkelt gade, og pludselig gå fra at være i et rent hvidt kvarter og til at være 100% sort. Byhistorisk skete der det, at man indtil begyndelsen af halvtredserne havde indskrevet i servitutterne for ejendomme i bestemte områder, at de ikke måtte sælges til bestemte racer eller religioner. Denne praksis blev på et tidspunkt fundet forfatningsstridig af domstolene, hvorefter der begyndte en lang periode af såkaldt ”Block Bombing”, hvor ejendomsspekulanter spredte rygter i de hvide kvarterer om, at de sorte var på vej ind, og at deres ejendomme derfor ville falde i værdi, hvis de ikke solgte øjeblikkeligt, dette medførte at disse kvarterer hurtigt blev tømt for hvide, der flygtede ud i nybyggede forstæder som Glenview, mens sorte, desperate for at komme væk fra de overbefolkede og stærkt kriminaliserede ghettoer, købte de tomme boliger til overpris af spekulanterne. Da disse kvarterdræningen skete meget hurtigt resulterede det også i, at de etniske samfund, der var blevet skabt ikke blev opblødt, men i stedet bare kollektivt relokerede sig, hvilket betyder at stort set hele det, der kan betragtes som selve Chicago er opdelt i etnisk dominerede kvarter, et indisk, et jødisk (begge på Devon Ave.), et svensk (Anderssonville), italienske (eksempelvis Cicero), Østeurpæiske (The Ukrainian Village, hvor Susan bor), en mængde sorte osv. samt endelig en mængde latinamerikanske.

Formålet med turen var, at eleverne skulle lære om den latinamerikanske tradition med politiske eller religiøse vægmalerier, á la dem vi kender fra Frida Kahlo og Diego Rivera. Emily, der som tidligere nævnt har rejst og boet meget i Latinamerika og hvis kæreste og vennekreds i meget udstrakt grad er af latinamerikansk oprindelse, førte derfor eleverne og os andre rundt til forskellig vægmalerier i kvarteret, inden eleverne så blev sluppet løs på en slags skattejagt, hvor de skulle prøve at finde en række almindelige symboler (Gribbe, Majs, Sole osv.) rundt om på kvarterets vægge. Som billeder betragtet er vægmalerierne typisk, efter min mening, ikke noget særligt; typisk meget simple og naivistiske i forhold til persontegning og perspektiv, og med et meget simpelt og direkte aflæseligt symbolsprog. Det interessante ved billederne er derfor i stedet den rolle billederne spiller som værker i det offentlige rum: For det første som et udtryk for at ville inducere det offentlige visuelle rum med politiske, sociale eller kulturelle budskaber (så vidt jeg kunne se, var det mest udbredte tema blandt de nyeste vægmalerier modstand mod den byfornyelse, der ses som et forsøg på at udrydde områdets kulturelle særpræg), og for det andet et udtryk for befolkningens kunstneriske behov, altså behovet for at bruge de forhåndenværende kunstneriske virkemidler i forsøget på at udtrykke sig om livet og hverdagen og på at skabe en visuel og rumlig identitet.

Kvarteret virkede meget hyggeligt og med mange små butikker, dog desværre primært med ting som mexicansk kunsthåndværk, som Emily og Susan var meget begejstret for, men som jeg havde meget svært ved at se som andet end turistragelse, uanset hvor autentisk latinamerikansk det så end var. Under alle omstændigheder var det en fornøjelse at shoppe lidt igen, hvilket jeg meget sjældent får gjort; dels på grund af manglende anledning; dels på grund af manglende penge. Pilsen-delen af turen sluttede med at vi alle sammen spiste middag på en lille mexicansk restaurant, hvor vi fik et meget udmærket udvalg af mexicanske specialiteter. Derefter kørte vi videre til det mere generelt latinamerikansk dominerede kvarter Little Village og derefter videre til et Puertoricansk kvarter, som jeg lige nu har glemt hvad hedder. Alle områderne virkede meget interessant, og er helt klart steder jeg vil overveje at vende tilbage til, hvis jeg får tid og mulighed. Alt i alt en virkelig god tur; også fordi jeg fik mulighed for at hænge lidt ud sammen med Emily og Susan i de perioder, hvor eleverne var sendt ud på egen hånd.

Det eneste problem var, at jeg på intet tidspunkt faktisk kom i kontakt med lokalbefolkningen direkte bortset fra butiksindehaverne, fordi vi hele tiden bevægede i en stor gruppe eller var mere optaget af at være sammen med de to andre. Det behov fik jeg heldigvis dækket dagen efter (i går), hvor det jo som bekendt var 1.maj. Det er ikke egentlig en dag man fejrer herovre, da man i sin tid ville distancere sig fra den internationale arbejderbevægelse og de kommunistiske undertoner, man mente hørte dertil. Den amerikanske fagbevægelse fejrer derfor sig selv på Labor Day, der ligger en gang til efteråret, og 1. maj er usmageligt nok engang i stedet blevet udråbt til national Loyalty Day, hvilket der dog ikke blev gjort meget ud af i år på grund af Bush-administrationens temmelig defensive stilling for tiden. Der har de Latinamerikanske indvandrere heldigvis valgt at se stort på, og har i stedet taget dagen til sig som en dag, hvor der overalt i landet holdes demonstrationer og andre arrangementer vedr. indvandrernes rettigheder. Således også i Chicago, hvor man for et år siden, da indvandringsdebatten virkeligt var oppe og koge havde samlet næsten en halv mio. fra hele midtvesten til en kæmpe march. Ingen forventede dog at kunne samle nær så mange i år, men jeg havde alligevel for lang tid siden besluttet mig til at fri fra skolen den dag og i stedet tage ind til byen og gå med i demonstrationen. Selvom jeg mener der er ærgerligt, at 1. maj ikke benyttes til et mere generelt forsøg til at samle arbejderklassen og de progressive kræfter, så er indvandrerrettigheder jo bestemt en sag, jeg går ind for; og et eller andet sted så er selve det, at afholde et politisk arrangement på den dag jo et udtryk for at man er en del af en verdensomspændende bevægelse – uanset om man giver aktivt udtryk for det eller ej.

Jeg tog derfor toget ind til byen, hvor planen var, at demonstrationen skulle samles i Union Park, passende nok, for derefter at gå i samlet flok ind til byen og Grant Park, hvor der så skulle være taler og musik. Og således gik – dog gik jeg glip af talerne og musikken til sidst, fordi jeg gerne ville være tilbage i Glenview i rimelig tid, og togene jo som bekendt ikke går så tit. Det er jo svært at vurdere størrelsen af demonstrationen, men aviserne har skrevet omkring 150.000 og mit instinkt siger mig at det ikke er helt ved side af. Umiddelbart var mit indtryk, da jeg ankom til Union Park temmelig kaotisk. Det var tydeligvis et temmelig græsrodspræget arrangement uden nogen enkelt stærk organisation bag sig, hvilket bl.a. manifesterede sig i, at den talerstol med lydanlæg, der var stillet op for at skabe noget atmosfære var så uanseelig, at den totalt druknede i mængden, og det er mit gæt at omkring 95% af de folk der var der overhovedet ikke opdagede, at der var en talerstol. En anden meget påfaldende ting var den overflod af amerikansk flag der var overalt. At der ikke var særligt mange røde faner var selvfølgeligt ærgerligt, men måske ikke så overraskende. Derimod var selv jeg meget overrasket over den overvældende mængde af Stars and Stripes der totalt dominerede demonstrationens visuelle indtryk. Overraskende ikke kun for de 1.maj inde i mit hoved er en pr. definition internationalistisk helligdag, men også fordi demonstrationen jo var arrangeret af de folk, der om nogen har mærket på egen krop hvor uretfærdigt og undertrykkende det amerikanske samfund og det amerikanske system kan være. Der er for mig at se to forklaringsmodeller, der selv om de tilsyneladende grundlæggende er modstridige, formentlig eksisterer side om side og i folks bevidsthed kun meget svært kan skilles ad, hvilket selvom situationen er en helt anden antyder den samme grad af kompleksitet, som mit projekt konklusioner også må komme til at rumme. For det første, at de her mennesker rent faktisk tror pæå den amerikanske drøm! At de er kommet over grænsen for at søge den velstand og de muligheder, de kun kunne drømme om i deres hjemlande, og at den undertrykkelse de er blevet udsat for og de dagsordener, de støder på i de politiske debatter ikke bliver betragtet som en del Amerika, men som et forræderi mod Amerika. Og for det andet, at de har anerkendt, og det er på de nationalistiske præmisser, at kampen for deres rettigheder skal kæmpes. Hvis det hvide flertal skal give dem de rettigheder, de søger efter, er det vigtigt de viser sig som gode, patriotiske, flagviftende amerikanere og ikke, som de ofte fremstilles i medierne, som en indvandrerbølge kvalitativt anderledes fra tidligere indvandrerbølger i det, de ikke ønsker at bidrage til Amerika, men at overtage Amerika.

På trods af dette var det tilsyneladende også vigtigt for demonstranterne, der var 99% latinamerikansk (jeg stak lidt udenfor, men der var absolut ingen problemer) at demonstrere den latinamerikanske identitet. I hvert fald var de kampråb, der blev råbt, konsekvent på spansk (herunder gamle kendinge som ”El Pueblo Unido…”, men det mest populære var helt klart ”Si, se puede” –ja, det kan lade sig gøre!) og der blev delt en del flyers ud fra forskellige organisationer, der advokerede for ”Brown Pride”. Jeg faldt i snak med en pige af asiatisk-amerikansk afstamning ved navn Melinda, og hendes spansk var næsten lige så dårligt som mit, men i fællesskab fik vi dog dechifreret det meste af de ting, der blev råbt og sunget. Der var noget meget symbolsk og stærkt i at marchere med alle disse mennesker ind blandt disse enorme og temmelig kolde skyskrabere, der pludseligt ikke længere virkede så overvældende, når man nu selv var en del af noget større. Faktisk var det mest opmuntrende, at vi hele vejen undervejs på demonstrationsruten (der blandt andet førte forbi Harpo Studios, hvor Oprah Winfrey-showet bliver optaget) blev hilst af bygningsarbejdere, gadefejere, parkeringsvagter og så videre der ikke selv havde kunne få fri, men som gav den knyttede næve og istemte ”si, se puede”, mens vi gik forbi.

I dag er der ikke rigtigt sket noget ophidsende. En helt almindelig dag på kontoret, som man siger, bortset fra, at det blev offentliggjort, at Eichs kone er gravid med tvillinger og at Ben er blevet forlovet, hvilket jo er mange gode nyheder på en dag på et kontor med 20 mennesker. Nå ja, og så så jeg, som antydet i starten, i eftermiddag generalprøven på skolens meget flotte opførsel af ”Les Miserables”. Ingen ”stjerneliv”, men hvad er også det?

The Fourth Coming of Pictures

2007-05-03T10:37:00.000-07:00

Endnu en ladning billeder: Der skal selvfoelgelig ogsaa nok komme billeder fra mine matinamerikanske oplevelser senere.

Emily, der faar sat haaret af Melissas Lab Assistant inden det store HipHop-show

Alle de optraedende fra HipHop-showet paa scenen til den afsluttende fremkaldelse.

Som skiltet antyder: Wrigley Field - Home of the Chicago Cubs

Carl og hans kone Rosemary paa en cafe inden kampen.

En Cardinals-spiller i fuld sving.

Undskyld, jeg kunne ikke finde ud af at tippe billedet. Under alle omstaendigheder er det mig paa toppen af Sears tower med sydsiden af byen bag og under mig.

Selve downtown set oppefra med Hancock-centeret i midten.

Michigan Avenue - bemaerk alle flagene paa halv stang efter skyderiet paa Virginia Tech.

Sanne paa bussen under vores sightseeing-tur fra Navy Pier.

Pizza i Koekkenet pa kontoret. Fra venstre mod hoejre: Emily, Steve, Sejal, Ben, Ryan og Eich med ryggen til.

Blomster til Dorothy paa Secretary's Day, eller som det nu med et mere politisk korrekt term hedder: Professional Asistants' Day. Fra venstre mod hoejre.Jerry, John, Eich, Jeff, Terry, Dorothy og Liddy.

Mapping the world, one office at a time

2007-04-29T11:54:00.000-07:00

Lørdag Aften

Der er ikke rigtigt sket noget vanvittigt ophidsende siden mit sidste indlæg, og min weekend tegner heller ikke til at bringe noget, der skulle berettige et blogindlæg (selv ikke med den udsædvanligt lave tærskel for, hvad der kunne betragtes som interessant, som jeg eller har lagt for døren tidligere), udover det faktum, at det endelig er blevet varmt, og jeg derfor har været ude og cykle en lang tur i dag og planlægger at gøre det igen i morgen, og at jeg skal mødes til en kop kaffe med Susan i morgen eftermiddag.

Jeg har derfor valgt i stedet at bruge tiden og pladsen på at leve op til en af de forespørgsel, jeg har fået over mailen, og give en mere præcis beskrivelse af de folk, jeg omgås til daglig, udover bare at henvise til dem ved deres navne (og i sjældne tilfælde med billeder). Line med familie, Sanne og Fam. Hayes tror jeg, jeg har skrevet nok om, så jeg vil koncentrere mig om folkene på kontoret; dvs. de ansatte i Sociel Studies-afdelingen på GBS, og desuden fortælle lidt om de klasser jeg følger. Strukturen giver sig selv, da mit skrivebord på kontoret er placeret helt nede i hjørnet. Jeg kan derfor blot starte med den person, der har skrivebordet ved siden af mig og arbejde mig væk derfra. Jeg ved ikke præcist, hvordan skrivebordende er blevet fordelt gennem tiden, men det er mit indtryk, at man hver gang, der bliver et bord ledigt på grund af afgang, så kan de øvrige lærer i en rækkefølge bestemt af senioritet bestemme om han/hun ønsker at overtage det ledige bord pga. bedre adgang til vinduer, skabe, overblik over kontoret og så videre. Hvis en person ønsker at overtage skrivebordet, bliver denne persons skrivebord således lagt ud i puljen og så videre. Det bord, der således er tilbage, når alle der ønsker at flytte – det vil sige det mindst ønskværdige skrivebord overdrages således til den nyansatte, der afløser den bortrejste. Mit skrivebord falder udenfor dette delikate spil, da det kun midlertidigt er blevet opgraderet til skrivebordsstatus fra tidligere at have været det bord, hvorpå lærerne kunne gennemse evt. videoer, de ville vise for eleverne (og der bliver vist meget video i undervisningen – det kan jeg måske skrive om en anden gang). Jeg skal huske at nævne, at eleverne altid tiltaler lærerne (og mig) ved deres efternavn (jeg er Mr. Jensen), men her har jeg valgt at bruge de navne, som de selv bruger på kontoret til hverdag.

Den person, der sidder umiddelbart ved siden af mig er Mr. Masciopinto, altid bare omtalt om tiltalt som Mash eller (af eleverne) Mr. Mash. Mash er en mand i 50’erne, der udelukkende underviser i psykologi-fag, herunder hans eget valgfag ”The Brain”, der så vidt jeg kan forstå er en introduktion til hjernens biologi og psykologi, som han underviser sammen med en af lærerne den naturvidenskabelige afdeling. I det hele taget er han, paradoksalt nok, meget fysiologisk og individorienteret i sin forståelse af psykologi-faget, og det er helt tydelig, fra de samtaler, jeg har haft med ham, at han ikke forstår meget af de mere sociologiske aspekter af sit fag, som jeg opdagede da jeg (som omtalt i mit forrige indlæg) kom ind i hans klasse sidste uge for at fortælle lidt om mit feltarbejde i Chile. Selv et relativt simpelt fænomen som ”fangens dilemma” (en illustration af hvordan et individ pga. manglende indsigt i andre subjektiviteter ikke har mulighed for at træffe rationelle beslutninger) var han godt på vej til at forkludre på en måde så meningen gik helt tabt. Bortset fra det er han en usædvanligt flink fyr, som desværre ikke (på grund af hans manglende ordenssans) er særligt vellidt på kontoret, især ikke blandt de folk der deler undervisningslokaler sammen med ham.

På det næste bord kommer Ryan, den første af en gruppe unge kvinder omkring de 30, der er kommet ind på kontoret i løbet af de seneste par år, og som har brudt den dominans af AWM (Aging White Men), som ellers havde været dominerende på stedet i årevis. Jeg følger ikke længere nogle af Ryans klasser, og hun har ikke frokostpause på samme tidpunkt som mig, så hun er en af dem, jeg ser mindst til. Ærgerligt nok, for hun virker ellers meget interessant, og er helt klart den på kontoret, der har en livsstil, der mest ligner den, jeg selv har i København. Hendes mand Mike, som jeg har mødt en enkelt gang, er musiker og har et solo-singer/songwriter-projekt under navnet Owen Kinsella eller Mybandowen, som jeg må indrømme, jeg ikke kendte, men som tilsyneladende er rimeligt stort på scenen: han har i hvert fald 16.000 MySpace-venner og et par fansider dedikeret til ham. Musikken er bestemt også udmærket, om end lidt kedelig efter min smag. Hvis der er nogen af jer, der kender det, må I meget gerne skrive. De to rejser til Europa på turné til sommer og skal spille i både Amsterdam og Berlin, men ikke København. Jeg har snakket lidt med hende om at mødes i Berlin, men nu må vi se.

Efter Ryan kommer Carl, som jeg skrev om i mit seneste indlæg. Men blot for lige at rekapitulere; Carl er tidligere præst, i 50’erne og utroligt tiltalende. Han underviser bl.a. i Urban studies, der grundlæggende er et kursus i Chicagos historie og geografi, og skal snart på en gåtur med sine elever til de vigtigste arkitektoniske perler downtown, som jeg forhåbentligt kan få sneget mig med på, selvom jeg ikke her fulgt hans klasse. Jeg har hørt et rygte om, at han har svært ved at overføre den store varme og interesse, som han udstråler til hverdag i hans undervisning, og at de fleste elever derfor betragter ham som lidt upersonlig og streng, hvilket jeg har utroligt svært ved at forestille mig. Men jeg har som sagt ikke selv overværet noget af hans undervisning, så jeg ved ikke om det er rigtigt.

Næste i rækken er Coach. I skrivende stund kan jeg faktisk ikke huske, hvad Coach hedder i virkeligheden, han omtales altid som sådan, og minder på mange måder også om det billede jeg har inde i mit hoved af den arketypiske ungdomstræner (i baseball i øvrigt). Lidt som Tom Køhlert måske ville have set ud, hvis han havde drukket knap så mange bajere. Der er mange af lærerne, der supplerer deres indtægt ved at træne et af skolens utallige sportshold, men Coach er den eneste for hvem det tilsyneladende overskygger hans faglige identitet. Som fagmand ved jeg heller ingenting om ham: Ikke en gang hvad for nogle fag, han underviser i. Næsten alle på kontoret underviser i en eller begge af de obligatoriske fag, afdelingen udbyder; World History for førsteårsstuderende og U.S. History for tredieårsstuderende; og derudover et eller flere valgfag. Men hvad disse er for Coach’s vedkommende ved jeg altså ikke.

Mary som er den næste i rækken ved jeg til gengæld hvad underviser i, fordi hun er den første af de nævnte, der underviser en af de klasser, jeg følger. Mere om denne senere. Mary har får nyligt fejret sin 50 års fødselsdag og fungerer lidt som kontorets mor. Jeg kan personligt utroligt godt lide hende; hun minder lidt om Marianne Reinholt (min nabo gamle nabo i Holbæk og Simons mor, for de af jer, der ikke ved det); meget hyggelig og tillidsvækkende, og med den form for ro i sin væremåde og sin undervisning, som man kun kan opnå ved at være en god lærer igennem mange år. Med Mary er vi også noget frem til det, vi kan betragte som kontorets hjerte; en række af virkeligt gode og underholdende folk, der er samlet omkring indgangen til kontorets tekøkken og møde-/frokostlokale.

Næste deltager i dette er Mr. Zapler, bedre kendt som Zap eller ved sjældne lejligheder Zap Dog. Kontorets spøgefugl, altid snakkende og meget ofte også meget underholdende. Han bor i øvrigt kun lige rundt om hjørnet fra Line og Nick i Mt. Prospect. Han er helt tydeligt en af den slags mennesker, der nyder at mene det modsatte og alle andre, og kan som en følge af dette godt virke lidt irreterende. men da jeg personligt også meget ofte rent faktisk mener det modsatte af de ting, der herovre er almen enighed om, finder jeg ret ofte at han er den, jeg er mest enig med. Eksempelvis er han den eneste der konsekvent og åbenmundet taler imod niveau-inddelingen af eleverne. Hvis jeg skulle lave dette studie om, ville jeg nok have valgt at følge hans Issues and Answers-klasse, der virker den klasse af alle, der bruger mest tid på fri diskussion og mindst tid på Multiple Choice-prøver. Men et er nok for sent at nå at skifte nu; det vil vise sig.

Endnu et hak videre sidder Emily. Hun er den yngste af lærerne, og er kun lige fyldt 28. Hun er selv opvokset i Glenview og gammel elev på skolen, og har faktisk haft en del af de ældre lærere i sin egen skoletid. For nogle uger siden fandt vi hendes gamle yearbook frem og kiggede i den. Hvilket var ret sjovt, da det gav et godt indblik i det sociale liv på skolen, som jeg ellers har svært ved at gennemskue. Emily er af svensk afstamning, men hendes altoverskyggende interesse er Latinamerika og alt hvad der dertil hører. På mandag skal jeg med hendes Latin American History-klasse på udflugt til det mexicanske kvarter Pilsen, og hun har ved flere lejligheder boet og rejst i det meste af Latin Amerika (dog ikke i hverken Cuba eller Chile, som er de lande i området, jeg har besøgt). Meget sød og vellidt af eleverne, der helt klart føler, at de kan relatere til hende på en anden måde end til mange af deres andre lærere på grund af hendes alder og baggrund. Pudsigt nok er hun den eneste, der aktivt har udtrykt bekymring over hvordan mit studie vil fremstille hende, da hun ikke føler, at hun har levet op til sit bedste mens jeg har observeret hendes klasse. Jeg har selvfølgelig gjort, hvad jeg kan for at berolige hende, og jeg tror det har virket nogenlunde.

Ved siden af hende sidder endnu en af de unge kvinder, Melissa, som jeg tidligere har skrevet om. Melissa flytter til San Francisco til sommer og er derfor ved at afslutte sit sidste undervisningsforløb på GBS. Hun er en af de lærere, hvor man ikke hører så meget om hendes undervisning, men hvor det tilsyneladende er klart, hvor meget hun giver til de forskellige klubber på skolen, som hun er ansvarlig for, herunder HipHop Coffeehouse og Onward House, som er et projekt, hvor elever fra GBS et par gane om måneder kører ind til byen og giver lektiehjælp i et beboerhus. Meget prisværdigt initiativ. Derudover her Melissa også kontorets suverænt mest hengivne studentermedhjælpere, Erin og Julie, der tilsyneladende altid er på kontoret, uagtet om Melissa har noget arbejde til dem eller ej.

Hende kommer Ben, som er i 40’ne, og som underviser den AP US History klasse, jeg indleder min dag sammen med hver dag. Ben går altid iført Alex P. Keaton-agtig pullover udover en ensartet skjorte, og gør i det hele taget en meget konservativ figur. Han er imidlertid en meget indlevende lærer, der virkelig understreger de dramatiske aspekter af den historie, jeg underviser. Jeg tror han var meget begejstret for den modfortælling om den kolde krig, jeg gav, da jeg holdt oplæg for hans klasse i forrige uge, da det er helt tydeligt, at han er meget frustreret over den spændetrøje, som han synes, den af staten og af skolen fastsatte læseplan, giver ham på. Det er meget svært at afkode, hvad han egentlig selv mener om noget som helst, da alt hvad han siger som oftest er pakket ind i optil flere lag af sarkasme; selv siger han, at hans drømme job er at være forfatter for The Colbert Report, hvilket vel beskriver ham meget godt.

Som den sidste inden der kommer en lille skillevæg, kommer John, der er ham, jeg kørte med, da jeg stadig boede i Des Plaines. Han er helt klart den på kontoret, der mest ligner den arketypiske gymnasielærer i påklædning og udseende. Han bor i en lille landsby en times tid væk, hvor hans kone driver en gratis lægeklinik for folk uden sygeforsikring, og tager derfra toget ind til Des Plaines, hvor hans bil holder og kører så derfra til skolen, hvor han i øvrigt også selv er gammel elev. John underviser i Political Science, hvilket han først og fremmest underviser i gennem brug af eksempler fra dagspressen. Han er i det hele taget meget politisk interesseret, om end så vidt jeg ved ikke politisk aktiv. John har været utroligt hjælpsom overfor mig, både med hensyn til den førnævnte transport, men også ved flere andre lejligheder har han for eksempel hjulpet mig igennem det til tider temmelig uigennemskuelige bureaukrati på skolen og i det hele taget.

Inden vi fortsætter på den anden side af skillevæggen, så lad os gå tilbage til det lille indhak, der er overfor der, hvor Emily og Zapler sidder, og som også er en del af kontorets hjerte. Her sidder først og fremmest Susan, som er den person jeg har haft mest med at gøre. Susan er 28, og er egentlig kun ansat som barselsvikar, men er på grund af Melissas bortrejse blevet fastansæt efter sommeren også. Hun er frygteligt fortravlet for tiden, fordi hun er ved at forberede sit bryllup, der skal holdes i Sydkorea med alle de praktiske problemer dette måtte medfører. Hendes mand, en koreansk-amerikaner med det for tiden temmelig uheldige navn Seung-Cho, er ved at forberede sine afsluttende eksaminer på College, hvilket har overladt en stor del af planlægningsarbejdet til stakkels Susan, der dog alligevel ved flere lejligheder har fundet tid til at drikke en kop kaffe eller en øl sammen med mig efter skoletid. Hun er, på trods af sit til tider noget bibliotekar-agtige udseende, meget underholdende at være sammen med og afslører dog også indimellem diverse mørkere punkter i sin baggrund, som man ikke ville gætte bar ved at se på hende (raver på en af flåderne ved Love Parade i Berlin 1999 er et eksempel).

Ved siden af Susan sidder Sejal, der med sin indiske baggrund er den eneste ikke-hvide på kontoret. Sejal er vældigt flink, men er pga. sin datter på en 5-6 år (som jeg legede med, da hun var blevet slæbt med til HipHop Coffeehouse for et par uger siden, fordi de ikke havde kunne finde en babysitter) lidt ude af det fællesskab, som de andre unge kvindelige lærere har. Jeg har ikke fulgt nogle af Sejals klasser, men hun slår mig umiddelbart som lidt utjekket, og ikke nødvendigvis så vidende som nogle af de andre lærere, hvilket man godt kunne forestille sig gjorde hende lidt usikker i undervisningssituationen. Men det er som sagt ren spekulation.

Bagved Susan og Sejal, og dermed udenfor ”hjertet” sidder yderligere to kvindelige lærere, dog af den ældre generation, som sjældent er på kontoret, da de foretrækker at arbejder i deres klasseværelser. Hillary, som næsten udelukkende underviser skolens elitteklasse (The Academy), og i øvrigt er den eneste på kontoret, der er dedikeret basketball-fan på et kontor, der ellers er domineret af Baseball-interesserede. Og Libby, en gammel hippie, der helt klart føler sig meget udenfor på kontoret, og derfor meget sjældent er der. Hun er efter min mening lidt anstrengende og, som jeg har observeret det, ikke nogen særligt god lærer, men det svært præcist at sætte fingeren på det…

Uha, hvor er det blevet langt, det her indlæg. Jeg må hellere gøre mig færdig og udskyde gennemgangen af de klasser, jeg følger, til en anden gang. Under alle omstændighedersidder der ikke nogen de lærere, jeg har meget med at gøre på den anden side af skillevæggen: Ben og Dave to unge og meget drengerøvsagtige fyre på omkring 30; Terry den meget underholdende (på en utrolig tør måde) mand, som jeg fulgtes med til min anden Cubs-kamp i sidste uge; Matt, som også er gammel elev på skolen og som bor omkring hundrede meter nede af vejen fra mig – og som er meget involveret i lokalpolitik, hvor han sidder i baggrundsgruppen for en af byrådsmedlemmerne; Eich, kontorets gnavpot, der altid har en spydig bemærkning på hånden og som efter sigende næsten kom op at slås med John på kontorets seneste fælles større udflugt for et par år siden – jeg har desværre ikke kunne finde ud af hvorfor; Mr. Scheinkopf, som er ham jeg altid glemmer, hvilket egentlig er lidt mærkeligt i betragtning af hans betragtelige David Crosby-agtige overskæg; og endelig Jerry, der virker meget tiltalende på en ret anonym måde og som sammen med Matt var er ansvarlig for skolens Genocide-awareness-gruppe. Derudover den meget hjælpsomme sekretær Dorothy og selvfølgelig afdelingslederen Terry, der var ham der i sin tid gav mig tilladelse til at komme til skolen. Alt i alt en virkelig god gruppe mennesker, som virker til at fungere godt sammen, og som jeg glæder mig til at komme hen til hver morgen.

Jeg er allerede inde på side fem af dette indlæg, så jeg tror hellere jeg må afslutte. Jeg har heller ikke noget synderligt at tilføje. Jo, for resten jeg må hellere lige skrive mens jeg husker det, at jeg lige har set Jørgen Leth og Lars von Triers ”De Fem Benspænd”, som de af uforklarlige årsager havde i min lokale Blockbuster, som jeg stadig besøger flere gange om ugen på grund af manglen på både TV og Radio. Udover at filmen i sig selv var fremragende, mindede den mig om en film, som jeg ikke havde tænkt på i lang tid, men som helt sikkert på et ubevidst plan var ikke inspirationskilde til de mere personlige dele af dette projekt: Nemlig Jørgen Leths ”66 Scener fra Amerika”, som jeg så for første gang helt tilbage i folkeskolen og siden er vendt tilbage til flere gange.

Udover at filmen, der som titlen antyder, består af 66 småscener filmet med ét kamera forskellige steder i USA, ofte uden mennesker, og oftest helt uden handling og konsekvent afsluttet af Jørgen Leths rent deskriptive voice-over af typen ”Motorvej, Vermont”, eller ”Veranda, Michigan”, slog mig som det mest eksperimenterende og anderledes jeg nogensinde havde set som 13-årig, gav den mig også ideen til forståelsen af USA som ikke bare geografisk lokalitet eller geopolitisk aktør, men også som ikonografisk referencepunkt. Og oven i købet en ikonografi, hvor grænserne mellem det geografiske, det kunstnerisk-narrative og det psykologisk/religiøse er stort set udvisket. En europæer i USA (dog ikke mig), tænkte jeg, må kunne skabe det endegyldige værk der tilsvarende kunne overskride grænserne mellem kritisk analyse og katartisk selvportræt, hvor forskellen mellem ideal, repræsentation og virkelighed sættes i fokus på det analytiske såvel som det personlige plan. Jeg går ikke ud fra, at de ovenstående rigtig giver nogen mening, men under alle omstændigheder, er ”66 Scener fra Amerika” sammen med eksempelvis Beaudrillards ”Amerika”, som jeg skrev om i mit allerførste indlæg, Salman Rushdies ”Raseri” og et par andre, som jeg ser dem eksempler på kunstneriske forsøg på at gennemføre det samme projekt, som jeg, i al beskedenhed, på påtaget mig, og som denne blog i alt for ringe grad afspejler. Ligesom man nogle gange, for at få en irriterende sang ud af hovedet bliver nødt til at høre sangen spillet rigtigt højt, har jeg, blandt andet, fordybet mig i Amerikas trivialitet for at forsøge at uddrive denne banalitets ikonografiske magt. Nu må vi se, hvad det bliver til.

P.S. det var meningen at jeg ogsaa ville have uploadet den seneste omgang billeder idag, men det virker ikke rigtigt, saa det maa vente.

Let's go out to the Ball Game

2007-04-25T10:30:00.000-07:00

Onsdag morgen

Ikke noget citat denne gang, men til gengæld en quiz. Forleden havde jeg en mellemtime en af de dage, hvor det var virkeligt godt vejr, og jeg gik mig derfor en lille tur rundt på skolens område og kiggede mig omkring. Hvor mange cykler gætter i på, der i alt var parkeret i skolens cykelstativer? Ca. 100, ca. 200, ca. 50? Husk at skolen har ca. 2200 elever, som alle bor indenfor en radius af under 15 km, og derudover over 200 ansatte, plus at det var et par-og-tyve grader den dag. Svaret findes i bunden af dette indlæg…

Som flere af jer har omtalt i jeres mails, satte en vis ung koreansk-amerikaner i sidste uge mit tidligere indlæg om amerikanernes ubegrundede frygt for alt muligt lidt i relief, og afslørede måske, at mine udtalelser i sidste uge måske i nogen grad var baseret på en naiv (og Flemming Balvig-inspireret) opfattelse af omfanget af kriminalitet og vold i samfundet. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at der er tale om en stor og helt ufattelig tragedie. Jeg læste på Politikens hjemmeside, at en amerikansk studerende ved Københavns universitet udtalte, at det sociale miljø på danske universitet ville have opfanget en mand med så alvorlige problemer, som gerningsmanden på Virginia Tech. Uden at have nogen som helst erfaring med det amerikanske college-væsen, vil jeg meget nødigt forholde mig til den påstand, som dog med den ensomhed, man så ofte ser og hører om blandt danske universitetsstuderende, forekommer mig noget unuanceret. Sikkert er det dog, at våbenlovgivningen i Danmark, formentlig ville have forhindret en så forstyrret mand i at få fat i semi-automatiske våben, og dermed, ville have nedbragt den dødbringende effekt af et angreb. Ikke desto mindre, vil jeg stadig fastholde, at ulykken på Virginia Tech i højere grad er et udtryk for den frygtens kultur, jeg omtalte, end et forsvar for den.

Bemærkelsesværdigt i den forbindelse er det, at det netop er denne diskussion; en om våbenkontrol, der spontant dukkede op rundt om i klasselokaler og frokostborde på skolen i dagene efter ulykken. Men denne debat har været stort set fraværende i de politiske fora. Under forespørgselsdebatten i kongressen dagen efter skyderiet, var der kun to af flere hundrede fremmødte i Repræsentanternes hus, der overhovedet nævnte våbenspørgsmålet, og begge disse talte for en afregulering af området, således, at lærere og elever skulle have lov til at medbringe våben i skolen for beskyttelse. Der er meget der tyder på, at selv om der stadig er 18 måneder til det næste valg, så er de politiske partier så bange for at frastøde de våben-positive stemmer, at det fuldstændigt har låst dem i forhold til at at gøre selv den mindste ting på det område. Ikke mindst er det tilsyneladende demokraternes analyse, at det i sin tid var Clointon/Gore-administrationens stramninger af våbenlovgivningen (så private ikke længere kunne købe eksempelvis jord-til-luft missiler) der endte med at koste Gore de, i det amerikanske valgsystem så afgørende, og overvejende våben-positive stater Tennessee og West Virginia, og dermed valget. De samtaler om emnet, som jeg har overhørt på skolen, har ikke overraskende indeholdt mere våben-positive elementer, end en tilsvarende samtale nok ville have gjort på et dansk gymnasium, men ikke desto mindre er de langt de fleste ganske fornuftigt forstående overfor behovet for en stramning af adgangen til våben for private.

I forhold til mit studie af manifestationen af nationale kategorier, er bemærkelsesværdigt, i hvor høj grad denne tragedie, der jo kun i meget ringe grad kan betragtes som politisk endsige geopolitisk motiveret, overalt betragtes og omtales som en national katastrofe. Flag på alle offentlige bygninger flagede på halv stang hele sidste uge. Overalt har der været afholdt mindehøjtideligheder og tavsheds-ceremonier. Spørgsmålet om ”hvorfor hader de os?”, der var så fraværende i tiden lige efter 11. september, har til gengæld været ude i fuldt flor her, hvor den nationale konnotation er langt mindre tydeligt. Det anerkendte tidsskrift The Economist udkom i sidste uge med en forside bestående af en pistol bemalet med Stars and Stripes under Overskriften ”America’s Tragedy”. Jeg føler mig frygteligt kynisk og bebrejdende overfor de folk, der prøver at komme over en forfærdelig tragedie ved at skrive dette, men der virker tydeligt for mig, at begivenhederne på Virginia Tech er blevet en lejlighed til konstituering og styrkelsen af tanken om at amerikanernes, ansvarlighed, bekymringer og empati begynder og ender ved de nationalstatslige grænser.

Nå, men nok om det. I mit eget personlig liv går dagene stadig bare derudaf, om end der efterhånden er ved at komme lidt mere variation og afveksling ind i det. I slutningen af forrige uge, havde jeg sendt en mail ud til alle lærerne, og mindede dem om, at jeg stod til rådighed for deres klasser, hvis de troede jeg ville kunne bidrage med noget viden eller et anderledes perspektiv eller noget andet. Alle har været så søde overfor mig, og det var jo aftalen, at en af de måder, jeg skulle tilbagebetale den tjeneste, skolen gjorde mig ved at lade mig være her, var ved at stå til rådighed for undervisningen. Jeg følte ikke rigtigt, at jeg havde levet op til min del af aftalen, da jeg jo som bekendt indtil sidste uge kun havde været ude to gange (med mit oplæg om renæssance-kunst til toaf Melissas World History-klasse). Denne opfordring tog de tilsyneladende til sig, da jeg i sidste uge blev bedt om at komme ud til ikke færre en 5 forskellige klasser for at tale om hhv. Danmark og Europa under den Kolde krig, Danmark under Besættelsen og Gruppepsykologi i forbindelse med beslutningsprocesser, Som de fleste af jer sikkert kan gennemskue, er ingen af de tre emner, noget jeg i særlig høj grad ved noget om, men det skulle da bestemt i forhindre mig i at holde oplæg om det for nogle amerikanske high school-elever. Det gik i øvrigt meget godt, synes jeg selv. Ikke mindst (overraskende nok) mit oplæg for den meget ”hjernens biologi”-agtige mr. Masciopintos AP psykologi-klasse, hvor jeg med mit temmelig konstruerede oplæg om, hvad man kunne lære om fangens dilemma og uformelle beslutningsprocesser udfra mit (og Maries og Torstens) feltarbejde på et grøntsagsmarked i Chile, fik forhindret det forfærdelige sludder, som han selv havde forberedt. I det hele tage var det en virkelig god oplevelse; ikke mindst mit oplæg om besættelsestiden for Mrs. Vicars’ World History klasse for elever med engelsk som fremmedsprog. Var virkeligt rørende. De var så glade for at få besøg, og for at høre fra en, der ligesom dem selv syntes at amerikanerne var lidt skøre, at de dagen efter havde lavet et lille brev til mig med hilsener som: ”Thank you for coming to class. Denmark sounds very nice. I would like to go there. Pawel”.

Tirsdag var der endnu en awareness-dag. Denne gang de seksuelle minoriteters rettigheder, arrangeret af den gruppe af elever, der kalder sig GLASS (Gay, Lesbian and Straight Students). Et virkeligt godt og meget prisværdigt initiativ. En lidt mærkelig ting, var, at traditionen på skolen var, at dagen blev markeret ved en såkaldt Day of Silence, altså et dagslangt tavshedsløfte, eller for lærerne (der jo oplagt nok ikke kunne være tavse en helt dag) et lille badge med påskriften ”Day of Silence”. Der var, som jeg observerede det 2-3 studerende i hver klasse, der markerede dagen på denne måde. Der var dog ingen, der kunne besvare mine spørgsmål, hvad tavsheden skulle symbolisere, og om det ikke i højere grad handlede om at tale mere, og ikke mindre, om seksualitet. Og om ikke en stor del af problemet netop lå i det tabu i forhold til seksualitet i det hele tage og seksuelle praksisser mere specifikt, der gennemsyrer samfundet. Det virkede ikke som om, der var nogen der havde tænkt på det på den måde før, og i det hele taget virker disse awareness-arrangementer som totalt ureflekterede traditioner, hvis oprindelse og udformning meget ofte fortaber sig i fortidens tåger, eller obskure politiske symbolhandlinger. Hvis der er nogen derude, der mangler et speciale-emne, vil jeg hermed foreslå et kritisk studie af awareness-begrebet i den amerikanske venstreorienterede diskurs. Det er meget interessant, og hvis jeg husker det, vil jeg forsøge at få formuleret et eller andet om det på et tidspunkt.

Ugens helt store begivenhed på skolen var det såkaldte HipHop Coffeeshop, der udover at være karakteriseret ved et totalt fravær af bare marginalt kaffe-relaterede produkter, var et show, hvorde studerende optrådte med forskellig rap- og dansenumre. Emily og Melissa har begge været meget involveret i planlægningen, Sejal og Susan optrådte sammen med bibliotekaren med et dansenummer, og jeg havde som sædvanlig ikke noget bedre at tage mig til på en fredag aften, så jeg blev derfor bare hængende på skolen til begge forestillinger; både kl. 17 og kl. 20. Mellem de to shows sneg jeg mig over og så skolens volleyball-hold spille (og tabe) mod ærkerivalerne fra Glenbrook North. Showet var rigtigt sjovt, og det var virkelig fint at se hvor gode eleverne var til at juble over hinandens præstationer. Til sidst blev det hele endda lidt følelsesladet, da Melissa, som forlader skolen til sommer blev kaldt op på scenen og under øredøvende jubel fik overrakt blomster og knus fra alle de deltagende i showet.

Familien Hayes var ikke hjemme over weekenden, og jeg havde egentlig glædet mig til at have huset for mig selv i et par dage, men (tidligt) lørdag morgen ringede telefonen, og det var Carl en ældre lærer fra min afdeling, der ringede og fortalte, at han havde fået to afbud, fra de folk, hans kone og han normalt fulgtes til baseball-kampe med, og at de derfor havde to ekstra billetter, som han ville tilbyde mig. Det sagde jeg naturligvis ja tak til, og ringede derefter til Sanne, og spurgte, om hun ville med også. Det ville hun meget gerne, men hun kunne desværre ikke nå at være inde i byen før selve kampen startede, så vi aftalte bare at mødes inde ved stadion. Jeg blev således hentet ved ellevetiden af Carl og hans kone, der kørte os ind til byen, hvor vi gik ud og spiste lidt frokost inden kampen. Det var vældigt hyggeligt, og Carl og Rosemary (som konen hedder) var virkeligt søde. Han er tidligere Katolsk præst med en grad i kirke-ret fra Vatikanets universitet, indtil han forelskede sig i en af sine sognebørn (Rosemary – ikke rent faktisk et barn!!) og måtte forlade kirken og har været lærer lige siden. Meget interessante og berejste mennesker.

Efter frokosten mødtes vi med Sanne og gik in på Wrigley Field, der er hjemmebanen til det ene Chicago-hold, the Cubs, der på denne dag skulle spille mod de hadede lokalrivaler fra St. Louis Cardinals Det andet Chicago-hold, the White Sox, er selvfølgelig også forhadte, men da de spiller i en anden konference, konfronteres de to hold relativt sjældent. Baseball-fans (og ikke mindst Cubs-fans) er generelt set meget fredelige og stille, men rivaliseringen gav alligevel lidt ekstra stemning på stadion. Især blev der buest meget af Cardinals’ stjerne Albert Pujols, hvis navn (J’et udtales som et hårdt h) havde affødt en række ”vittige” T-shirts med påskriften ”Cardinals Fans take it up their Pujols”. Bortset fra det var det en rigtigt god oplevelse: Vi havde gode pladser, vejret var dejligt oog Cubs vandt en af deres, i denne sæson sjældne, sejre (6-0). Spillet går utroligt langsom, så der er masser af tid til bare at sidde og kigge på folk og snakke, hvilket jo er dejligt. Faktisk gentog jeg turen til Wrigley Field i går (tirsdag), da jeg tog med en anden lærer (Terry) ind og se en kamp mod et andet midtvest-hold, Milwaukee Brewers. Det var koldt og det regnede, og Cubs spillede elendigt og tabte 4-1, så nu har jeg fået begge oplevelser. Hvis jeg bliver tilbudt billetter igen, vil jeg helt sikkert tage af sted, men det er ikke sikkert, at det er noget jeg vil betale de mange penge, billetterne koster for at se en sport grundlæggende syntes er lidt fjollet.

Efter kampen tog Sanne videre ind til byen, mens jeg tog tilbage til Glenview, da jeg gerne ville nå bare en lille smule af de ting, jeg havde planlagt for weekenden. Desuden havde vi aftalt at mødes inde i yen igen søndag formiddag og tage op i Sears Tower, der jo er en af verdens højeste bygninger. Siden jeg kom herover har jeg fået forklaret, jeg ved ikke hvor mange gange, præcist hvordan man udregner, hvilke bygninger, der er højest, og hvordan dem i Malaysia og Taiwan snyder; det er noget de går meget på i her i byen. Jeg havde (måske derfor) ikke de helt store forventninger til at skulle betale 13$ for at få lov til at se en udsigt. Men jeg må sige, jeg blev positivt overrasket. Udsigten er virkeligt flot, og man får virkeligt et unikt overblik og byen og dens struktur. Selv om det er lidt af en turistfælde kan det helt klart anbefales. Søndag var måske den varmeste dag vi har haft hidtil (der er kølnet af igen og i skrivende stund pis-regner det), så vi besluttede derfor at gå gennem byen og ud på Navy Pier, der er en mole ud i Lake Michigan, der er lidt Nyhavn-agtig med en masse barer og restauranter og derudover lidt forlystelser, bådudlejning og et stort Pariserhjul. Vi udnyttede nu ingen af disse ting, men satte os i stedet bare ned og nød en is i solen; lækkert!

Ud på eftermiddagen tog jeg toget hjem, da jeg havde en aftale med John og Matt om aftenen, om et vi skulle til et foredrag med den amerikanske historiker og geograf Jared Diamond, som jeg ikke kendte, men og åbenbart er et stort navn herovre; tidligere vinder af Pulitzer-prisen og manden bag en stor TV-serie baseret på hans forrige bog ”Guns, Germs and Steel”. Den har jeg ikke læst, men så vidt jeg kan forstå, er hovedbudskabet et forsøg på at forklare de menneskelige civilisationers udvikling udfra geografiske faktorer som adganges til råstoffer, muligheden for opdræt af tamdyr osv. Hans nye bog, som jeg til gengæld har læst (John skaffede en hel kasse af dem til kontoret i forbindelse med oplægget) hedder ”Collapse” og handler om hvordan samfund ikke altid er struktureret på en måde, der på lang sigt er bæredygtigt i forhold til sin egen overlevelse. Blandt hans præmie-eksempler er den oprindelige befolkning på Påskeøerne, der i arbejdet med at rejse de berømte statuer fuldstændigt ryddede øerne for træer og dermed umuliggjorde landbrugsproduktion og dermed overlevelse på lang sigt; samt de oprindelige skandinaviske indbyggere på Grønland, der tilsyneladende nægtede at lære af Inuitterne, og gøre fisk og sæl til hjørnestenen i deres kost, og i stedet fokuserede på kvæg og får, som de kendte fra deres hjemlande, men som gjorde dem langt mere overfølsomme overfor selv mindre klimaforandringer. Omvendt havde samfund Japan under Togukawa-shogunatet i tide planlagt sig ud af en truende ressourcemangel, og havde dermed sikret samfundets overlevelse. I sig selv ikke nogen særligt revolutionerende tanke, men en meget udmærket bog, og foredrag, og der er jo altid godt med argumenter mod de Bjørn Lomborg-typer, der hævder, at miljø-problemer altid løser sig selv, fordi det på et eller andet tidspunkt bliver profitabelt for markedet at producere bæredygtigt, i stedet for at skulle leve med stadigt stigende råvare-priser.

I denne uge er det bare tilbage til arbejdet, selv om ugen er lidt usædvanlig ved, der ikke er undervisning hverken i dag eller i morgen. Årsagen er, at alle Juniors i staten i disse dage skal igennem to kæmpestore Multiple Choice-prøver i Matematik, Fysik og Engelsk, der på den ene side afgør, hvor gode Colleges, de vil kunne søge ind på, og på den anden side, hvorledes skolen bliver rangeret på statens High School liste, og dermed hvor mange penge og elevsøgning de får. Meget stressende! Reglerne for disse prøver er således, at 90% af eleverne indenfor en lang række kategorier (African-American, Hispanic, Special Eduation) skal leve op til nogle i forvejen fastsatte standarder for at skolen ikke kommer på den sorte liste som en ”failed school”. Problemet er, at en skole som denne, der ofte har været på top ti og statens high schools, har så få minoritetsstuderende, at bare en enkelt eller to udeblevne elever vil kunne bringe skolens samlede resultat ned under det kritiske punkt. Der har derfor kørt særlige busser rundt i byen hele morgenen og specifikt hentet de studerende med latinamerikansk oprindelse, for at sikre, at de dukkede op. Jeg må af gode grunde ikke komme ind i de lokaler, hvor testen bliver taget, så det tegner til en lidt kedelig dag for mig. I morgen vil jeg for første gang siden jeg kom herovre pjække fra skolen og i stedet tage ind til byen, hvor jeg har udnyttet et introduktionstilbud hos en af byens finere spa-saloner, og derfor skal derind til den helt store behandling med klipning, manicure, ansigtsbehandling og massage – yeah!

Svaret på den store cykel-quiz er: 3 (tre) inklusive min.

Human Rights are Awesome

2007-04-15T21:20:00.000-07:00

Søndag eftermiddag

I Fredags blev jeg hængende på skolen efter skoletid fordi jeg, på grund af det forfærdeligt kolde vejr har måttet opgive at cykle frem og tilbage til skole, og jeg skulle være tilbage på skolen om aftenen. Dette gav mig mulighed for at for prøvet lærerstabens motionsrum, se baseball og desuden at hænge lidt ud sammen med nogle af de elever, der virker som om de er så glade for skolen at de tilsyneladende aldrig tager hjem. Dagen var ellers gået med det samme, som også var arrengementet om aftenen: Genocide Avareness Day. Amerikanerne har tilsyneladende fuldstændigt taget tanken om, at man skal kende historien for ikke at gentage den, for ”awareness” er det altdominerende buzz-word i tilgangen til verden omkring dem, og der er jævnligt ”awareness”-dage eller begivenhederfor det ene eller det andet. Disse arrangementer er generelt set politisk ufarlige og uden fokus på en mere generel kritisk historie- eller verdensanalyse og munder typisk ud i opfordringer som; ”keep following the news”, ”inform your friends” eller ”write your congressman”.

Ikke desto mindre er det jo aldrig en dårlig ting at få udbredt viden om de forfærdelige begienheder, der er foregået op gennem verdenshistorien kombineret med en opfordring til at sikre at det ikke må ske igen. Og man må virkelig sige, at de studerende, der stort set alle kom fra skolens Darfur-awareness-gruppe STAND (Students Taking Action Now (in) Darfur), som brugte dagen på at holde oplæg for forskellige klasser, virkeligt havde gjort et stort arbejde. Personligt observerede jeg oplæg om både, Rwanda, Armenien og Darfur og de var virkeligt flotte og indlevede, og jeg tror faktisk, at de gjorde indtryk på en stor del af de elever, der så dem. Så al kredit til dem!

Aftenens arrangement var kronen på værket: En koncert med en række af skolens forskellige bands og musikgrupper kombineret med forskellige elever, der holdt oplæg om menneskerets-overtrædelser på forskellige områder, arrangeret af STAND i samarbejde med skolens Amnesty International-gruppe under det meget opfindsomme navn ”Jamnesty”. Arrangementet var meget velorganiseret, og det må virkelig have været et stort arbejde at få det hele til at hænge sammen. Særligt bemærkelsesværdigt var en lille tale ved en pige fra en af nabo-skolerne, der var en overlevende fra Folkedrabet i Rwanda. Det var meget rørende, og man skulle være mere kynisk end jeg for ikke at knibe en lille tåre. Jeg talte meget kort med hende efter talen, hvor hun fortalte hvordan hendes storesøster havde båret hende over skulderen væk fra deres brændende hus og deres, formodede de, myrdede forældre. Mange år senere, efter de var kommet til USA blev hun genforenet med sine forældre, der alligevel på en eller anden måde var overlevet på Oprah Winfrey-show af alle steder. En utrolig historie.

Musikalsk set var arrangementet ikke noget særligt, og ikke særligt meget over det niveau, man ville have kunnet opleve ved en gennemsnitlig musikcafe på Stenhus, men det var sjovt at se, og rart at være sammen med eleverne i lidt andre rammer. Det udsnit af eleverne som dukkede op svarede vel også meget godt til ovennævnte sammenligning, eller måske mere præcist til en af de Rebel-organiserede koncerter på Ungdommens Hus i Holbæk: Nogle ganske få deciderede intellektuelle eller venstreorienterede; de alternative og dem der bare gerne ville være med, hvor der skete noget anderledes.

Der er ikke meget at lave for de unge i Glenview; det er som nævnt ikke til komme frem og tilbage fra midtbyen sent om aftenen, hvis ikke man har en bil; man kan ikke købe alkohol, hvis man er under 21 og i modsætning til i Danmark kan man de fleste steder ikke en gang få lov til at komme ind på de steder, hvor der bliver serveret alkohol, hvis man ikke er gammel nok til at drikke. Hvis man grundlagde en bar, hvor man kun kunne købe sodavand og lignende, men der ellers var alle de ting, som ville være tiltrækkende for de unge: Et dansegulv, poolborde osv. ville man virkeligt kunne score kassen. I Glenview og Northbrook tilsammen er der mindst 6000 unge i aldersgruppen 14-18, som ikke har nogen steder at tage hen. Hvis bare jeg havde drive… Da jeg jo som nævnt alligevel var på skolen, og både Emily, Susan og Melissa var sygemeldt med influenza meldte jeg mig frivilligt til at hjælpe til, og jeg blev derfor sat til sammen med Ryan at skulle overvåge, at eleverne ikke gik ud af en bestemt dør, der ledte ud til parkeringspladsen. Da jeg spurgte hvorfor, forklarede de andre, at man var bange for, at eleverne ville gå ud for at tage stoffer og/eller dyrke sex. Hvorfor dette ikke var et problem for den anden dør, ca. 20 meter væk, der førte det samme sted hen, og som eleverne godt måtte gå ud af var ikke helt klart for mig, men jeg gjorde selvfølgelig som jeg var blevet bedt om.

Som de fleste af jer ved har jeg en smule overfølsomhed overfor alt, hvad der bare lugter af primitivisme og dyrkelse af det præ-moderne: De fleste af jer har på et eller andet tidspunkt tålmodigt siddet igennem mine (grundlæggende urimelige) tirader mod ting som Afrikansk dans i Fælledparken, Capoeira og vandreferier i Sydøstasien. Ikke overraskende var der en del ting ved Jamnesty, der skurrede for mig ved Jamnesty, eksempelvis Matt (Mr. Whipple), der insisterede på at iklæde sig en Nigeriansk Korte eller det fakta at den eneste bod udover sodavandsstanden var én, hvor eleverne kunne få malet pseudotraditionelle henna-tatoveringer på hænderne. Men jeg ved jo godt, at det er mig, der er fjollet, og overordnet set var det virkeligt et godt og flot arrangement. Og sørgeligt nok må jeg sige, at det er det suverænt mest ophidsende jeg har foretaget mig på en fredag aften siden jeg kom herover.

Apropos Capoeira (der for dem der ikke ved det, er en Brasiliansk blanding mellem dans og kampsport) var jeg lige ved at glemme at fortælle en historie, der er et godt eksempel på den slags politisk-kulturelle episoder, man hele tiden støder på, og som er så absurde, at jeg aldrig ved om jeg skal grine eller græde. Emily (der taler både spansk og portugisisk flydende og i det hele taget er meget Latinamerika-agtig) havde i torsdags sammen med Susan arrangeret en Capoeira-workshop for nogle elever, og havde i den forbindelse inviteret en af sine herboende brasilianske venner ud til skolen for at demonstrere teknikken. Denne ven er tilfældigvis sort, og da skolebetjentene tydeligvis ikke er vant til at se sorte mennesker på skolen (der er meget få elever og næsten ingen lærere) konkluderede de på trods af hans gæstepas til skolen og Emily’s udtrykte invitation, at han var der for at sælge stoffer og tilkaldte derfor det rigtige politi, der anholdt ham inden workshoppen nåede at gå i gang. Først efter grundig visitation kombineret med diverse forsikringer fra Emily og skolens Rektor blev han sluppet fri og kunne gå tilbage til de temmelig forvirrede elever. Emily var forståeligt nok rasende, men der er ikke noget at gøre: Skolebetjentene er forpligtet til at melde al ”mistænkelig” opførsel, og de regler, der forbyder det rigtige politi i at bruge race som det eneste kriterium for mistanke gælder ikke for uafhængige sikkerhedskorps.

Lørdag cyklede jeg op til det store mall ”The Glen”, der ligger ca. midt mellem mit hus og skolen, altså omkring et par kilometer herfra. Mall’et er usædvanligt nok ikke overdækket og er i stedet konstrueret, så det ligner hovedgaden i en mellemstor danskprovinsby med butikker på begge sider af vejen og endda et lille torv, hvor man kunne sætte sig på nogle bænke (det var det dog for koldt til). The Glen plejede at være Glenview Naval Airbase og området er derfor udsmykket med en lang række statuer af luftværnets helt og andre militære objekter. Noget der ville se temmelig besynderligt ud i en dansk kontekst, men som jeg har omtalt flere gange spiller den nære fortids militær-historie en helt anden rolle i det visuelle landskab, end det ville gøre i Europa (et godt eksempel er at sammenligne de krigsmonumenter, der er opstillet i Washington DC. med tilsvarende monumenter i Europæiske hovedstæder) ; måske fordi de ikke rigtigt har anden historie at falde tilbage på.

Ikke desto mindre var jeg positivt overrasket over The Glen: Det virkede måske en smule kunstigt med en hovedgade, der lå udenfor selve byen, hvis hygge aldrig ville kunne være et naturligt resultat af byens liv, men udelukkende kunne være et resultat af et bevidst ønske om at tage derhen, men illusionen af hygge fungerede faktisk udmærket. Og der desuden en række ganske udmærkede butikker: Som altid en kæmpestor sportsforretning, men også en udmærket boghandel, nogle meget gode tøjforretninger og endda et overraskende u-frygteligt kunstgalleri, der i modsætning til alle de andre gallerier, jeg har set i forstæderne rent faktisk solgte kunst og ikke bare dekorative klatmalerier med mindre kant end ikke-euklidisk geometri (flot reference ikke, jeg har lige genlæst A Brief History of Time).

Årsagen til at jeg var i The Glen var egentlig, at det er der områdets eneste biograf ligger, og jeg havde besluttet mig til, at jeg ville benytte den tid, der var opstået ved at jeg alligevel ikke skulle bruge denne weekend på at gennemlytte gruppeinterviews, til at se den nye Robert Rodriguez/ Quentin Tarantino Double-feature-film Grindhouse. Filmen er så vidt jeg kan se ikke kommet op i Danmark endnu, så jeg vil lige bruge lidt tid på at beskrive filmen(e). Grindhouse er de to instruktøres hyldest til de B-film, de selv plejede at gå ind og se i snuskede biografer (kaldet Grindhouses)som unge. Filmen består derfor i virkeligheden af to adskilte halvanden-time-lange film adskilt af kunstige reklamer og filmtrailers, skabt til at skabe den ultimative Grindhouse-biograf-oplevelse. Første del, som er skabt af Rodriguez er en zombiefilm efter den klassiske opskrift med groteske mord på storbarmede starletter (spillet blandt andet af en af mine personlig hadeobjekter, Fergie fra Black Eyed Peas), kombineret med helt vanvittige aktionsekvenser, hvor heltinden på bl.a. på et tidspunkt efter at have fået bidt det ene ben af af zombierne, i stedet monterer n bazooka på benstumpen, som hun kan bruge som, både som krykke, våben og transportmiddel, ved at fyre af lige ned i jorden og dermed selv blive skudt over en ellers flugtsikker mur. Meget vanvittigt og meget ulækkert, men en sikker genre-pastiche lavet af én, der tydeligvis har set mange af den slags film. Tarantinos del, som fulgte efter pausen derimod vender genrekonventionerne på hovedet i en massemorder-/biljagt-film pludselig udvikler sin til en detournerende parodi på genrens macho-klicheer. Der er helt sikkert ikke en (to) film, der vil få samme kommercielle succes som Kill Bill-filmene, det er de simpelthen for ekstreme til, men jeg var utroligt godt underholdt i over tre timer.

I dag har jeg ikke lavet noget andet end at skrive lidt yderligere på den projektopdatering, som jeg har lovet, og som nok skal komme på et tidspunkt, og desuden stå tidligt op for at høre sport på 3’eren med Superliga-fodbold og Paris-Roubaix. Jeg er kommet lidt bagud med at svare mails – især Marie og Louise har jeg dårlig samvittighed overfor – men jeg skal gøre mit bedste for at få indhentet dette i de næste par dage, så bare bliv ved med at skrive…

Aldrig mere 9. April

2007-04-10T20:40:00.000-07:00

Mandag Aften

Læst på et skilt udenfor en kirke i Morton Grove som reklame for deres Påske-skuespil: ”See Jesus the way his disciples did!”

Det er skide dårligt, og jeg ved det godt! En hel uge uden rigtige opdateringer. Og der er oven i købet kun hvis man inkluderer det lille sure opstød som jeg uploadede i starten af sidste uge, og som egentlig ikke fortalte jer noget som helst om mit ophold. Men under alle omstændigheder bliver det her nødt til at være et fandens langt indlæg, da jeg skal forsøge at dække alt der er sket siden mit sidste rigtige indlæg.

Jeg har fået flere mails, hvor folk har spurgt til, om jeg ikke kunne skrive noget mere om, hvordan det går med mit arbejde, og om jeg evt. kunne lægge nogle af mine daglige feltrapporter op. For tiden skriver jeg på et slags overblik over mit feltarbejde hidtil, og hvad jeg synes jeg kan bruge de ting til når jeg kommer tilbage til Danmark. Når det dokument er færdigt (forhåbentlig en gang i den kommende weekend, skal jeg nok lægge det op sammen med den projektbeskrivelse, som jeg lovede i det allerførste indlæg på denne blog i januar. Mht. feltrapporterne er jeg ikke meget for det, da de efterhånden er så detaljefikserede og selvrefererende, at de grundlæggende ikke er forståelige, hvis man ikke læser dem i forløb. Og jeg synes det ville være et brud på de tillidsaftaler, jeg har lavet med skolen, bare at offentliggøre det hele. Så der bliver heller ikke i dette indlæg meget om mit arbejdes konkrete forløb, selvom jeg kommer lidt ind på det til allersidst, men som jeg har skrevet flere gange er jeg meget tilfreds med forløbet af selve feltarbejdet, og jeg er helt sikker på at der nok skal komme noget godt ud af det på et tidspunkt.

Hvis jeg skulle nævne et par af de ting, som jeg har lært omkring selve det at lave feltarbejde, er det først og fremmest (hvilket vel ikke er nogen overraskelse) hvor stor en ulempe det er at lave denne slags arbejde alene. Som I ved, ville jeg meget gerne have lavet dette projekt sammen med en eller flere andre, men jeg var omvendt også så sikker på, hvordan jeg gerne ville have, projektet skulle være, at det ikke var realistisk at få andre med på det. Dels ville det have været rart at have nogen, man kunne spille ideer op ad på en dag-til-dag basis, og desuden ville to personer have haft muligheden for at anvende en bredere vifte af metodiske redskaber end jeg har, når jeg skal gøre det hele selv, og jeg i øvrigt føler jeg har en forpligtelse til at tage på skolen hver dag. Desuden har jeg efterhånden måtte acceptere, at min forestilling om at eleverne på noget tidspunkt ville komme til at betragte mig som bare ham den nye 195 cm høje 110 kg tunge skæggede klassekammerat., nok var noget naiv. Om ikke andet, så fordi jeg har følt, at jeg var nødt til at bruge de fleste af mine pauser osv. på lærerværelset for at komme ind på livet af lærerstaben, som jo er min eneste sociale omgangskreds udover Line, Nick og Sanne. Men sådan må det jo være.

Nå, men tilbage til dagbogsdelen af indlægget. Jeg kan ikke huske, hvad jeg lavede lørdagen efter jeg skrev mit sidste rigtige indlæg (sikkert ikke så meget – jeg er efterhånden ved at få lavet en temmelig omfattende liste over de DVD-film, jeg har set herovre, siden jeg kom, som jeg regner med at publicere som det allersidste indlæg på denne blog lige inden jeg tager hjem). Så min beretning starter sidste søndag d. 1. April. Herovre har man ikke den tradition med at de store nyhedsmedier bringer en nytårsspøg, men jeg havde alligevel skrevet et fint indlæg, som jeg havde tænkt mig at lægge op på bloggen her om, hvordan jeg var blevet tilbudt et Ph.D.-stipendiat på Northwestern University (som ligger under 10 km. herfra), og derfor regnede med at vende tilbage til staterne permanent efter, hvad der så ville blive, min sidste sommer i Danmark. Jeg var meget spændt på at se hvor lang tid der gik inden jeg fik et forfærdet opkald fra mindst en af mine forældre (eller en af jer andre), men for en gang skyld havde jeg glemt tidsforskellen, så da jeg satte mig til at lægge indlægget op var det ikke længere 1. april i Danmark, så kunne det på en eller anden måde være lige meget.

Under alle omstændigheder havde jeg aftalt med Sanne, at vi skulle mødes på Art Insitute om eftermiddagen. Jeg ville tage ind at se et seminar om Rodin, som jeg havde læst om på Internettet, og så ville hun støde til bagefter. Da jeg kom derind, viste det sige at seminaret for det første ikke var om Rodin men om Renoir, og for det andet havde været om lørdagen. Så nu havde jeg pludselig halvanden time, jeg skulle slå ihjel på Art Institute, og jeg kunne jo ikke så godt bare give mig til at gå udstillingen igennem, da jeg jo havde aftalt med Sanne at vi skulle se den sammen. Derfor gik jeg først ned og brugte noget tid i den i øvrigt virkeligt gode museumsbutik og købte en meget fin Jackson Pollock-plakat, som nu har afløst den fotocollage af Hayes’ernes søn (FBI-agenten) i spejderuniform, som ellers hidtil har hængt over min seng. Derefter gik jeg ned for at se en af de afsnit af den særdeles omfangsrige udstilling, som jeg regnede med, at Sanne nok ville være mindst interesseret i; nemlig afdelingen for amerikansk 1800-tals kunst. Da jeg gik det igennem i mit hoved gik det op for mig, at det var en fuldstændigt hvid plet på mit indre kunsthistoriske verdenskort. Jeg kunne på stående fod ikke nævne en eneste amerikansk kunstner før Man Ray eller Hopper eller Duchamp (hvis han tæller). Og nu ved jeg hvorfor! Som de ville sige i Sex and the city: ”It’s Just Not That Interesting!”. Der var et par stykker af dem jeg genkendte, da jeg så dem; selvfølgelig Mary Cassatt, men også Winslow Homer og westernmaleren Frederic Remington, men generelt set var det bemærkelsesværdigt at se, hvordan kunstscenen, grundlæggende set haltede 20, 30, 40 år efter den Europæiske avantgarde. I det hele taget tror jeg det siger meget om en af de ting, som det er meget svært for folk på vores alder at forstå, nemlig at USA på langt op i moderniteten ikke var en dominerende spiller på verdensscenen. I 1860’erne var amerikanerne ikke flanører, de var cowboys. Så vidt jeg husker havde USA ved indgangen på 1. Verdenskrig kun verdens 16.-største hær efter lande (kolonimagter) som Belgien og Portugal. Den dominerende position på scene var først og fremmest et resultat af den enorme vækst, 2. Verdenskrig medførte i USA kombineret med den enorme ødelæggelse, krigen medførte alle andre steder. Og det siver også over i kunstverdenen, hvor New York pludselig i starten af halvtredserne indhenter og overhaler alverdens avantgarder med Newman, Stella, Pollock, de Kooning, Rauschenberg osv. osv.

Da Sanne dukkede op besluttede vi, at vi ville fokusere på oldtidssamlingen (især Asien- og Latinamerika-delene) for og derefter gå med på en rundvisning til udvalgte hovedværker i samlingen. Hvilket nok var en klog beslutning, da det minimerede min mulighed for at forsøge at spille smart med små lommefilosofiske overvejelser, hvilket nok ville have afholdt hende fra at gide tage med mig på museum nogensinde mere. Oldtidssamlingerne er ikke noget, jeg normalt ville opsøge på eget initiativ, men især den latinamerikanske samling var virkeligt interessant. Og ligesom da jeg så samlingen det på Museet for Præcolumbiansk Kunst i Santiago de Chile var jeg virkeligt overvældet over den kunstneriske og designmæssige rigdom. Omvisningen, der blev holdt af en ung studerende fra kunstakademiet, var også ganske udmærket og gav et meget godt billedet af museets imponerende bredde. Selvfølgelig nåede vi kun en brøkdel, så bliver nødt til at tage tilbage nogle flere gange. Hvis jeg havde boet inde i byen kunne jeg godt have fundet på at købe et årskort selv om jeg kun skal være her nogle måneder, for der er virkeligt meget at se, og også mange interessante arrangementer, man kan tage til, hvis man kan finde ud af at læse kalenderen på hjemmesiden.

Da vi ikke gad gå rundt på museet længere gik vi over til en biograf, der ligger ikke så langt derfra. Vi havde aftalt at tage ind og se 300, som har fået utroligt meget hype herovre. Så vidt jeg kan forstå har den også fået premiere i Danmark, så jeg vil ikke bruge for meget tid på at beskrive den, men i stedet nøjes med at fraråde jer at tage ind at se den. Jeg havde virkeligt glædet mig: Jeg elskede Sin City og trailerne havde fået mine forventninger endnu højere op. Men den var rigtigt skuffende. Slaget var utroligt flot, men det varede også to timer. Lidt ligesom hvis man bare taget åbningssekvensen i Saving Private Ryan, gjort den 6 gange så lang og så bare smidt nogle rulletekster op bagefter. Virkeligt uinteressant; og filmens morale (den smule der var) var virkeligt utiltalende: Noget med folk, blod og ære og at beskytte den civiliserede verden mod barbarene fra øst. Jeg havde advaret Sanne at det nok ikke ville være nogen decideret chick-flick, men hun var frisk, og da hun også godt kunne se på mig bagefter, at jeg også havde syntes, den var elendig, var der tilsyneladende ingen hard feelings.

Mandag tog jeg bare i skole som en helt almindelig dag. Jeg ved, der er en del lærere, der følger denne blog, og de vil sandsynligvis kunne genkende denne rytme for elevadfærd efter en ferie: Første dag var de fulde af energi og overskud. Anden dag var de helt nede, fordi de over ferien var kommet ind i et dårligt søvnmønster, og tredje dag er alt tilbage til normalt, som om ferien aldrig havde været der. Personligt vågnede jeg heldigvis op onsdag, da jeg sammen med Susans World History-klasse så et foredrag i skolens auditorium, som en pensioneret lærer, mr. Romanek, holdt for alle førsteårseleverne. Det var særdeles unerholdnende, på en lidt overvældende og småracistisk måde. Forestil jeg en ca. 2 meter høj, meget hvid mand i slutningen af tresserne iført Kimono og Karate Kid-pandebånd, der svinger et Samurai-sværd, mens han højlydt råber ting som ”It’s very important to understand other cultures!” og ”In Japan everyone is full of shame!”. For mig var højdepunktet, da for demonstrerede for en elev (8. klasse), som han havde hevet op på scenen, hvordan japanske erhvervsledere begår harikiri, hvis deres firma går konkurs.

Fredag var skolen lukket, så jeg var herhjemme. Jeg havde egentlig aftalt med Melissa og Susan, at vi skulle mødes inde i byen for at tage ind og se HipHop-bandet Jedi Mind Tricks, der spillede på et spillested ikke så langt fra, hvor Susan og hendes mand bor, og at jeg så skulle overnatte på deres sofa til dagen efter. Desværre blev Susans mand syg, og Melissas telefon gik i stykker på et meget uheldigt tidspunkt, så vi ikke kunne få lavet en præcis aftale. Og da det sidste tog fra Glenview til Chicago fredag aften kører kl. 19 gik det i vasken. Hvilket var utroligt ærgerligt; dels fordi jeg gerne ville se koncerten, jeg kan virkeligt godt lide JMT, og dels fordi jeg efterhånden havde fået opbygget er temmelig stort behov for at komme i byen, hvilket jeg ikke, bortset fra den bar i Schaumburg, jeg beskrev i et tidligere indlæg, har været overhovedet, siden jeg kom herover.

I stedet aftalte vi, at jeg skulle komme ind og mødes med dem inde i byen til brunch lørdag morgen. Da jeg kom ned på togstationen for at køre ned til byen viste det sig, at toget var ca. 40 minutter forsinket, så jeg måtte ringe til Susan og fortælle, at jeg ville komme for sent. Det begyndte så småt at ligne en eller anden form for sammensværgelse, der skulle sikre, at jeg ikke fik noget socialt liv, mens jeg var i Chicago, men på trods af alt lykkedes det mig endelig at komme frem til en meget hyggelig café i det område, der hedder Wicker Park, som en tre-fire metrostop nordvest for downtown. Brunchen var god, men ikke noget særligt, om end portionstørrelsen var ret overvældende, men det var rigtigt fedt at se de folk lidt udenfor skolemiljøet, og idet hele taget bare at komme lidt væk fra huset. Det store samtaleemne over bordet var, at Melissa (der desværre ikke kunne nyde meget af brunchen, da hun på grund af den jødiske påske ikke måtte spise brød, kager eller pandekager) skal flytte til San Francisco over sommerferien, og derfor forlader skolen. Jeg har overhørt lidt hvisken i krogene på skolen, som kunne indikere, at der lå en spændende sladderhistorie bag denne flytning, men det lod desværre ikke til at være tilfældet.

På grund af min forsinkelse var Melissa desværre nødt til at gå relativt hurtigt, da hun skulle til et påskearrangement med sin familie, men bagefter gik jeg ud og shoppede lidt sammen med Susan. Jeg har været i et seriøst shoppeunderskud, da jeg har forsøgt at holde lidt på pengene her i starten, så det var rigtigt lækkert at få gået lidt rundt og kigget lidt på butikker. Wicker Park er (fandt jeg ud af) et rigtigt fedt område, der som det eneste sted, jeg hidtil har oplevet i Chicago, har en charme, der kan minde lidt om de gode kvarterer i en europæisk storby (hvilket måske er et lidt mærkeligt succeskriterium, taget i betragtning af, at det jo ikke er en europæisk storby). En masse hyggelige små cafeer og spillesteder, og gode butikker både for tøj bøger og musik. Jeg købte et par sko, som jeg er meget glade for: Et par John Fluevog i lysegrønt ruskind og olivengrøn tatu. De var lidt dyre, men jeg er meget glad for dem, og jeg har jo i øvrigt altid ment, at shopping kun er rigtigt sjovt, når man ikke har råd!

Efter noget tids shoppen rundt, tog Susan hjem til sin syge mand og til gennemretning af eb hel bunke World History-opgaver. Selv fortsatte jeg ind til byen, hvor jeg besluttede mig til, at jeg ikke gad tage på museum den dag, og i stedet bare kørte rundt i en lille times tid på den højbane (the el), som kører på spor i 2. sals højde. Rundt i hele midtbyen. En virkelig god måde at få en fornemmelse af arkitekturen, og desuden til at få et billede af de mennesker, der færdes i city til hverdag. Da jeg ikke gad køre tog længere (eller mere præcist, da jeg skulle tisse, og derfor var nød til at forlade transitområdet og derfor skulle betale for at komme tilbage igen) stod jeg af på stationen ved hjørnet af State Ave. og Lake St., som ligger lige ved siden af byens største kunstbiograf, som er opkaldt efter USA's svar på Ole Michelsen, Gene Siskel, der kom fra Chicago. Jeg gik først og fremmest ind for at hente et program, men også for at se, om der skulle spille noget godt den eftermiddag. Det gjorde der ikke, hvilket var godt, da jeg derved havde en undskyldning til at gøre det jeg i virkeligheden havde lyst til:; At sætte mig ind på sportsbaren ved siden af, drikke en øl og se en eller anden form for sport på deres kæmpe TV.

Det det var muligt at se, var enten US Masters i golf, og så sportstrængende var jeg trods alt ikke, eller baseball-kampen mellem Chicago White Sox og Minnesota Twins, som jeg derfor gav mig til at se. Navnet på udebaneholdet åbnede pludselig mine øjne for en kulturel reference, som ellers var gået hen over hovedet på mig i alle disse år:
The Twin Cities (Minneapolis & St. Paul) -> Minnesota Twins -> Brandon og Brenda Walsh!

På sportsbaren faldt jeg i snak med nogle studerende fra DuPaul University (som ligger inde i byen), der tog mig under deres beskyttende vinger som en udenforstående europæer, og besvarede en række af mine spørgsmål om baseball. Det skulle gerne stille mig lidt bedre i samtalerne over frokostbordet på skolen, selvom alle der er fans af det andet Chicago-hold: The Cubs. Drengene kunne dog ikke besvare mit mest presserende spørgsmål: Hvorfor kasteren hedder en ”pitcher” og ikke en ”thrower”. I mit hoved er en pitcher noget, man serverer øl i, og at pitche er noget man gør med et filmmanuskript; men hvad ved jeg! Under alle omstændigheder en virkeligt god dag i byen, der ikke kunne ødelægges selv af den forfærdelige kulde (mellem 0 og 5 grader celcius), vi har haft de sidste uger, på grund af kolde vinde nordfra.

Søndag morgen stod jeg tidligt op for at se Flanderen Rundt over nettet. Jeg kunne desværre ikke komme igennem på de steder, hvor de streamede løbet direkte og jeg måtte derfor nøje med den løbende opdatering over cyclingnews.com kombineret med en strøm af indsigtsfulde SMS’er fra Peter. Men som alle mine medelskere af Sport på 3’eren eller tekst-Tv side 270 er der en særlig pervers fornøjelse ved at følge med i en sportsbegivenhed, uden rent faktisk at kunne se hvad der foregår. I hvert fald nåede jeg at komme helt op at køre over løbet, og sad bogstaveligt og bed negle de sidste 20 km, mens jeg ventede på den næste opdatering.

Ud på eftermiddagen, tog jeg bussen over til Mt. Prospect, hvor jeg sammen med Line, Nick, børnene og Sanne skulle køre til stor påskemiddag hos Nicks forældre med hele den græske familie. Det var utroligt hyggeligt, og godt at se Nicks forældre, bror, svigerinde fætter og kusine samt selvfølgelig alle børnene igen,; jeg har jo ikke set dem siden jeg var herovre sidst for næsten fem år siden. Maden var selvfølgelig også utroligt god og blev serveret i overvældende mængder: Kartofler, salat, bagte grøntsager, forskellige græske delikatesser med feta og spinat og ikke mindst masser af lammekød; for dele af familien markerede middagen jo afslutningen på fasten, hvor de ikke har spist kød eller æg. Derefter et helt overvældende dessertbord, hvor børnene (og lidt mig) gik amok i lagkage, Jell-O, Apple Pie osv. Som i forhåbentligt kan se på billederne i det foregående indlæg er børnene utroligt kære, og ret sjove at lege med. Chris (Nicks bror)’s børn ligner små græske prinsesser, Kosta er en rigtig charmetrold og Kira ikke til at stå for i al sin generthed.

Efter at være startet på skolen igen mandag er jeg stødt på det første betydningsfulde problem i mit arbejde. Det er meget svært at få eleverne til at melde sig til at deltage i de gruppeinterviews, som jeg ellers havde planlagt at bruge denne uge på. Dels er langt de fleste elever involveret i sport eller andre aktiviteter på skolen lige efter skoletid, dels er de ikke vant til at deltage i aktiviteter, som de ikke for karakterpoint for, hvilket jeg ikke kan deltage dem. Så jeg har været nødt til at aflyse de planlagte interview, og må nu finde på en ny strategi. Dette er særligt ærgerligt fordi jeg ellers har været så tilfreds med de feltobservationer, stile og billeddokumentation har hidtil har fået, at jeg, så snart interviewene er i hus, kan tillade mig at sige at jeg har tilstrækkeligt med empiri til at jeg ville kunne færdiggøre mit speciale. Dette ville give mig friheden til at eksperimentere lidt mere metodisk set, uden at skulle bekymre mig om at løbe tør for tid, hvis eksperimenterne ikke skulle lykkedes. Men, trods alt må man jo sige, at det er en privilegeret situation at være i, og jeg kan ikke rigtigt tillade mig at brokke mig over et enkelt lille tilbageslag.

Nå, det må være nok for denne gang. Jeg håber I har det godt og at I har haft en god påske, og jeg er fortsat meget glad for de mange mails, som jeg gør mit bedste for at svare så hurtigt jeg kan.

Jo, for resten. Jeg skal huske at skrive til de folk, jeg ikke allerede har fortalt det til, at jeg nu endelig har købt billet til årets Roskilde Festival, og jeg glæder mig sindssygt meget. Jeg håber så mange af jer som muligt også har lyst og mulighed til at tage derned i år: Det kan ikke undgå at blive en god festival.

The return of pictures

2007-04-10T20:19:00.000-07:00

Endnu en ladning billeder:

Endnu et billede af skyskraberne, der aldrig holder op med at vaere fascinerende. Denne gang fra flod-niveau.

Rundvisningen paa Art Institute. Kvinden ved siden af det meget Rubens-agtige barok-maleri (som jeg allerede har glemt, hvem der malede; det var ikke Rubens) var vores rundviser.

Det her er Sanne, der her sider og venter i forhallen til biografen, inden vi to gik ind og saa 300

Susan (forrest) med hendes mand Joe, Melissa og jeg paa Cafe og spise Brunch.

The El, den Pink linie. Nede under banen loeber Wabash Ave.

Mine nye sko: hurra!

Kira, der faar laest historie af bedstefar Dinos

Nick (forrest) og hans bror Chris, der ser golf efter maden.

Hele den pukkelryggede, graeske familie. Bedstemor Maria skaerer lagkagen, mens Lia og Angela kigger paa.

Line, der leger med farvede aeg sammen med Kira og Lia.

Fear and Loathing in Chicago

2007-04-03T05:32:00.000-07:00

Fredag eftermiddag

Hvad der ifølge Isabels blog (som jeg går ud fra er sandfærdig) er sket under hendes USA-ophold den seneste uge: Hun har været til stor reception i forbindelse med åbningen af den svemske ambassade; det er blever organiseret, at hun skal synge i et kor foran totusind mennesker og hun har mødt Colin Powell. Hvad der er sket i mit liv i den seneste uge: Jeg har købt en cykel; jeg er kommet på fornavn med ekspidienten i min lokale Blockbuster (en meget venlig dværg ved navn Jeff), og jeg har tørret opkast op for Hayes’ernes kat, der havde forædt sig. Jeg blkiver totalt upstaged.

Ja, der er ikke sket så meget i den forgangne uge, hvor skolen som bekendt har været lukket og jeg har været alene i huset. I stedet for at gå for meget i detaljer med dette vil jeg derfor i stedet fortælle lidt om en af de ting, man ikke kan undgå at lægge mærke til, når man er herovre. En af de ting, som vi alle sammen godt ved findes, med som det er nmeget svært at forholde sig til, indtil den også bliver en del af ens egen hverdag: Frygten.

Det var sociologen Frank Furedi, der, så vidt jeg ved, første gang anvendte begrebet ”culture of fear”, til at beskrive et fænomen, der gennemsyrer den amerikanske virkelighed, og vel ikke mindst den hvide middelklasse, som jo også er mit miljø. Et miljø, hvor frygten for kendte og ukendte farer gennemsyrer virkelighedsfornemmelsen og hverdagen, på en måde, således at den bliver et centralt træk ved selve den kulturelle eksistens og ved samtlige samværsmønstre og –former. Michael Moore beskrev den i ”Bowling for Columbine” og et utal af andre film, artikler og bøger har på den ene eller anden måde prøvet at indkredse fænomenet, der som alle andre kulturelle fænomener er næsten umulige at afgrænse eller for den sags skyld beskrive meningsfyldt.

Jeg ser ikke Fox News og jeg læser ikke tabloidaviserne, så jeg kan ikke rigtigt udtale mig om de politiske implikationer af kulturen, eller for den sags skyld give funktionalistiske forklaringer på gænomenet,, men i stedet kan jeg fortælle om et par af de observationer, jeg har gjort mig; baseret på det samme syn på kultur og hverdagsliv, som også gennemsyrer mit eget projekt: Et syn, hvor grænsen mellem den rituelle og den praktiske handling grundlæggende set er udvisket, og de kulturelle værdier udtrykkes og reproduceres hver eneste dag, gennem anvendelsen af bestemte virkelighedskategoriseringer, rationaler og handlingspraksisser.

De fleste af os har sikkert i alle mulige amerikanske serier set den arketypiske forstadsfar i en henkastet bemærkning notere sig, at han ville ønske, at han kunne låse sine børn inden i garagen indtil de blev halvtreds. Sikkert ikke en ukendt følelse for alle forældre, der jo meget naturligt er bekymrede for deres børn, og bekymrede over det faktum, at det ikke kan lade sig gøre at overvåge eller beskytte barnet på alle tidspunkter eller i al fremtid. Men jeg tror, der ligger mere bag den næsten maniske repetition af denne banalitet, end hvad man måske lige er bevidst om. Jeg har adskillige gange (og det er virkeligt adskillige gange) fået denne forestilling gentaget af folk herovre. ”Det ville være bedre, hvis jeg bare kunne isolere mine børn fra de farlige omgivelser”. Kriminalitet, trafikuheld, børnelokkere, narko, porno, sygdom, voldelige computerpil, religiøse sekter og hvad der tilsyneladende er favoriten for tiden, internetforbrydere, er alt sammen noget, der er ”derude”, og som ”vi” skal beskyttes fra. Om alle disse folk har fortalt mig det som en del af normal hyggesnak, for at fortælle mig noget om den amerikanske hverdag, for at advare mig, eller for at minde sig selv om eksistensen af faren, er umuligt at afgøre.

Hver anden reklame herovre (og det er mange) handler på en eller anden måde om beskyttelse mod farer: Hvis det ikke er deciderede reklamer for beskyttelsesudstyr, vagtværn, medicin eller forsikringer mod alverdens ting er det en frygt, der er indskrevet i den fokusering på produkternes sikkerhed, andre reklamer er fulde af. En bankreklame har det oven i købet som sit primære salgsargument, at de har det sikreste vagtværn overfor identitetstyveri; en anden tilbyder at man for $200 om måneden kan tilmelde sig en service, hvor de hver dag går ind og tjekker at der ikke bliver hævet sociale ydelser eller oprettet lån på ens Social Security-nr.

Jeg har ved forskellige lejligheder fået udpeget mindst ti forskellige områder eller kvarterer, som jeg skulle undgå, fordi de folk, jeg har talt med (typisk meget tiltalende, veluddannede og, efter amerikanske standarder, venstreorienterede) beskrev dem som farlige. Det er selvfølgelig ikke steder, jeg rent faktisk er i stand til at undgå, da jeg ikke ved, hvor de ligger. Dette forsøg på en geografisk fiksering af faren, har selvfølgelig sine beroligende aspekter, men i endnu højere grad understøtter den forestillingen om usikkerhed som et evigt presserende problem.

I togene, i klasseværelserne og i alle butikker hænger beskrivelser af allehånde sikkerhedsprocedurer, samt opfordringer til at melde mistænksom adfærd til myndighederne. Disse skyldes sikkert også en frygt (!) for sagsanlæg, hvis der nu skulle ske noget, men det er lig netop dette, ”hvis der nu skulle ske noget”, der er hele humlen.

Jeg har endnu ikke prøvet at sidde og køre i en amerikansk bil uden at dørene var låst. Dørene er låst, mens man sidder inde i bilen! Bilen er altså ikke låst for at beskytte bilen mod indbrud mens den er ubevogtet, men for at beskytte de personer, der sidder inde i bilen mod, …ja, mod hvad? Hvis man spørger folk, så er det for at beskytte mod GTA-agtige carjackings, altså situationer hvor forbrydere river bildøren op, og hiver føreren ud for derefter at køre af sted med bilen (og det er hvis man er heldig). Men så vidt, jeg har kunne google mig frem til er den type forbrydelser noget der sker en-to gange om året i Illinois, og er som sådan væsentligt mindre sandsynligt end lynnedslag eller at blive kørt ned af en traktor.

Men, lyder det logiske spørgsmål, er det ikke værd at bruge de brøkdele af et sekund om dagen på at låse døren, eller tjekke alle nødudgange, eller tjekke pensionsopsparingen for at sikre, at den ene om året så i det mindste ikke bliver én selv. Mon ikke den ene person om året, det sker for om året, ville ønske at han havde låst sin bildør. Sandsynligvis, men spørgsmålet er, hvad resultatet af al denne forsigtighed er for ens eget velbefindende og for ens samvær med andre mennesker. Jeg tror, og mener at have observeret, at frygten på et eller andet tidspunkt har overskredet grænsen fra at være en sund skepsis og påpasselighed til, for mange, at blive et næsten sygeligt, og i hvert fald livskontrollerende, kulturelt, erkendelsesmæssigt og handlingsstyrende fokalpunkt. Og denne bevægelse starter i ophobningen af ”hvis nu der skulle ske noget”-er. Det er selvfølgelig langt fra noget eksklusivt amerikansk fænomen. Men hvis man anvender som tommelfingerregel, at alle de betydningsfulde kulturelle fænomener i USA på et eller andet tidspunkt bevæger sig over Atlanten, er værd, også i Danmark at tænke over alle de små hverdagsritualer. Er den sikkerhed de giver, den usikkerhed de giver, værd?

Brøndus go home!

2007-03-27T20:14:00.000-07:00

Hov, jeg gemte at fortælle om det store diskussionsemne for tideni Chicagoland. Som nævnte for nogle dage siden er det, alle går op i herovre for tiden finalerne i collegebasketball. Da University Illinois for nogle runder siden blev slået ud af turneringen, annoncerede skolen, det også ville blive den sidste optræden nogensinde for skolens elskede maskot.

Unerversity of Illinois' hold hedder The fighting Illini, opkaldt efter Illinierne, den nu næsten uddøde indianerstamme (Native American), der plejede at bebo området, om som staten også er opkaldt efter: Paix Illinois - Illiniernes land. Holdets maskot er som følge deraf en hvid fyr klædt ud som indianer, kaldet Chief Illiniwek, der i pauserne i kampene danser nogle meget smagfulde faux-regndanse omgivet af cheerleaders og dansende Dr. Pepper-flasker. Af en eller anden årsag synes de få overlevende Illinier (der stort set alle bor i en trailerpark i det sydlige del af staten) og forskellige andre Indianer-interesseorganisationer at disse optrædener er upassende og udtryk for en stereotyp repræsentation af landets "oprindelige" befolkning. Og derfor lagt pres på University of Illinois for at skifte maskot og/eller holdnavn, ligesom de har gjort det overfor en lang række andre sportshold eksempelvis Washington Redskins, Cleveland Indians, Chicago Blackhawks osv.

Det har U of I nu gjort, hvilket har affødt en ophedet debat om hvorvidt den Politiske korrekthed nu endegyldigt er gået for vidt. Om hvorvidt man skal begynde og pille ved en elsket, næsten tyve år gammel tradition for at tilgodese den alt for magtfulde indianerlobby. Trods alt, vi gav dem jo "Danser med Ulve" og "Pocahontas", og udvalget af ildvand og glasperler er større end nogensinde: Hvad vil de mere have - land og bisoner?

Spring Break Whooo!

2007-03-27T09:15:00.000-07:00

Mandag aften

Som beskrevet tidligere er skolen lukket i denne uge, så jeg bruger dagene på at få indhentet lidt arbejde og planlægge de næste par uger. Og i øvrigt nyde at have huset for mig selv – Hayes’erne er i Washington, hvor deres søn i denne uge skal dimittere fra FBI-akademiet (!).

På lærerværelset i Social Studies afdelingen står der ude i køkkenet et bord, hvor der (næsten hver dag bliver stillet en eller anden form for kage eller slik, som enten en af lærerne har medbragt eller sekretæren Mrs. Durchschlag (det hedder hun) har indkøbt. Det er et meget farligt bord, og man skal virkelig passe på ikke at komme ind i en rytme, hvor man spiser en stykke kage til sin frokost hver dag. I fredags var det særligt overvældende, da det var Marys (Mrs. Vicars) 52-års fødselsdag. Jeg forsøgte at være vittig ved at forsøge at indføre kølenavnet Old Vic, men der var tilsyneladende ikke rigtigt nogen der fangede den – det slog i hvert fald ikke an. Bortset fra det, var fredagen, og id det hele taget hele sidste uge) særdeles præget af ferien var umiddelbart forestående. Både lærere og elever var tydeligvis mere optagede af at tale om, hvor de skal hen, med hvem osv. end af den almene skole gang. Jeg har med andre ord set mange videofilm i timerne de seneste dage. Både den kinesiske At Leve (World History), Hotel Rwanda (Crime & Deviance) og Cinderella Man (Urban Studies) er det blevet til i løbet af ugen. Alle tre udmærkede film, om end det ikke er den mest optimale måde at se en film på, spredt ud over en hel uge, da hver undervisningstime kun varer 50 min., hvoraf mindst det første kvarter altid går med at tage eller evaluere diverse Multiple Choice-prøver. Der har således ikke været meget studenteradfærd for mig at observere, men til gengæld føler jeg, at jeg er kommet lidt tættere på nogle af eleverne, og har haft de første mere uformelle snakke med et par af dem.

Fredag aften blev brugt sammen med familien Hayes, der så småt gik og pakkede, mens jeg sad inde i sofaen og læste. Jeg har endnu ikke set nogen af dem overhoved være inde i stuen, og jeg kan ikke finde ud af, om den egentlig kun er til gæster, og jeg derfor i virkeligheden opfører mig frygteligt uhøfligt ved at sidde derinde så meget. I det hele taget har (både herhjemme og på skolen) indimellem lidt problemer med at aflure de sociale koder og er nogle gange lidt bange for at jeg træder forfærdeligt ved siden af. For eksempel kan jeg ikke finde ud af, hvordan jeg skal udtrykke min taknemmelighed overfor Hayes’erne over at de lader mig bo i deres hjem (næsten) gratis. Jeg har gjort mit absolut bedste for at vise det, men omvendt da jeg lavede mad til familien i onsdags ( champignonpate og rødkålssalat), takkede Judy mig som om det var det bedste måltid hun nogensinde havde fået og som hun var helt overvældet over at jeg rent faktisk havde lavet mad som vi havde aftalt. Og det blev gjort på en måde, som jeg har meget svært ved at leve op til. Jeg er trods alt fra Vestsjælland, og jeg har meget svært ved at tage ord som ”fantastic” eller ” wonderful” i min mund uden at glide over i hvis ironisk distance. Nå, jeg håber de har forstået, hvor glad jeg er for den tjeneste, de har gjort mig, og hvor meget lettere, de har gjort min tid herovre.

Lørdag morgen tog Hayes’erne af sted og jeg var alene i huset. Dagen brugte jeg stort set bare på at stene og få indtastet de sidste par dages feltnoter. Om eftermiddagen hørte jeg Mikkel Kessler-kampen og senere Spanien-Danmark over netradioen, hvorefter jeg ringede til Peter for at få ham til at udlægge kampen for mig. Selv om jeg holder meget af at høre fodbold over radioen er der alligevel en del ting, som det er umuligt at få et indblik i, uden at kunne se billederne. Om aftenen fik jeg endnu et af de små kulturchok, som jeg indimellem støder ind i, og som minder mig om at der er flere andre Amerika’er end det pæne, internationalt orienterede, veluddannede miljø, som jeg færdes i: Jeg så stand-up i fjernsynet! Amerikas bedst sælgende komiker er ikke Jerry Seinfeld eller Sarah Silverman, endsige Jon Stewart eller folkene fra fremragende serier som Arrested Development eller 30 Rock. Det er en gruppe på fire stand-up-komikere fra sydstaterne, der under navnet ”The Blue Collar Comedy Tour”-rejser landet tyndt og holder udsolgte shows for et overvældende hvidt, overvældende arbejderklasse- publikum. Med tyk sydstats-dialekt fortæller de tre første komikere ”sjove” observationer om emner som græsslåmaskiner, pick-up-trucks og mexicanere, mens publikum (mændene iført cowboyhatte og Billy Ray Cyrus-hår; kvinderne meget ofte iført noget med frynser) er ved at brække sig af grin. Til sidst kommer showets superstjerne så på scenen: en fyr, der kalder sig Larry The Cable Guy, iført ølmave og skovmandsskjorte med afrevne ærmer, entrere under et brøl fra publikum, hvorefter flere begynder at råbe hans catchphrase ”Get’er Done!” op mod Larry – et råb han kun er mere end villig til at besvare. Han stiller sig derfor midt på scenen og begynder at fortælle jokes a la :

”This other day I was drivin’ down the street when some cop pulled me over. He said ”Sir, have you been drinkin’?. I looked up at him and said: ”Why, is there a fat chick in my back seat?””, og

”If you take Tulsa backwards, what is it? ”A Slut”. If you take a slut backwards what is it? ”$100”

Fun-ny!

Søndag havde jeg besluttet at tage ind til Chicago, hvorfor jeg om morgenen gik ned til Glenview Station, og satte mig på toget. Selvom der bor næsten ligeså mange mennesker i Glenview som i Roskilde går der om søndagen kun otte tog hver vej mellem downtown Chicago og her. Togturen tager ca. en halv time og ender på Union station lige udenfor ”The Loop”, den ringbane, der afgrænser den ene by. Derfra gik jeg ned til Museum of Contemporary Art, hvor jeg aldrig havde været før, og som flere havde anbefalet mig. Museet som ligger lige bag ved The Watertower (den eneste bygning i byen, der er over 100 år gammel), fungerer egentlig mere som en kunsthal, eftersom de ikke har nogen permanent ustilling, men i stedet afholder en række temabaserede udstillinger, med værker fra museets egen samling kombineret med lånte værker. For tiden er det en udstilling med kunstfotografi fra 1967 (det år museet blev grundlagt) frem til i dag. Som de fleste af jer ved er fotokunst ikke rigtigt noget der siger mig så meget, og det er derfor ikke så overraskende, at de værker, der sagde mig mest, var dem, der ikke bare var todimensionelt fotografi: Nogle konceptuelle fotobøger af Ed Ruscha (som Toke og jeg også så på Centre Pompidou sidste forår), en (som sædvanligt) vanvittigt smuk videoprojektion af Sherin Neshat, en installation af Jan Brodthaers osv. derudover var der selv følgelig også en masse ”almindelige” fotografier af alle de største indenfor feltet - i det hele taget en rigtigt udmærket udstilling. Jeg var dog endnu mere imponeret af den anden ustilling på museet; fire store rum dedikeret til den tyske 80’er kunstner Rudolf Stingel (som jeg må indrømme, jeg ikke kendte inden jeg så udstillingen).Han er samme generation som Gerhard Richter, Anselm Kiefer, Joseph Beuys osv. og parallellerne er tydelige. Optagetheden af stoflighed, foranderlighed og tid giver et meget stærkt udtryk der dog er knapt så radikalt nyskabende som hos de ovennævnte. Stingels værker, både skulptur, assemblage, installation og fotografi, rummer inspiration fra den foregående minimalisme, konceptkunst og nouveau réalisme, hvilket på den anden side giver værkerne et langt mere indfølt og opstemt udtryk. Virkeligt en god udstilling. MCA har også en god størrelse for et kunst museum. Jeg gik begge udstillinger grundigt igennem på omkring to timer, og nåede således ikke at blive træt eller ukoncentreret inden det var overstået.

Da jeg var færdig på museet gik jeg i biografen. Det virkede måske lidt fjollet, da det var en virkeligt smuk dag og omkring 18 grader varmt, men jeg ville meget gerne nå at se ”Pan’s Labyrinth” af Guillermo del Toro inden den bliver pillet helt af plakaten. Den har fået endnu en tur i biograferne efter at have vundet to Oscars for special effects og make-up, hvilket er godt, da den først fik premiere i Danmark, den weekend, jeg tog herover. Jeg går ud fra, at flere af jeg allerede har set den, men hvis ikke kan jeg virkelig anbefale den. Den handler om en lille piges flugt ind i en fantasi-verden i Spanien i tiden lige efter borgerkrigen, mens hendes onde stedfar – en falangistisk oberst jage guerillaer i bjergene. Den er virkeligt flot og både de fantastiske og de realistiske scener fungerede virkeligt godt. På mange måder mindede den om den britiske film med Steve Coogan, Rikke og jeg var inde og se på sidste års Natfilmfestival (kan du huske titlen?).

Derefter vadede jeg bare lidt rundt inde i byen og kiggede på forretninger, dog uden at købe noget, da jeg stadig prøver at holde mine udgifter nede, så jeg har råd til at rejse lidt rundt når jeg er færdig med mit feltarbejde. Det eneste jeg købte var et par bøger i den kæmpestore musik- og boghandel Borders: ”V.” af Thomas Pynchon til mig selv, da jeg er blevet færdig med det skønlitteratur, jeg tog med herover og den engelske udgave af Georges Perec’s ”Livet” (som jeg havde lånt af Mathias og lige er blevet færdig med –mange tak ) som jeg var så vild med, at jeg havde behov for at give den videre til en eller anden og derfor købte til Susan (Ms. Flickinger). Hun er lige blevet gift (og derfor måske ikke længere er Ms. Flickinger, det var jeg faktisk ikke), og selvom brylluppet af årsager jeg ikke kender stadig er en hemmelighed overfor eleverne og dele af lærerværelset, syntes jeg ikke det var upassende at købe en lille gave til hende.

Jeg besluttede at tage det tog hjem, der afgik fra Chicago ca. halv syv, og købte derfor noget kinesisk takeout fra en stand lige udenfor stationen. Jeg satte mig på en bænk indenfor, for at spise den, da jeg opdagede af fyren havde undladt at give bestik eller spisepinde mæt. Jeg havde ikke spist hele dagen, og der var kun ti minutter til mit tog kørte, så jeg så ikke andre muligheder, end at sætte mig ind i skjul af en trappe og give mig til at spise min whiskyglaserede kylling med sojaris og majs med fingrene. Meget autentisk går jeg ud fra, men også lidt ynkeligt. Da jeg satte mig ind i toget kunne jeg se, at der sad en kvinde et par rækker foran mig som havde købt mad det samme sted som mig. På forvirringen i hendes blik kunne jeg se, at heller ikke hun havde fået bestik med. Hun var desværre smartere end mig, brækkede bare hjørnet af låget og brugte det som en slags øse. Der følte jeg mig lidt dum.

Her til sidst skal jeg lige huske at nævne, at jeg inspireret af et ar de mails, jeg har fået af jeg, har tænkt lidt over, at den nogle gange temmelig sarkastiske, grænsende til det spydige, tone i denne blog, måske godt kunne forledes til at tro, at jeg ikke nyder mit ophold, og at jeg ikke kan lide at være her. Det er bestemt ikke tilfældet. Jeg håber det fremgår, at jeg er meget tilfreds med mit fremskridtet i mit arbejde, og at jeg for det meste morer mig meget glimrende i min hverdag. Alle folk har været utroligt søde ved og jeg føler mig virkeligt både hjemme og velkommen. Derudover har jeg allerede fået tilfredsstillet en stor del af den kulturelle lyst, som dette projekt også er et udtryk for… Som altid mange tak for jeres mails og kommentarer, jeg glæder mig altid til at høre fra jer.

Thank you for the music

2007-03-24T13:43:00.000-07:00

Jeg har haft lidt problemer de sidste par dage med at uploade lidt indlaeg, og det er derfor de kommer llidt ujaevnt. Dette her blev skreet Torsdag aften:

Der er ikke sket så vanvittigt meget siden sidst, så i stedet for, har jeg, inspireret af en af de blogs, jeg selv følger - Tom the Dog, udfyldt denne lille kædemail-leg, som jeg har fået tilsendt ved flere lejligheder. Det her har højest sandsynligt ingen interesse for jer, men hvis I også har lidt tid tilovers ville det være sjovt at høre, hvordan jeres ser ud:

Hvis dit liv var en film, hvordan ville soundtracket så være

Åben dit musik-bibliotek (I-tunes, Winamp osv.)
Indstil den til Shuffle
Tryk Play
For hver ny kategori, skriv den sang, der spiller
Når du fortsætter til en ny kategori, skip frem til den næste sang
Lad være at lyve for at virke cool

Opening Credits: N*SYNC: ”Gone”. Hmm, ikke nogen god start – på nogen måde. En ret fesen sang med akustisk guitar, der både afslører, hvor dårlig min musiksmag nogle gange er, om som samtidig sætter et ret trist tone for mit liv som film… Sangen handler om en fyr (Justin), der tænker på hvor godt det var en gang, men… (”… the truth remains you’re – Gone!”)

Waking Up: Kongehuset: ”Musiktimen”. Meget velvalgt tillejligheden, da det også er det første nummer på pladen; ikke en engang en rigtig sang men mere en slags sketch der markerer og introducerer pladen. Men på den anden side er jeg ikke sikker på, at jeg har lyst til at vågne op til lyden af skoleelever, der spiller blokfløjte mens de råber ”Kong Winther! Ghetto Svend!” osv. For dem af jer, der ikke kender Kongehuset, kan jeg sige, at det er en århusiansk rap-gruppe, der udgav to plader i dansk raps anden guldalder i midthalvfemserne. Denne sang er fra deres første plade ”Kongehuste klarer ærterne”, som for mange er et forhadt eksempel på det utal af danske halv-sjove rap-plader, der udkom lige efter Østkyst Hustlers og Hvid Sjokolades succes. Personlig har jeg altid haft et lidt blødt punkt for denne plade, der faktisk er ganske velproduceret, og med en del sjove indfald. Måske også fordi det var en af de allerførste rap-plader, jeg ejede.

First Day of Scool: The Clash: ”Death or Glory”. For første gang en sang, jeg ikke behøver skamme mig over at have liggende på min Ipod. Den er ikke blandt mine yndlings Clash-sange, men den er et meget godt eksempel på, hvor varieret en plade ”London Calling” egentlig er. Måske en lidt vel bombastisk titel til første skoledag, men egentlig syntes jeg sangen passer meget godt, til de historie-timer, jeg observerer. ”Death og glory – just another story”. Dilemmaet ved al historiefortælling, er at historien ”history” altid bliver til historie ”story”, altså narrative forløb, hvor man på den ene sider altid misser en række af de centrale pointer i forhold til den samtidige oplevelse, og samtidigt uværgeligt er med til at reproducere nogle faste kategorier om rationaler og kausalitet.

Falling in Love: Slade: ”Run Runaway”. Jeg synes ikke min Ipod viser sig fra sin venlige side i forhold til at jeg kan bevare min coolness. Faktisk hader jeg denne sang, og det er en stor fejl, at jeg ikke har slettet den sammen med langt det meste at det Slade, der ligger der. Det var noget, jeg downloadede i en The Ark-inspireret Glam-rus, som for længst er overstået (selv om jeg glæder mig vildt til både den nye Ark-plade og til at se dem i Grand Prix’et). Igen er ”Run Runaway” ikke nogen godt titel til den første forelskelse, selvom det måske meget godt beskriver, hvad hun gjorde i sin tid…

First Relationship: Snoop Dogg: ”10 Li’l Crips” . Det her er bare mærkeligt. En sang fra den seneste Snoop-plade, der handler om hvordan Crips-banden, og hvordan den er ved at overtage verden. ”Don’t give them Niggaz reason, cause, they’ll turn it in to crips season”. Jeg har intet bud på, hvordan jeg skal kode det sammen med første forhold, og jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan den film ville være, hvor det ville give mening.

Breaking Up: John Lee Hooker: ”Let’s get out tonight”. Heller ikke særligt velvalgt til temaet. Ganske vist en blues-sang, men bestemt en af de mere optimistiske af slagsen, der handler om et kurtiseringsforsøg og ikke et brud. Men på den anden side, har jeg en gang læst, at blues ikke handler om at have det dårligt, men om at holde op med at have det dårligt. Så måske er sangen en indikation af, at man bare skal se og komme videre.

Prom: Protocol: ”Where is the pleasure”. Umiddelbart virker det ikke logisk for mig, at Prom følger efter break-up, men omvendt lykkedes det mig aldrig at have en kæreste til gallafesterne i gymnasiet, hvilket bestemt formindskede min ”pleasure”. Protocol er en af den nye bølge af danserock-bands. Jeg er ikke specielt vilde med dem, men det her ern meget cool sang, som nok skulle kunne få nogle indie-kids på gulvet i en snæver vending.

Mental Breakdown: Peaches: ”Stick it to the Pimp”. Igen ikke noget oplagt valg. Omvendt er der bestemt ikke nogen tvivl om at Peaches ikke er helt almindelig. Sangen her er fra den seneste plade ”Impeach My Bush”, hvor hun fortsætter sin seregne men utroligt indflydelsesrige blanding af virkelig god elektro, med stærkt ponografiske tekster ”…You’d better pat my Benatar”. Egentlig lyder det mere som en af de mere underholdende former for psykose, end som et egentligt sammenbrud.

Driving: Aretha Franklin: ”Say a little prayer for you”. Hvis man skal forudsætte, at turen her sker efter det nervøse sammenbrud, er det ”say a little..” vel meget velvalgt. Da jeg selv var indlagt betød det i hvert fald meget at vide, hvor mange der, om ikke bad, så i hvert fald tænkte på mig. Under alle omstændigheder er det en fantastisk sang, og helt sikkert en, som jeg ville skrue helt op for, hvis den kom over radioen under en lang køretur.

Flashback: We Are Scientists: ”It’s a Hit”. Som den klart nyest af de sange, vi hidtil har haft på tapetet, er den måske ikke helt passende til et flashback, men sangen handler faktisk om en fyr, der tænker tilbage på hvordan han er kommet til der, hvor han er. ”As I was falling down the stairs and out the door, I somehow heard you yell my name and something more..”

Getting back together: R.E.M.: ”The Wake-Up Bomb”. Fra ”New Adventures in Hi-Fi”; ikke noget særligt interessant nummer. Selvom alle R.E.M.-numre lyder ens, gør nogle af dem det på en eller anden måde bare bedre end de andre. En sang der handler om en fyr, det finder ud af hvor stor en fejl, han har begået, er vel meget godt akkompangement til, i hvert fal forsøget på at finde sammen igen. Ikke noget jeg personligt har meget erfaring med!

Wedding: Oasis: ”Electric” . Endelig en sang, der passer perfekt til lejligheden. Ikke en af de sange fra ”Morning Glory”, som folk ofte nævner, men måske den bedste rene kærlighedssang, Oasis nogensinde har lavet. Handler om at elske hele personen, og alt, hvad der følger med. ”There’s lots and lots for us to do. If she is electric can I be elctric too”. Denne sang kunne faktisk meget vel blive spillet til mit bryllup en gang.

Birth of Child: Pulp: ”Like a Friend”. Mere Britpop! En af de få bare tilnærmelsesvist optimistiske sange på ”This is Hardcore”, der igen handler om kærlighed på trods af alting, hvilket vel også er det, børn handler om ”Like a film that’s so absurd I’ve gotta stay till the end”. Passende på alle måder.

Final Battle: TNBC – ”Town Meeting”. Da denn sang kommer fra soundtracket til The Nightmare Before Christmas er det lidt svært at forestille sig den i en anden film. Sangen er fra den scene, hvor Jack er kommet tilbage fra Christmastown og forsøger at overbevise indbyggerne i Halloweentown om at, det jeg her julenoget er noget, de bør interessere sig for. Til sidst kan han kun vinde ved at give køb på sine egne principper og dermed underminere hele processen. Meget typisk for alle former for kampe går jeg ud fra.

Funeral Song: Chicks on Speed ft Miss Kitten: ”Eurotrash Girls (live)”. På en eller anden måde håber jeg, at mit liv udvikler sig på en måde, hvor det ville være passende at spille denne sang ti min begravelse. . Mere stærkt feministisk, seksuelt ladet elektro, hvor forskellige piger løbende kommer ind på scenen og råber forskellige ting på engelsk, tyk fransk og italiensk mens et mere og mere dominerende forvrænget diskobeat løbende overtager lydbilledet. Et meget mærkeligt nummer, men det lyder helt klart som en koncert (eller begravelse), jeg gerne ville have været til.

End Credits: Kanye West: ”Celebration”. Det ville være fedt at et have en liv som film, hvor rulleteksterne indledes med ordene ”You know what this, Its a celebration, bitches!”. Kanye west er jo helt klart en bedre producer end han er rapper, men en lang række af hans sange er faktisk meget fede, heriblandt dette fra hans seneste album. Et meget laid-back numre med 50’er kor og soul-blæsere. Jeg kunne helt klart godt forestille mig at rejse mig biografen efter en god film og gå ud i mørket med en god fornemmelse i maven mens denne sang spiller.

Jeg kom musikalsk set vidt omkring med denne lille leg, og jeg synes måske ikke helt, at den afspejler min musiksmag, endsige det faktiske indhold på min Ipod. Der var for eksempel ikke ret mange nye ting og slet ikke noget elektronisk. Men jeg valgte dem jo heller ikke selv. Ikke desto mindre er det jo alle sammen numre, som jeg på et eller andet tidspunkt har valgt at up- eller downloade. Så sådan er det – mit liv som soundtrack.

Movin' on up

2007-03-24T06:52:00.000-07:00

Tirsdag Aften

Jeg er flyttet til byen Glenview, hvor skolen også ligger. Som tidligere nævnt havde Alex bedt mig om at finde et andet at bo, og som en følge deraf havde jeg bedt Terry, lederen for social Studies afdelingen om at sige på et møde for hele lærerstaben at jeg ledte efter et værelse. I forbindelse med det have Preston, en fysiklærer kontaktet Terry, og sagt at han og konen havde et ledigt værelse. Søndag var jeg ude og se på stedet, og da alt var fint flyttede jeg mine ting øjeblikkeligt. Så nu bor jeg her, omkring 4 km fra skolen i et lille, meget typisk forstadhus, i det værelse, der tidligere tilhørte deres søn, som nu bor i på Østkysten og er ved at uddanne sig til FBI-agent (!). det er et meget fint, meget amerikansk hus med meget tykke gulvtæpper og en enorm mængde nips. Det er lidt svært at forestille sig, at det er en ung fyr, der har boet på mit værelse, hvor der både er gyngestol og flæsegardiner, og hvor væggene er udsmykket platter til minde om 200-året for den amerikanske forfatning foruden en temmelig usmagelig tusch-tegning af en asiat i en kano. Plus i øvrigt en ramme, som moren har udarbejdet med billeder af sønnen i spejder- såvel som militæruniform. Prestons kone underviser i latin på en anden High school i nærheden,, og parret har rejst en del både i Europa og Asien. Umiddelbart virker de meget søde om end ikke så festlige, men jeg glæder mig meget til at bo her, og tror det bliver rigtigt godt. De tilbød, at jeg kunne bo her gratis, men det syntes jeg ikke, jeg kunne tage imod og har derfor tilbudt at bidrage til husholdningsregnskabet samt lave mad til familien hver onsdag.

Jeg er kommet til den erkendelse, at jeg snart bliver nødt til at ændre lidt på min arbejdsrutine, dels fordi jeg begynder at være mere og mere sløset i min notetagning, efterhånden som min hverdag bliver mere og mere rutinepræget; dels fordi jeg ikke helt føler, jeg er kommet ud over det punkt, hvor eleverne betragter mig som en af lærerne. Så snart mine gruppe interviews er overstået vil jeg derfor begynde at hænge mere ud i elevkantinen og udenfor, samt begynde at gå til nogle af de sociale aktiviteter, der foregår på skolen, men som ikke er decideret undervisning.

Jeg tog en lille forsmag på disse i dag, da jeg besluttede mig til at tage til et anti-krigs møde, som en af de studerende havde inspireret, dog stærkt inspireret af Melissa. Jeg havde lidt, håbet, at det kunne blive en vej til at blive accepteret af nogle af eleverne, eller i hvert fald, at de begyndte at opfatte mig som en del af skolemiljøet. Desværre dukkede kun 3 (tre) elever op til mødet plus Melissa og jeg, hvilket var utroligt synd, for dem der havde arrangeret det, og ærgerligt for mig, da det gjorde min metodologisk motiverede beslutning om kun at observere aktiviteterne og ikke involvere mig aktivt eller afsløre mine holdninger, ekstra latterlige. Det er lidt svært ike at virke skummel, når man går tre meter efter en demonstration bestående af fire mennesker med en blok i hånden. Men jeg vil dog sige til elevernes ros, at de faktisk gennemførte den slagordsråbende march ned gennem skolens gange med efterfølgende tale ud i en af gårdene på trods af deres lidt ynkværdige antal. Det synes jeg viser mod og viljestyrke, som jeg ikke er sikker på, jeg ville have haft i den alder.

Da demonstrationen var overstået, gik jeg ud til sportsbanerne, hvor Glenbrooks hold skulle spille den første kamp i forårssæsonen mod en af de andre high schools i området. Igen havde jeg håbet på, at der ville være nogle elever på tilskuerpladserne, som jeg kunne tale med, men igen blev jeg skuffet. Det var kun ca. 5 grader udenfor, hvilket nok havde holdt mange indenfor, og desuden har jeg tidligere fået at vide, at omkring tre fjerdedele af eleverne selv deltager på et af skolens sportshold på et tidspunkt i løbet af året, hvilket selvfølgelig betyder, at en stor del af dem ikke har mulighed til at tage til skolens kampe umiddelbart efter undervisning. SÅ de få tilskuere der var, bestod næsten udelukkende af forældre og bedste forældre, plus ganske få piger, som jeg går ud fra er kærester til nogle af spillerne. Det syntes jeg trods alt ville være lidt for creepy, hvis jeg satte mig og begyndte at tale med dem. Jeg gik i slutningen af 2. inning (ud af 9, for dem der ikke kender spillet), hvor GBS førte med 2-0 da jeg havde aftalt med Preston , at vi skulle køre på det tidspunkt.

I verden uden for skolen er der for tiden to store sager, som fylder noget i aviserne, og som jeg ikke ved, hvor meget bliver dækket i de danske medier. Den ene handler om Præsident Bush’s fyring af syv offentlige anklagere, der efter sigende skyldes, at disse anklagere har været for overivrige i forfølgelsen af retssager mod forskellige republikanske kongresmedlemmer. Såvel dommer som anklagere er i USA politiske udpegninger, men forskellen er, at dommere, selvom de er ansat af justitsministeriet, betragtes som uafhængige af den udøvende magt og derfor ikke kan fyres, betragtes anklagere som embedsmænd, der kan fyres af den politiske ledelse. Diskussionen går derfor på, hvorvidt justitsministeriet kan fyre embedsmænd på baggrund af manglende loyalitet, eller hvorvidt justitsministeriet adskiller sig fra andre ministerier, ved ikke kun at være politik-skabende men også lov-håndhævende, og det derfor er overfor lovgivningen der skal vises loyalitet.

Den anden sag, som er noget mere underholdende, men som også har nogle temmelig vigtige implikationer handler om en High school-elev i Alaska, der for nogle år siden under en udflugt fra skolen til at se den olympiske fakkel blive båret forbi, holdt et skilt op foran Tv-kameraerne med teksten ”Bong Hits 4 Jesus”. Skolens rektor bad eleven fjerne skiltet, hvilket han nægtede, hvorefter rektoren rev skiltet ned og suspenderede eleven i 10 skoledage. Eleven lagde derefter sag an mod skolen for knægtelse af hans ytringsfrihed, og sagen har nu over de seneste fem år bevæget sig hele vejen op til højesteret, der meget overraskende har valgt at høre sagen på grund af de principielle implikationer. Et ekstra tvist er det at sagen markerer et brud mellem præsident Bush, der har valgt at udtrykke sin støtte til rektoren pga. vigtigheden af at markere skolens ret til at gøre, hvhad der skal til i forhold til ”the war on drugs”, og en række højrekonservative grupper, der har valgt at støtte eleven på grund af hans brug af ordet Jesus, og deres frygt for en yderligere indskrænkning af retten til at ytre religiøse eller religiøst funderede holdninger i skolerne. Ingen af synspunkterne er særligt tiltrækkende, men sagen er ikke desto mindre interessant da den, for mig, udtrykker et meget centralt dilemma, som jeg også har noteret i mine observationer. Nemlig et markant skisma mellem en overdreven fokus på ”Diversity” og et ekstremt snævert normalitetsbegreb. En påfaldende forskel på den enorme mængde af taler, bannere, prisuddelinger osv. der hylder mangfoldighed som Amerikas største ressource og en manglende vilje til at acceptere eller forstå, at forskellige positioner eller synspunkter eksisterer.

I samtalen over frokosten på lærerværelset, bliver der udtrykt klar støtte til skolen, med den begrundelse, at ”man ikke bare kan sige eller gøre hvad som helst når man repræsenterer skolen”. Men hvorfor ikke? Der er en hel grundlæggende mangel på forståelse på de vandtætte skodder, der bør være mellem lovgivning mod handlinger, og lovgivning mod holdninger, som ellers burde kunne være Amerikas stolteste bidrag til udviklingen af den moderne retsstat. Hvis der havde været et forbud mod bannere ved optoget i det hele taget, ville det være noget andet, men her er der tale om god gammeldags censur overfor et synspunkt, som man ikke vil godtage som værende acceptabelt. Om knægten så rent faktisk havde det synspunkt, eller bare forsøgte at være morsom er sådan set underordnet. Det vigtige ved sagen er, at den afslører, at der er inkorporeret centralt i den politiske diskurs, at holdningen ”narkotika er godt” eller for den sags skyld ”narkotikalovgivningen er så forkert, at den bør brydes” falder så langt uden for normalitetsopfattelsen, at man må forsøge at udgrænse den som en kriminel eller i bedste fald umoralsk position i forhold til ”vi” i samfundet.

Undskyld det lille udbrud, men jeg prøver at holde mig i baggrunden i forhold til disse diskussioner for at få så godt et indblik i den u-udfordrede diskurs som muligt. Og ind imellem må jeg lige lukke lidt damp ud.

S.H.O.P.P.I.N.G.

2007-03-23T14:56:00.000-07:00

I mit allerførste indlæg lovede jeg, at der senere ville komme en beretning fra mine oplevelser som førstegangshandlende i Des Plaines Enorme supermarkeds Shop’n’Save. Jeg skrev faktisk sådan et par linier om dette emne et par dage senere, men har ikke rigtigt haft en anledning til at lægge det op siden. Men da jeg som bekendt ikke længere bor i Des Plaines og derfor ikke kommer i butikken længere, tænkte jeg, at jeg ligeså godt kunne lægge det op nu, selvom det måske virker lidt løsrevet. Så, under alle omstændigheder, her er den:

Top 10 over ting jeg har lært ved at handle i Shop’n’Save, Des Plaines:

1) Der er ingenting, der ikke kan gøres bedre ved at tilsætte enten kirsebær- eller kanelsmag, eller bagge dele (Eksempel: Cinnamon Tic-Tacs, Cherry-flavored extracrunchy peanutbutter, Cherry-Cinnamon Cream Soda (Sodavand med vanillesmag))

2) En lækker ting + en anden lækker ting = en ny lækker ting (Eksempel: Chok’n’dog, en pølse på en ispind, indsvøbt i en pandekage med chokoladestykker)

3) Småkager og cerealier er ikke to forskellige fødevaregrupper (Eksempel Oreo’o’s, bittesmå Oreo’s som spises med mælk på til morgenmad)

4) Polsk og litauisk mad er tilpas forskelligt til, at det kræver hver sin gang

5) En af mine yndlingspålæg, sylte, hedder på amerikansk head-cheese (add!)

6) 97% fat free er det samme som et fedtindhold på 3%

7) Ding-Dongs og Ho-Hos er det samme, men de to har forskellig form.

8) Amerikanere kan ikke lave brød

9) Det er overraskende svært at finde eksempelvis røde linser, da opstillingen af varer er baseret på mange, meget varierede kategorier; og er så linser placeret under Indien, Mellemøsten, Health Food, Dried Foods eller hvad? Det rigtige svar: Tyrkiet!

10) Da ingen nogensinde går længere med sine indkøbsvarer end ud til parkeringspladsen har ingen amerikanere tænkt på at opfinde indkøbsposer, der at stærke nok til rent faktisk at kunne holde varer.

War [huh] what is it good for?

2007-03-18T08:11:00.000-07:00

Overhørt i gruppediskussion i forbindelse med undervisning omkring eurpa i 30’erne: ”So it was basically a fight between the Communists and the Lutherans, er I mean the Fascists?”

Klokken er lidt over syv om morgenen søndag. For ca. en time siden blev jeg vækket af en SMS fra Peter, som er i Barcelona sammen med nyligt speciale-afsluttede Ida (tillykke!). Da jeg efter bedste, søvndrukne, evne havde forsøgt at besvare hans spørgsmål om, hvilke spillere der er værd at holde øje med på Barcelonas 2.-hold, som han tilsyneladende skal ind og se i eftermiddag (catalansk tid) konstaterede jeg, at jeg alligevel var så vågen, at jeg ligeså godt kunne få lidt arbejde fra hånden – herunder skrive endnu et indlæg til bloggen. Der er selvfølgelig sket det, som flere af jer havde forudset; at mine indlæg bliver mindre og mindre regelmæssige efterhånden som tiden går. Det er dog endnu ikke bloevet ligeså slemt som min nu helt inaktive MySpace-blog, eller for den sags skyld (trøster jeg mig med) Torsten og Karens Nepal-blog (se linksamlingen til højre – tsk, tsk).Jeg vil dog stadig gøre mit bedste for at få skrevet så ofte som muligt: Kommentarer og mails fra jer, som minder mig om, at der faktisk er nogen, der læser det her er det bedste incitament. Så kom endelig med flere af dem!

Da mit sociale liv herovre stadig er stort set ikke-eksisterende, og mine weekender grundlæggende består af at stå tidligt op og se Premier League, og så go i seng omkring kl. 9, handler også det meste af dette indlæg om mit arbejde. Men vi kan lige vente lidt med det. Torsdag aften var jeg til middag hos Line og Nick, og det var som sædvanligt vældigt hyggeligt. Jeg brygte meget tid på at lege med børnene, der virkeligt er søde og sjove, selv om Lia (den ældste på 4-et-halvt) tydeligvis er vant til at bestemme. Børnene har tilsyneladende sammen opfundet en verden som nogle af deres lege foregår i. Det er jo meget almindeligt i deres alder, men det bemærkelsesværdige er at denne verden er befolket af to folkeslag (eller individer – det er lidt uklart), som børne har navngivet henholdsvis the Jews (elle Joos) og the Jedi (eller Chedi), hvilket jeg synes var ret sjovt. ”The Jews and the The Jedi” – en Mel Gibson-film jeg gerne ville se! (eller en Mel Brooks-film, jeg allerede har set?).

Jeg har så småt forsøgt at personliggøre mit pseudo-kontor (se billedet nedenfor). Med et fotografi af Nova, som jeg tilfældigvis havde liggende i min taske samt en tegning som Lia har lavet til mig. Så nu fremstår jeg for omverdenen som en seriøs og agtværdig familiefar. Måske skulle jeg hænge den Barca-gris-boller-en-Real-gris-nøglering, som jeg har fået af Charlotte (mange tak!) op, bar for at sænket mit modenhedsniveau ned på et mere realistisk overkommeligt stade igen. Bortset for det er det folk går op i herovre for tiden uden sidestykke det såkaldte March Madness; slutspillet i collegebasketball. Alle både elever og lærere er med i diverse office pools, hvor man smider et antal dollars i en pulje og så gætter på udkommet af de forskellige puljer. Problemet er bare, at spil officielt set er forbudt på skolens, hvilket gør at pools’ene formelt set er hemmelige. Alligevel er detalt folk snakker om, og TV kører med kampene på, både i lærernes frokoststue og i eleverne kantine. Jeg ved ikke en skid om basketball, og da slet ikke på college-niveau, hvilket gør, at jeg er lidt udenfor - det imponerer dem ikke rigtigt, at Holbæk (Team Sjælland) har spillet sig i den danske semifinale. Men det er interessant at høre på deres meget nørdede og bedrevidende snak (Toke – jeg savner dig), og pigerne på kontoret er heldigvis også rimeligt ligeglade.

Jeg har endnu ikke været ude at se, det sted, hvor jeg nok skal flytte hen, men det skal jeg om nogle timer, og principielt set kan jeg så flytte øjeblikkeligt. Her hos Alex er inderen Vilash nu endegyldigt flyttet ind i det andet værelse. Han er meget flink, selv om jeg ikke har snakket med ham. Min største bekymring er, at jeg skal komme til at lægge mig op af hans accent, og komme til at lyde som Peter Sellers i The Party – man er meget påvirkelig, når man hele tiden taler et andet sprog end sit eget (se et tidligere indlæg). Desuden er han en af de mennesker, der tydeligvis ikke kan slappe af i lange bukser. Så derfor render han hele tiden, når han er hjemme rundt i nogle særdeles Lothar Mathäus-agtige midt-halvfemser Adidas-shorts og T-shirts, hvilket er fint nok, men for mig noget besynderligt, da det stadig er under ti grader udenfor.

Nå, nu til arbejdet. I fredags var jeg for første gang uden for skolen, da jeg tog med de fire AP/Honors USHistory-klasser på ekskursion. Turen, der er den eneste ekskursion, holdende skal på i løbet af deres forløb gik til en rigmandsvilla et sted i de nordøstlige forstæder, der nu var blevet delvist omdannet til krigsmuseum. Huset, der havde været ejet af en tidligere oberst i hæren og ejer af Chicago tribune plus diverse radio- og Tv-stationer, var opkaldt efter den franske by Cantigny, hvor der tilsyneladende havde stået et stort slag under første verdenskrig. Med den charmerende flade Chigago-dialekt, udtaltes dette dog Can-tee-nee.

Inden afrejsen fra skolen skulle eleverne sidde igennem en god times film om en af hærens ældste og vigtigste divisioner, som den førnævnte rigmand, havde været særdeles begejstret for, om end han ikke selv var tilknyttet den: US. Army 1st Infantry division, kælenavn: The Big Red One. Filmen hed: ”The Big Red One- A Tradition of Strength and Glory”, og man kunne sagtens skrive et helt speciale om den ene film alene. Speaket af Mark Hamill (Luke Skywalker, back from fighting the jews) fortalte filmen om de glorværdige sejre over ”The Enemy”, som The Big Red One havde vundet i 1. og 2. verdenskrig, i Vietnam, og i under Golfkrigen. En af lærerne, Mr. Hicks, som selv havde tankfører i the Big Red One i fire år stoppede løbende filmen med diverse tekniske input som ” That is a 50mm long distance shot firing barrel right there!”. Vi nåede desværre ikke at se filmen færdig inden vi skulle køre, så de omkring 70 elever, to lærere, to frivillige forældre og jeg myldrede ud i to gule skolebusser (stor kulturel tilfredsstillelse for mig), der skulle køre os de omkring 50 kilometer hen til Cantigny.

På vejen, mens vi kørte på the Ronald Reagan Memorial Expressway, kørte vi forbi McDonald’s-koncernens internationale hovedkontor. Og det er, som i nok kan forstille jer enormt! På området ligger også det legendariske Hamburger University, hvor McDonald’s-mellemledere fra hele landet kan sendes på op til to år-lange videreuddannelsesforløb. Desværre skulle vi ikke spise der, men på en anden kæde-restaurant (der er stort set ikke andet herude i forstæderne), nemlig Portillo´s. Da trafikken havde været uforudset let, var vider allerede omkring halv elleve, hvilket jeg personlig synes var lidt tidligt at spise, frokost, men hvad. Billedet nedenfor giver måske lidt et indblik i stedet. I forbindelse med min undersøgelse af, hvorledes og hvor ofte nationale kategorier og begreber bliver reproduceret i hverdagssproget var det et godt eksempel, ordene American Quality, stod trykt ikke færre en fire forskellige steder, bare på hvert urinal på toiletterne. Det tog jeg dog ikke noget billede af, da der hele tiden var folk, der kiggede.

Da vi ankom til Cantigny, som virkeligt er enormt med både jagtskov, flylandingsbane og golfbane. Rundt om i den i 1928 anlagte barokhave var strøet diverse forskellige tanks fra op igennem militærhistorien. Eleverne blev delt i fire grupper, og jeg blev, uden at blive spurgt, indsat som leder af en af dem. Hvilket var meget ærgerligt, for det første fordi det undergravede mit forsøg på, at få eleverne til ikke at betragte mig som en lærer, og for det andet fordi det betød, at jeg ikke kunne tillade mig at give bagenden ret i, hvor lamt stedet var. Turen var delt i to dele, rigmandens hus og krigsmuseet, og især første del var virkeligt kedeligt. Et hus i victoriansk stil med temmelig uinteressante møbler særdeles talentløse malerier af heste, malet af rigmandens kone, som var meget kunstinteresseret. De havde også en omfattende samling af fransk impressionisme, men den hang ikke her, da den på et tidspunkt var blevet doneret til Art Institute inde i Chicago. Nu har jeg aldrig været nogen stor elsker af historiske museer, og jeg fandt det meget svært at blive interesseret (endsige imponeret) af genstande som midtvestens første isterning-maskine og en privat biograf med loft af bladguld. Måske skulle de markedsføre stedet som MTV Cribs-æstetikkens fødested (zing!). Eleverne tog det utroligt pænt, men det var selvfølgelig også eliteklasserne.

Militærmuseet var noget mere overbevisende, om end man måske kan diskutere valget af stedet som mål for klassens eneste ekskursion. Udstillingen skiftede mellem almindelige museums rum, med plancher, kort, udstillede våben og uniformer osv. og meget imponerende reproduktioner af en skyttegrav, landsætningen på Normandiet, en Vietnamesisk Jungle osv., som man så gik igennem. Vi måtte desværre skynde os igennem golfkrigsafsnittet, da der var nogle elever, der skulle vær tilbage på skolen til et atletikstævne, men jeg klarer mig nok. Næste uge er sidste uge inden Spring Break og derfor også sidste uge inder kvartalskaraktererne uddeles. Jeg er spændt på at se hvordan det påvirker livet på skolen.

Nå ja, og så var det St. Patricks-dag i går, hvilket ikke påvirkede mig det mindste, da Susans anmeldte fest måtte aflyses pga. sygdom, og jeg ikke gad tage ind til byen for at se paraden og drikke letøl med grøn frugtfarve (add!).

Pictures 2.0 - The next best thing

2007-03-18T07:44:00.000-07:00

Endnu en ladning billeder:

Dette er mit skrivebord. Som i kan se er det også det bord, lærerne bruger til at se videofilm igennem, hvis de skal finde et klip. Lidt irriterende, men indtil videre ikke noget stort problem.

Social Studies lærerværelset: Alle lærere i fdelingen har en lille plads med et skrivebord, en reol og et arkivskab. Hende der, læner sig ud af døren (ind til køkkenet) er Sejal (Ms. Vaughn), og kvinden til højre er Mary (Mrs. Vicars), Fyren i midten er vist Marys Lab assistant. Alle lærerne har mindst en elev ansat, som hjælper dem med at kopiere, løbe ærinder mv.

Skolens Football-stadion. Temmeligt stort, men jeg har endnu ikke set det i aktion. Derudover er der også baner til baseball, tennis og Lacrosse plus diverse træningsbaner, en stor hal samt en svømmehal og en skøjtehal i nærheden.

Den gule skolebus, der hver morgen henter de fattige elever, om som også kører eleverne på ekskursioner. Jeg må egentlig ikke tage billeder af eleverne uden at spørge dem først, men jeg håber det her er OK.

Den smagfuldt indrettede restaurant Portillo´s, hvor vi spiste frokost på vej til Cantigny. Jeg fik en Grilled Vegetable-sandwich og friturestegte løgringe - godt, men lidt blegt i smagen.

Nogle elever går rundt i parken i Cantigny. Man måtte desværre ikke tage billeder inde på selve udstillingerne.

Udsnit af udvalget fra souvenir-butikken på Cantigny. Udvalget indeholdt bl.a. også US. Air Force Fighter Jets-vingummier og golfbolde med enten Republican eller Democrat påtrykt.

Beware the Ides of March

2007-03-16T04:25:00.000-07:00

Et par dage siden mit sidste indlæg – jeg undskylder. Der er ikke sket så vanvittigt mange spændende ting siden i mandags. Jeg har været på skolen hver dag, og det er stadig mit indtryk at det går godt: jeg er ved at falde mere og mere til; eleverne accepterer mig mere og mere, selv om de har lidt svært ved at forstå min rolle, og hvorvidt de skal betragte mig som en lærer eller hvad. Og det går efter min mening rigtigt godt med notetagningen osv. (om end jeg lige netop i dag af en eller anden grund ikke rigtigt har fået nogle rigtigt gode ting ned på papir) Med hensyn til eleverne er det interessant at bemærke, at det har været min opfattelse, at de ikke rigtigt har taget nogen notits af min tilstedeværelse. Men i løbet af de sidste par dage har flere af lærerne uafhængigt af hinanden fortalt mig, at de synes, at eleverne har været mere urolige, siden jeg begyndte at observere: Som om de forsøger at imponere mig på en eller anden måde. Nu har jeg prøvet at lægge mærke til det i dag og det er stadig bestemt ikke mit indtryk. Jeg tror, det er langt mere sandsynligt, at lærerne selv føler sig påvirket af min tilstedeværelse, og tror at jeg vil synes, de er dårlige lærere, hvis der er meget uro i klasserne.

Jeg har bestemt mine holdninger om de forskellige lærere, men jeg prøver ikke at gøre for meget ud af dem, og de har bestemt ikke noget at gøre med hvor urolige eleverne er. Hvis der er én ting, man lærer på RUC, så er det at kaos kan være kreativt! De sidste par dage er der flere af lærerne, der har spurgt mig om mine umiddelbare indtryk af det amerikanske skolesystem, og der er meget svært for mig at beholde den høflige maske på. Det er efter min overbevisning meget store problemer med den konkurrencementalitet, rangordning og faktabaserede indlæring, som gennemsyrer al undervisning her i afdelingen (uanset hvor tiltalende enkelte af lærerne er).

I Ryans Crime & Deviance-klasse (jeg ved godt at skriver meget om den, men det er kun fordi, det klart er det fag, hvor man fokuserer mindst på fakta og mere på holdninger), observerede jeg for første gang, noget der bare kunne minde om gruppearbejde. Eleverne fik hver tildelt en af fem på forhånd udvalgte folkemord og skulle derefter søge efter info om dette på nettet, for derefter dagen efter at fremlægge deres research for de andre i klassen dagen efter. Det er selvfølgelig et evigt dilemma mellem bredde og dybde i undervisningen, men der er ingen tvivl om, at disse oplæg var så overfladiske og forvirrende, at de var til absolut ingen nytte for nogen. En morsom detalje var, at en pige tyeligvis havde læst forkert på wikipeida, og derfor holdt et helt oplæg for sin gruppe om, hvordan aktørerne i borgerkrigen i Bosnien var ”The Serbs, The Bosnians and the coats (!)”.

Bortset fra arbejdet er den store nyhed, at jeg nok flytter i den kommende weekend. Alex, som ejer det hus jeg bor i nu, har bad mig allerede i sidste uge om at prøve og finde noget andet, da han havde en fyr på hånden, som ville overtage mit værelse på mere langvarig basis. Det har gele tiden været en del af aftalen, at dette kunne ske, men jeg må indrømme, at jeg ikke havde ventet, at jeg kun ville have nået at være i huset ni dage, inden jeg fik den besked. Under alle omstændigheder blev nyheden spredt til alle lærerne under den præsentation for de ansatte, som jeg nævnte i sidste indlæg, og så , i tirsdags, fik jeg at vide, at en Kemi-lærer havde kontaktet afdelingen og sagt at han og hans kone havde et ekstra værelse i deres hus. Jeg har endnu ikke set værelset, men jeg skal derud på lørdag, og hvis der ikke er nogen problemer, kan jeg flytte ind søndag. Læreren hedder Preston Hayes, selv om jeg af en eller anden årsag altid får ind i mit hoved, at han hedder Taylor Hicks, som jo er en lidt anden (den meget irreterende vinder af sidste års American Idol). Han er (så vidt jeg kan forstå - selv har jeg kun mødt ham i fem minutter) en meget karismatisk og velkendt figur på skolen. SIdste år vandt han skolens pris for årets lærer, og alle siger, at han bestemt er en af de dygtigste lærere på skolen. Alligevel er det mit indtryk at han måske også er en lidt kontroversiel figur. Hver gang jeg fortæller en af de andre lærere, at jeg måske skal flytte ind hos Preston siger de "Oh..." og får et lidt uaflæseligt smil i ansigtet. Nå, under alle omstændigheder glæder jeg mig til at opleve det ved selvsyn på lørdag.

Saturday Night Fever

2007-03-12T17:28:00.000-07:00

Set som caption under futuristisk TV-reklame for forkølelsesmedicin: ”Simulation, not actually the future.”

Hørt fra kommentatorerne unde fodboldkamp fra den amerikanske liga MLS: ”Smith, the real mastermind behind this Columbus team, of course learned all he knows from playing for several years alongside probably the most gifted player ever to play in the States: Ronnie Ekelund”.

Det er mandag aften, og selvom jeg egentlig havde besluttet mig for at at skrive et indlæg igår om lørdagens oplevelser, så gik dagen på en eller anden måde uden at det skete af sig selv. Muligvis som en kombination af F.A. Cup på Fox Soccer Channel og det faktum at vejret virkeligt har været dejligt de sidste par dage, då jeg gik mig en dejlig lang tur i området. Der er jo ikke Det er stadig så smattet, at man er lidt afhængig af at skulle gå på fortovet, hvilket betyder, at der ikke er mange valgmuligheder i forhold til ruteplanlægning. Man må rimeligt meget bare gå af det ene fortov der er, og så vende om, når man ikke gider at gå mere. Så under alle omstændigheder betyder det, at jeg istedet må skrive et rigtigt langt indlæg idag, hvor jeg både fortæller om weekenden og om denne den første dag i min anden uge på skolen.

Som jeg vist nævnte i mit indlæg i lørdags havde jeg aftalt med Line og Nicks nye danske Au Pair, Sanne, at vi skulle følges ind til Chicago lørdag og se lidt på byen. Sanne er 21, fra København og skal være hos Line og Nick det næste halve år. Jeg vågnede af mig selv over en time inden jeg skulle ud af døren (stadig ikke helt kommet ind i en normal døgnrytme) , så jeg havde masser af tid til at forberede turen, hvilket selvfølgelig medførte, atjeg glemte at tage både min guidebog med kort og mit kamera med. Så jeg har desværre ingen billeder fra turen, medmindre jeg får nogle af Sannes. Det vil tiden vise, ellers skal jeg jo nok ind til byen igen næste weekend alligevel.

Sanne og jeg mødtes på Des Plaines Station, der selv om de bor Mt. Prospect også for dem er den lettest tilgængelige station, og tog toget indtil byen. Det tager ca. en halv time i nogle ganske charmerende sølvfarvede dobbeltdækkertog. Toke, du ville elske dem. Derefter gik vi bar rundt inde i byen i nogle timer. Jeg kunne med stolthed mærke, at jeg havde relativt nemt ved at finde rundt selvom det er næste fem år siden jeg sidst var her (geografi - faget der bliver ved med at gi'). Så vi så Sears Tower, den Store Picasso-skuptur, den store Calder-ditto og gik ned på Magnificent Mile; den del af Michigan Avenue, der ligesom Champs-Elysee rummer alle de fine mærkevare-butikker. Vi shoppede lidt sko og solbriller i Niemann-Marcus, dog uden at købe noget. Derudover var jeg meget imponeret over den nye, meget flotte Millennium Park, der ligger ved siden Af Art Institute ned til søen.

Det var vældigt hyggeligt at vade rundt sammen med Sanne, og interssant at høre om hendes oplevelser med også at være ny til USA og om at bo hos Nick og Line. Efter frokost besluttede vi at vi ville tage ind på Art Institute, som er et kæmpestort museum for kunst rækkende tilbage til førmoderne latinamerikansk kunst og frem til den tidlige modernisme. Vi havde kun lige godt halvanden time tilbage inden vores tog skulle køre, så ville under alle omstændigheder kun have nået en brøkdel, men da vi kom derhen var der af en eller anden grund en kæmpe kø til langt ud på gaden, så vi besluttede helt at droppe det. I stedet stillede vi os op og hørte lidt på nogle gade-musikanter og vandrede derefter lidt sydå ind i nogle af de kvarterer, der måske er knap så fancy, men hvor folk tilgengæld virkeligt bor.

Amerikanerne er meget optagede af geografisk udstansning af farlige områder "Don't go to below 37th street, to Rockford, to East Chicago etc. etc." Den slags provokerer mig lidt, og jeg får en forfærdelig lyst til at tage den slags steder hen. Om ikke andet så fordi jeg er helt overbevist om, at den eneste måde den slags steder opstår er ved at folk holder op med at tage derhen. Men jeg må nok hellere holde mig tilbage og vente til jeg (forhåbentlig) skal ud og vandre med Stu og Dave til sommer med at komme rigtigt obskure steder hen.

I toget på vej tilbage var vi begge totalt smadrede af al den gåen og sad bare og hang, hvilket egentlig fortsatte da vi kom ud til Mt. Prospect, hvor det var meget svært at samle kræfter til at lege med Lia og tvillingerne selv om de virkeligt er sjove og søde. Line havde dog beskuttet at hun, Sanne og jeg efterlade Nick derhjemme og tage på bar efter børnene var lagt i seng. Så jeg måtte lige opppe mig lidt, om ikke andet fordi Line fortalte, at hun, så vidt hun huskede ikke havde været i byen på denne side af årtusindskiftet.

Vi kørte derfor (desværre ikke i Nicks åbne 1956 Corvette) ud til det sidste sted Line kunne huske hun havde været dengang hun og Nick kun datede: En sportsbar/natklub ved navn Alumni Club i naboforstaden Schaumberg. En by, der så vidt jeg forstod er opstået omkring Motorolas hovedkvarter (hvor Nick arbejder) og et Holbæk Megacenter-agtigt mall.

Der er et sted i Fear and Loathing in Las Vegas, hvor Hunter S. Thompson, vøltende ind på casinoet Circus, Circus helt væk på æter, siger, "This is what we'd all be doing on a Saturday night if Hitler had won the war". Sådan var The Alumni Club. Forestil jer Rosie McGee's i København (eller Harlekin i Holbæk) kombiner det med klientellet fra det afsnit af The Office hvor de tager på baren Chasers i Slough og så smid omkring 50 kæmpeskærme hvor de viser skiftevis Black Eyed Peas-videor og ishockey-højdepunkter. Der stod to mænd bag DJ-pulten af uvisse årsager, da det helt tydeligvis var en computer, der både udvalgte og miksede sangene - samt synkroniserede dem med de førnævnte storskærme. Deres primære funktion forekom at være, med mellemrum at bede singlepigerne på gulvet gå op det IN-agtige podium og stå og danse som Shakira om en 10-15 år og kilo. Hvilket de var bemærkelsesværdigt villige til , skal det tilføjes... Det skal dog siges til deres ros, at det ikke er mange "DJs", der har modet til at spille Bon Jovi og MC Sar and the Real McCoys lige efter hinanden. Men vi drak lidt dansede lidt ogmorede os - mest på den post-moderne, arrogante europæiske måde; men stadig. En uforlignelig kulturel oplevelse. Det er dog nok første gang i meget lang tid jeg er kommet hjem fra en bytu før midnat, men Line skal jo op med børnene og jeg selv kunne knap holde øjnene åbne længere - på trods af underholdningen.

Heldigvis havde i mellemtiden mistet en time pga. sommertiden, som startede herovre denne weekend. Det er tre uger end sædvanligt, hvilket har fostret visse konspirationsteorier om, at oliekrisen måske er værre end DE (regeringen,nationalbanken,FIFA) fortæller os.

Min søndag gik som beskrevet i det øverste afsnit, og idag var en helt almindelig arbejdsdag på skolen. Det eneste bemærkelsesværdige, var at der efterskole var en slags lærermøde i det store auditorium, hvor jeg, udover at høre på oplæg som "Skal vi tillade eleverne at høre musik med høretelefoner i frikvarterene" og "Hvorfor er vi dårligere end Glenbrook North i vores SDEA (deres svar på PISA-testen, men også med en matematik og en fysik-del) og kan vi risikere at ryge ud af statens officelle Gode-Skoler-liste?", skulle præsentere mig selv for de ca. 200 lærere på skolen, der ikke er i Social Studies-afdelingen.

Jeg tror jeg meget snart vil få forsøgt at få skrevet et eller andet om mine indledende observationer og overvejelser oom skolesystemet overordnet set. Hvis der sker noget spændende vender jeg tilbage med nyt i morgen.

Image is everything

2007-03-12T17:08:00.000-07:00

Hermed de første par billeder. jeg har ikke rigtigt nogen billeder fra skolen endnu, og faktisk i det hele taget ikke nogen billeder med de mennesker jeg omgås, men det skal nok komme :-)

Her er jeg hjemme i Holbæk fredag, inden vi kørte i Lufthavnen

Dette er Alex' stue: Bemærk gulvtæppet, sofaen og billedrne på væggen.

Et ikke særligt informativt billede af mit værelse, men I kan da se mine bøger og mit Barca-flag, der indtil videre er de eneste ting på værelset, der viser, at der er mit.

Downtown Des Plaines, og det er stort set hvad er af bymidte i en by med små 60000 indbyggere. De her forstæder er virkelig bare steder, hvor man opbevarer mennesker. Hvis nogen er interesseret har jeg også nogle nærbilleder af både Bollywood-biografen og våbenhandleren.

Verdens første McDonalds. Jeg kan næsten ikke vente til Memorial Day (hvornår det så end er), når museet åbner!

Dirty Dancing

2007-03-09T14:42:00.000-08:00

Min aftale med de unge lærere i aften er blevet aflyst, desværre. Jeg har valgt ikke at tage det personligt - første gang. Til gengæld har vi aftalt, at vi finder ud af noget i næste uge, og jeg er blevet inviteret til St. Patricks Day fest hjemme hos Susan og hendes forlovede på næste lørdag. Så jeg er bar hjemme here fredag aften. Jeg sætter mig nok ned og ser en film fra Alex' DVD-samling - dog nok ikke en af de tre Shania Twain live DVD'er som den bl.a. rummer.

Jeg er så småt ved at falde ind i en rytme med mit arbejde, og tog mig selv i allerede idag at sidde og tænke på det som bare endnu en almiondelig dag på kontoret, selvom det kun har været min tredie rigtige observationsdag. Jegtror Mikkel har ret: det er vigtigt, at jeg for skrevet så mange ting som muligt ned her i starten, inden det begynder at virke alt for normalt til, at man lægger mærke til det. Det eneste rigtigt bemækelsesværdige, der skete idag, var at Ryan i sin Crime and Deviance-klasse viste en film, som sikkert var ment med de bedste intentioner, men som fra mit synspunkt virkeligt var åndssvagt, omendt brugbart i min undersøgelse. Det var en PBS-dokumentar hvor kendte Afro-amerikanere (Oprah, Chris Tucker, den første sorte astronaut osv.) tog DNA-tests for a finde ud af hvor de "kom fra". Det er meget svært hvad det, var ved filmen, der virkede så latterligt, men det var et eller andet med den essentialisme hvorigennem de her folk omtalte Afrika som deres "åndelige hjem". Som om de på trods af otte eller ti generationers historie i USA hele tiden havde været knyttet til et eller andet specifikt geografisk sted i Afrika, "hvor deres sjæl hørte hjemme. Selv om filmen selv mente, at dens budskab handlede om vigtigheden af at afdække slaveriets forskrækkeligheder, endte den for mig med at være opretholde nogle forestillinger om racerenhed som idealet og immigration som på en eller anden måde naturstridigt. Et særligt komisk indslag i filmen var, at Whoopi Goldberg på et tidspunkt sagde: "When I was a kid, all you saw of Africa was Tarzan movies, where all these crazy people were doing these weird dances, and I was just thinking get som close on, you didn't see the real Africa". Og hvad slutter filmen så med? Chris Tucker ude i "hans" landsby et eller andet sted i Angola omgivet af dansende børn i mærkeligt tøj, mens man med udstrækte arme råber: "This is my homeland!"

Jeg er meget ærgelig over at se, at John Cameron Mitchells(Hedwig) film "Shortbus" nu bliver sat op i København og på natfilmfestivalen. Jeg har glædet mig utroligt meget til den film, og den kører ikke herovre længere; og nu går jeg glip af den i Danmark, øv! Men tag ind og se den. Jeg tror virkelig den er god, omend måske ikke så nyskabende i Danmark som jeg har forstået den betragtes som herovre.

Mange tak for jeres breve og kommentarer. Keep 'em coming!

R.I.P English Accent

2007-03-08T17:06:00.000-08:00

Grunden til overskriften er, at jeg i dag endegyldigt droppede ideen om at forsøge at beholde min engelske accent, mens jeg var herovre. Som jeg har fortalt nogle af jer, har jeg haft lidt et et dilemma i forhold til, hvilken accent jeg skulle anvende, da jeg, når jeg har haft talt med skolen, har brugt en britisk accent for at lyde eksotisk og spændende, mens jeg, når jeg har haft talt med min udlejer, har brugt en amerikansk udtale for at lyde hjemlig og tillidsvækkende. Og jeg har ikke været sikker på, hvor længe jeg har villet kunne opretholde dette dobbeltspil. Idag opgav jeg det som nævnt endegyldigt. Efterhånden som jeg hører mere og mere amerikansk omkring mig er det faldet mig mindre og mindre naturligt at bruge den britiske accent, og jeg har egentlig lidt følt, at det forhindrede mig i at udtrykke mig så naturligt som muligt.

Borset fra det, skete der to bemærkelsesværdige ting på skolen idag. For det første var der i syvende period sikkerheds-øvelser. Jeg sad inde i Elizabeth (Liddy)'s HWC-freshman-klasse (det svarer til ca. 8. klasse), det showet gik igang. Det var ikke nogen overraskelse, alle havde fået udleveret et skema, hvorpå der stod hvornår og hvilke øvelser der skulle gennmgås, hvilket kun understregede situationens absurditet. Først var en mild-tonado-øvelse, hvor vi alle sammen skulle sætte på gulvet med sammenfoldede ben og kigge lige ind i en af de mure, hvor der ikke var vinduer. Derefter var der en kraftig-tornado-øvelse, hvor vi alle sammen skulle gå ud af klasseværelset og sætte os på gulvet på gange og kigge ligeind i en af de mure hvor der ikke var vinduer. Dette var dog umuligt, da alle gangene oppe over elevernes lockers (yeah!) er vinduer ind til klasseværelserne. Derfeter skulle der have været en brandøvelse, hvor vi alle skule have gået "in a quiet and orderly fashion" udenfor skolen. Denne blev dog aflyst, da man fra ledelsens side vurderede, at kulden kunne give visse elever helbredsproblemer. Forløbet sluttede derfor af med en terrorist/"elev-går-amok-på-skolen-med-et-haglgevær"-øvelse, hvor vi alle skulle stimle sammen i det hjørne af klasseværelset, man ikke kan se gennem glasdøren, og være helt stille. En førstegangoplevelse for mit vedkommende.

Den anden usædvanlige ting ved i dag var, at jeg for første gang overtog lærerrollen. Melissa havde spurgt, om jeg ville komme og tale lidt til hendes AP HWC-klasse om renæssance-kunst, da de gennemgårperioden for tiden, og jeg (måske lidt løgnagtigt) havde skrevet i mine papirer til skolen, at det var noget jeg vidste noget om. Jeg var nødt til at tage udgangspunkt i skolens temmeligt begrænsede udvalg af reproduktionsplancher, hvilket betød, at jeg hurtigt måtte fremtrylle en powerpoint præsentation om forskellen på Sandaccio (tidlig renæssance) og Rafael (sen renæssance/manierisme). Ikke noget nemt emne at formidle for 14-årige, men jeg synes selv det gik OK. En af de gode ting, ved at deres historiundervisning er fuldstændigt bygget opom kronologisk oversigtslæsning er, at det er nemt for underviseren (mig) at referere frem og tilbage.

Også udover disse ting, har det været en god dag idag. Det er blevet lidt varmere, så sneen er så småt begyndt at smelte, hvilket betyder at heg forhåbentlig snart kan begynde at cykle i skole. Det er hyggeligt at blive hentet og bragt af John hver dag, men jeg nødig være til besvær for ham, og desuden ville det give langt mere frihed, hvis jeg selv kan transportere mig omkring. De yngre lærere i Soc.Stud. afdelingen har inviteret mig med ud og få en øl i morgen aften inde i Chicago, så jeg glæder mig til at lære dem lidt bedre at kende og forhåbentlig også selv blive integreret i gruppen lidt mere.

Jeg har iøvrigt fundet ud af, skolen er lukket i uge 13 på grund af Spring Break. Så hvis der er nogen af jer derude, der pludselig er faldet over lidt penge og har lyst til at komme over og besøge mig, ville det være en velvalgt uge.

2nd day in the field

2007-03-07T17:46:00.000-08:00

Overskrift hørt på Fox News på vej ud af dørem: ”Barack Obama’s link to a Paedophile, and what you might not know of his children…”

John samlede mig op og gav mig et lift til skolen, hvilket var rigtigt lækkert.

FR 7/3 –07

1.per. USH AP Benedict (Juniors)

Timen startede med, at eleverne svor en Pledge of allegiance. Efter det gik Benedict i gang med at gennemgå stoffet om amerikansk historie i perioden op til 2. VKs begyndelse. Der var en gennemført brug af Vi i forhold til den amerikanske stat og amerikanerne i perioden: 2We eould borrow them money so they could pay reparations…”. Der var et klar videreformidlingt af både syld og stolt hed og ”vores fortid, herunder meget fokus på fortællingen om Roosevelt (”one of the great presidents”).

2.per. HWC Reg Susan (Freshman)

Efter at have gennemgået gårsdagens prøve gik Susan i gang med undervisningen i asiatisk historie. Der er tilsyneladende en ny udstilling am Latinamerikansk historie på Field Museum i Chicago, for Susan tilbød, at elever, der tog ind og så den, og derefter skrev en lille opgave om det kunne opnå ekstra credit. Derefter gik hun i gang med gennemgangen af stoffet omkring Kongfutsianismen og Chi-imperiet. Undervisningen var præget af en klar naturalisering af en machiavelliansk forestilling om Magt og kampen mellem stater. Derefter uddelte hun en multiple-choice prøve om dagens læsning.

3. per. USH Reg Emily (Juniors)

Eleverne brugte hele timen på at lave en prøve, der bestod af en MC-del og en essay del, som de skulle besvare udfra deres læsning som kommer fra en kildesamling med øjenvidneberetninger fra 2VK. Jeg brugte derfor timen på at beskrive det visuelle miljø i klasseværelset (lok 228). Udover det Amerikanske flag, som hænger ud fra væggen i alle klasseværelser hænger en mængde tegnede flag, heraf 4 mexikanske, 2 indiske, 18 sydkoreanske, 4 polske, 2 bulgarske, 2 litauisk, 1 lettisk, 1 israelsk og 1 tysk. Derudover hænger følgende på væggen: Verdenskort (fysisk), det præsidentielle segl, en plakat med et billede af et gammelt amerikansk flag fra Smithsonian museet, den amerikanske forfatning, et billede af Lincoln med et citat fra Gettysbburg-talen. Teksten til den amerikanske nationalsang, en studenterskabt planche om guldfeberen i 1849, en studenterskabt planche om fredstraktaten i 1850, en plakat med skolens problemløsningsstrategi, en bogreol med diverse undervisningsbøger samt diverse plakater med forskellige opmuntrende slagord/mottoer a lá ”Doing the right thing isn’t always easy but it’s always right”..

4. per. Pol.sci valgfag John (mest seniors)

John startede med at gennemgå gårsdagens politiske begivenheder. I en diskussion om hvorvidt amerikanerne skulle spare mere op eller ej brugte en pige betegnelsen vi om først amerikanerne i det hele taget, senere om den amerikanske middelklasse mere specifikt. Generelt set går kurset tilsyneladende ud på at forstå og diskutere de amerikanske politiske institutioner. I dag var et oplæg til en periodes arbejde med præsidentembedet som fokus, og klassen (John) tog udgangspunkt i en tidligere distinktion mellem electorates og trustees, altså hvorvidt en folkevalgt er forpligtet tilk at følge folkets vilje eller hvorvidt folket er forpligtet til at stole på den folkevalgtes indsigt og udsyn… Til sidst blev eleverne givet den opgave at skulle lave en liste med tre egenskaber, de mente en præsident burde have.

Frokostpause
Almindelig lunch room banter. Eneste bemærkelsesværdige begivenhed var at en ortodoks jøde med kalot bakkenbartkrøller og det hele kom ind og skulle tale med Terry. Ikke noget man ser hver dag i Danmark.

6 per. USH Reg Terry Juniors

Eleverne brugte hele timen på at tage den samme prøve som i Emilys time. Eneste bemærkelsesværdige begivenhed var, at de studerende, ligesom i Emilys time ikke kendte ordet Preferential.

7. per HWC freshman Reg. Elizabeth

Som i Susans time fokuserede undervisningen på konfutsianisme, hvilket Elizabeth havde valgt at illustrere gennem et lille rollespil hvor de studerende skulle demonstrere rangordenen i det kionesiske samfund ved at bukke for hinanden og sige Ni-hao. Elizabeth: ”At forstå Kong-fu-tse vil få jer til at forstå Asien eller venner med asiatisk baggrund bedre…” Eleverne diskuterede derefter hvad de syntes om Kong-fu-tse’s rangordning a forholden mellem overherre og undersår som det vigtigst, dernæst familiær relationer og endeligt venskabelige relationer. En studerende: ”Familien skulle være det vigtigste, og forholdet til cheferne er ikke så vigtigt…” En anden Studerende: ”Det kunne måske fungere på den måde den gang på grund af den måde det var, men ikke som det er nu…” Elizabeth opsummerede: ”We are influenced by the rennaissance, where every individual is important. Maybe China took a different way”.

8. per. Crime and Deviance valgfag seniors Ryan

Klassen arbejdede med racespørgsmålet. Ryan lagde ud med at bede eleverne lave en liste over de racer der findes, som en illustration af kategorierne ikke er givne. En studerende: ”Yo shouldn’t divide people by what race they are, but rather by what they believe in and what culture they are…” Ryan stillede derefter spørgsmålet, Hvilket land er det bedste eksempel på pluralisme? Eleverne forstod ikke hvad pluralisme betød, og Ryan forklarede at det handlede om at se kulturer som et salatskål i stedet for som en smelte digel, hvor folk må opgive en del af deres egen kultur for at blive en del af helheden. Det svar hun ledte efter var Schweiz, som det fremgår af deres lærebog, da de har 4 officielle sprog. Den amerikanske fortid blev konsekvent både af Ryan og af eleverne betegnet som vi, eksempelvis ”… with an example from our own history, we decided that segregation wasn’t OK…” Hele vejen igennem var det klart, at race, på trods af et der er baseret på visuelle karakteristika er en konstruktion så er sammenhængen mellem etnicitet og kultur det ikke, og opfattelsen af at én gruppe har én kultur fremstod som et faktum…

The kids are alright

2007-03-07T17:45:00.000-08:00

Tirsdag aften

Jeg har besluttet at lægge mine feltrapporter ud både for i dag og for i morgen. Det vil jeg ellers ikke gøre fremover, men jeg oplever ikke så meget andet end arbejdet her i starten, og så kan I lige se, ca. hvad jeg laver og hvordan jeg arbejder.

Overskrift hørt på FOX News på vej ud af døren: ”Is England’s Prince Harry an Al-Quaida target?”

FR 6/3 –07

Dagen startede med, at Terry havde omorganiseret mit skema, således, at han havde valgt nogle timer ud, som han ville forslå, at jeg fulgte. Jeg kan således ikke følge den plan, jeg ellers havde lagt i går. Alle klasserne var på AP/Honours-niveauet, jeg går ud fra at han gerne vil vise sine bedsye elever frem, men jeg er jo interesseret i et bredt udsnit af eleverne, så de er derfor ikke så anvendelige for mit projekt. Men det virkede som om, han gerne ville have, at jeg aftalte med lærerne på forhånd, hvis jeg skulle overvære deres undervisning, så jeg må nok hellere hive fat i de lærere, jeg havde tænkt mig at følge i løbet af dagen, så jeg kan følge deres time i morgen Kun John var genganger fra de folk, jegg elv havde valgt, og ham har jeg allerede aftalt med.

2+3. per. HWS Freshman m .John

Klassen gennemgik Den europæiske kolonialisme i Afrika, som en del af et forløb om kolonialisme i det hele taget. Fortælling om forløbet var meget stats-centreret. Englændere, fransk mænd osv., beskrevet som ”they”, og historien blev fortalt som en om deres bevægelser på det afrikanske skakbræt. Bortset fra det var undervisningen naturligt nok meget kritisk over for både kolonialismens handlinger og diskurser. Undervisningen var baseret på essentialistiske antagelser om nationalitet. ”Europæerne ødelagde den ”oprindelige kultur””, De slaver, der blev sendt tilbage til Liberia var ”ikke Afrikanere, men Amerikanere”, osv. Undervisningen var baseret på en ca. fem minutter lang undervisningsfilm, som underviseren jævnligt stoppede, for at give uddybende forklaringer og henvisninger til det læste materiale. Det var meningen, at han ville have udleveret en lille multiple choice-test, hvor eleverne skulle udfylde, hvilke lande der ”tilhørte” hvilke, og desuden skulle forklare hvem en række centrale personer i deres tekst (Leopold II, Livingstone osv.) var. John sagde, i pausen mellem de to timer, at for ham at se, var den væsentligste forskel mellem ”regular”-klasserne og A.P.-klasserne (som disse), at A.P.-eleverne stillede flere spørgsmål.

I frokost fortalte Melissa mig, at hun har forbudt sine elever at bruge ordene ”we” og ”they i sin Western Religions-klasse, da ”man jo aldrig kunne vide…”. Ryan fortalte endvidere, at jeg vil komme til at møde nogle ” særdeles almindelige” elever i hendes Crime and Deviance-time i morgen. Ikke en specielt tiltalende ting at sige, men godt for mig!

5+6 per. Psyk med Hillary

Hillary brugte det meste af begge timer på at fortælle om sine oplevelser som Jury ved i forbindelse med en sag vedr. børnemishandling, hvilket havde medført, at hun ikke havde været på skolen i sidste uge. Fortællingen medførte en del spørgsmål fra eleverne, der dog primært handlede om detaljer i forbindelse med selve retsproceduren. Der var dog en klar ”tagen for givet”-hed omkring forestillingen om vores retssystem. Hillary nævnte endvidere i begge klasser, at det havde været tankevækkende for hende være ”in a country where everybody gets a free trial”, hvilket for hende var lig med et jurybaseret retssystem, hvilket hun omtalte som specifikt amerikansk. I forlængelse af ”Colormute”, var det påfaldende, at observere, at eleverne tydeligvis var interesserede i at spørge om hvilken race de implicerede i sagen havde, men manglede en måde, hvorpå de kunne formulere dette spørgsmål uden at overskride, den politisk korrekte grænse. Slutningen af timen blev brugt på at diskutere de prøver, eleverne havde lavet, mens Hillary var væk.Grundlæggende - udfra, hvad jeg kunne vurdere, virkede det ikke sandsynligt, at jeg vil kunne bruge psykologi-timerne til så meget.

Teaching would be much easier if there were no students

2007-03-07T17:31:00.000-08:00

Mandag Aften

I går lavede jeg stort set ingen ting. Jeg er stadig lidt præget af Jetlag, så jeg vågner tidligt og går tidligt i seng om aftenen. Der er den (næsten) fulde kabelpakke på fjernsynet her, og kanal 343 (seriøst!) er Fox Soccer, og der kunne jeg se først Lazio-Sampdoria (1-0)og derefter den meget nervepirrende West Ham-Tottenham (3-4). Derudover stenede jeg bare det meste af dagen, fik læst lidt, fik lavet noget mad osv; fandt ud af hvilken bus jeg skulle tage, troede jeg…

Jeg tog bussen ud på skolen hvilket var utroligt besværligt: jeg bliver nødt til at finde en anden måde at transportere mig selv indtil sneen smelter. Først 20 min. Med bus derefter ca et kvarters ventetid foran en lukket JC.Penney’s (ca. Daells Varehus), derefter yderligere et kvarter i bus, og endelig et kvarters gang på nogle meget isglatte veje. Og det er, hvis man går den rigtige vej! Jeg gik forkert og ankom derfor til skolen noget senere end jeg havde planlagt heldigvis havde jeg ikke lavet en præcis aftale som jeg kunne komme for sent tiul, men det virker ikke som om det er så nemt at komme med bussen. Da jeg kom ind på skolen gik jeg hen til Rektor Wegleys kontor og hilste på. Han sendte mig dog hurtigt videre til Social Studies afdelingen, og dens leder Terry Jozwik som jeg også tidligere har talt med over telefonen.

Der var, hvilket jeg var blevet informeret om ingen elever på skole, da det var kursusdag for lærerne. Anledningen var vist nok en eller anden Illinois-specifik helligdag for en polsk general, der kæmpede med amerikanerne under uafhængighedskrigen. Lærerne deltog derfor i en række forskellige seminarer. Overhørt på gangene: ”I’ve gotta go. I’ve got Depression and Schizophrenia” og ”I’m missing Drugs”. Jeg fik ikke mulighed for at opleve nogen af disse, da Terry i stedet to mig med til Classroom discussion techniques. Et seminar hvor tre af skolens lærere fortalte om nogle af de teknikker de havde anvendt i deres undervisning. Ikke specielt ophisende, men det viste helt klart lærernes optagethed af den niveauinddeling, som eleverne bliver sat ind i, når de starter. Som jeg senere opdagede, da jeg satte mig ned med skolens kursusoversigt er der 5 forskellige niveauer fra de fagligt svagest til de stærkeste: Special Ed, Team, Lower regular, Higher regular og Advanced/Honors. Eleverne bliver placeret i disse baseret på deres resultater i Middle School. Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvorvidt det er muligt at flytte op eller ned i grad, eleverne er tilsyneladende i helt adskilte klasser.

Efter Seminaret tog Terry mig med over til et foredrag, der kun var for de ansattei Soc,Stud. Afdelingen. Foredraget blev holdt af en journalist fra Chicago Tribune, Charles Maddigan. Foredraget hed Public Democracy in schools, men var mere en gennemgang af diverse statistikker om hvilke grupper af befolkningen, der stemte og hvilke der ikke gjorde. Der var, både i hans oplæg og i lærernes kommentarer bagefter en klart geografisk positionering af sig selv både socialt og politisk i forhold til steder som Dekater, North Chicago og Rockford, der tilsyneladende er mere ”tilbagestående” områder…

Derefter var der frokost med pizza til alle… hurra! Her blev jeg også introduceret for lærerne og sekretærene.

Derefter var der, meget apropos den bog ”Colormute”, som jeg netop er blevet færdig med, og som jeg nok senere skal skrive lidt om, et seminar om diversity. Jeg ved ikke om det er et centralt besluttet fokus, for da jeg kørte forbi Oakton Community College i morges i bussen, kunne jeg se, at de have Cultures Week, men jeg tror det ikke. Hvis man skal tro forfatteren af Colormute er det sandsynligvis et tegn på den oversensitivitet kompenseret med overfokusering på race-/nationalitet-/etnicitets-spørgsmålet, der præger den amerikanske diskurs. Under alle omstændigheder bar paneldiskussionen med 5 af skolen ”etniske” lærere at etnicitet er noget, der falder udenfor normaliteten, og som skal indoptages i den hvide normalitet gennem forståelse og accept. Ordstyreren lagde oven i købet ud med at sige til paneldeltagerne: ”Kan I præsentere jer selv med etnisk baggrund, og hvornår I første gang opdagede at I var anderledes…” Deltagerne tog det nu pænt og sagde en række forskellige ting om kulturelle faktorer og problemer, man evt. kunne rende ind i som underviser på GBS. Som en slags modvægt sluttede ordstyreren af med at spørge deltagerne om de kunne sige noget om ”fordelene ved kulturel identitet”. Som et kuriosum kan det nævnes, at der var lidt fnisen i krogene før paneldebatten startede da panel deltager José Manzano blev eftersøgt over samtaleanlægget, da hans virkelige navn var Jorge Masado.

Da seminaret var slut satte jeg mig som nævnt ned og kiggede i skolens kursusoversigt. Sådan som jeg forstår det skal alle elever på skolen tage mindst to kurser fra Soc.Stud-afdelingen i løbet af deres fireårige forløb, heraf skal det ene være U.S. History (USH) på tredje år. Derudover tager langt de fleste History of World Civilization (HWC) på første år. Nu taler jeg om strukturen for elever på Higher Regular, hvilket er den største gruppe. På de andre niveauer hedder klasserne noget andet, men den overordnede struktur er den samme. Derudover kan de studerende tage en antal valgfag på 2. og 4. år. Kuriøsiteter fra udvalget inkluderer: ”Dating and Family Relationships” (bliver desværre ikke udbudt dette semester) og ”Crime and Deviance”. Der er selvfølgelig udover Soc.Stud. en lang række andre afdelinger der også udbyder både obligatoriske fag og valgfag, herunder Sports Broadcasting og Electronic Music Studio; det burde de også have på danske gymnasier. Bemærkelsesværdigt nok er der ud af de ca. 150 kurser som skolen udbyder ikke et eneste kursus i kunsthistorie (men ti i litteraturhistorie) og ikke et eneste i filosofi (men fem i religion). Da jeg var færdig med dette valgte jeg de kurser ud, som jeg regner med at følge i morgen, og derefter begav jeg mig hjemad, hvor jeg er lige ved at falde i søvn foran computeren, så selvom klokken kun er lidt over otte vil jeg nok lige om lidt gå i seng.

Let's get this party started!

2007-03-07T17:28:00.000-08:00

Lørdag aften

Min Internetforbindelse på værelset er endnu ikke kommet op og stå, så jeg ved ikke helt hvornår jeg kan komme til at lægge dette ud, men under alle omstændigheder vil jeg lige fortælle lidt om, hvad der er sket her de første par dage.

Som I alle ved fløj jeg fra Kastrup fredag eftermiddag kl 15.30 of havde små 9 timer foran mig på et SAS-fly. Heldigvis var flyet ikke helt fyldt op, så jeg havde faktisk to hele sider for mig selv, hvilket var fedt, da jeg så kunne strække benene lidt ud. Ellers er flyture jo bare kedelige. På den anden side af gangen var der en norsk pige og en amerikansk mand der havde en meget kedelig samtale om alle de forbindelser mellem USA og Norge, de kunne komme på, hvilket ikke var så få. Dette medførte, at jeg tog de udleverede hovedtelefoner på og, da jeg tog dem af ca. 6 timer senere var de stadig i gang. Jeg går ud fra at de har brugt den mellemliggende tid på at tale om de to landes fælles kærlighed til A-ha, for denne helt oplagte forbindelse nævnte de ikke på noget tidspunkt mens jeg kunne høre på dem. Jeg havde som nævnt høretelefonerne på det meste af flyveturen, hvor jeg udover at bruge en del tid på kanal 7 SAS-Dance, så to film nemlig først Stranger than fiction med Will Ferell, Dustin Hoffmann og Emma Thompson. Good, but not great som man siger. Derefter tegnefilmen Happy Feet om stepdansende pingviner. Som I ved er jeg meget glad for både tegnefilm og pingviner (og step i øvrigt) så jeg nød filmen ganske meget.

Jeg havde egentlig besluttet mig til at ikke at ville se Marie Antoinette på flyet, som de ellers også viste, da jeg følte, at den fortjener bedre end en 4-tommers skærm og nogle dårlige hovedtelefoner. Men da jeg kedede mig gik jeg alligevel i gang. Desværre nåede jeg kun ca. ¾ af filmen inden vi skulle lande, men det var nok til at jeg kunne nå at få en fornemmelse for den. For dem af jer, der ikke ved det kan jeg fortælle at kostumerne i filmen er designet af Jean-Paul Gaultier og Marc Jacobs (skoene) og det er værd at se filmen for dem alene. Filmen er visuelt set sindssygt flot. Jeg var knap så imponeret over selve historiefortællingen selvom Kirsten Dunst virkede perfekt til rollen, var det hele tiden lidt uklart, hvad filmen egentlig handlede om. Mit bedste bud er, at den handler om hvor sygt de gamle monarkier var, og hvor oplagt det er, at de ikke producerede individer der var i stand til at forholde sig til almindelige menneskers liv, og at konfrontationen derfor var uundgåelig.

Det var en meget produktiv flyvetur, da jeg også nåede at få genlæst Jean Baudrillards Amerika, som jeg havde besluttet skulle være en slags optakt og stemningssætter for turen for mig selv. Udover hans velkendte skøre, men interessante teorier om Amerika som det ultimative simulacrum, er der en lang række aspekter ved både hans tilgang og hans være som tiltaler mig. For det første er selve bogen struktureret som en kombination af snapshots og road-movie som illustration af det underlige narrativ enhver fortælling om Amerika må være. Non-lineær og kliché-agtigt struktureret, uvirkelig og hyperreel på en gang. Han (og jeg) træder ind i en kultur som vi intet kender til men på den anden side føler os mere hjemme i, end i vore egne liv. Vi forstår alt og ved intet eller omvendt…

Under alle omstændigheder stod Line (min søster) og ventede på mig i lufthavnen sammen med sin ældste datter Lia på 4 ½, som jeg nikke har set siden hun var helt nyfødt. Alligevel løb hun hen og gav mig et knus da hun så mig, som om hun havde et klart billede af mig som onkel Martin. Derefter ventede vi på deres nye Au Pair; en dansk pige på 21 ved navn Sanne. Da hun var kommet, og vi havde hilst pænt på hinanden, kørte Line mig hjem til hvor jeg skal bo, da vi havde aftalt, at det ville blive for meget for de små, hvis både Sanne og jeg kom samme dag. Det sneede temmelig meget i går aftes, så det var ikke helt nemt at komme frem til det lille rækkehus, hvor jeg har lejet et værelse, men det gik fint. Hvis I er interesserede er min nye adresse:

c/o Alex Crisafulli 1468 Willow Ave Des Plaines, IL 60016

Line havde haft helt ret i at beskrive huset som et lidt spøjst sted. Her er en kat, en kanariefugl, en skildpadde og nogle fisk, liberal-blåt gulvtæppe og hele huset derudover kæmpe bunker med gamle aviser og papirer, som Alex sige, han vil gå ud med, når sneen smelter, men lad os nu se. Der er ikke på nogen måde ulækkert, men som i ved har jeg også en ret lav standard mht. rengøring, men spøjst er her ikke desto mindre. På mit værelse, som er ca. 15 kvm. Er der en seng, et skrivebord, et skab og to kommoder. Foran det ene vindue hænger (”På grund af trækken”) et uhyrligt grimt broderet vægtæppe, der forestiller en indianerhøvding (eller Jamiroquai) der sidder på køleren til en VW Beetle med californiske nummerplader, der holder placeret foran, hvad der ligner Forum Romanum. Der skal snarest muligt findes en alternativ løsning på det træk-problem. Jeg kan simpelthen ikke leve med at have sådan noget hængende.

Jeg var nu så smadret så jeg ikke kunne overskue at gøre noget ved det med det samme, og gik umiddelbart efter at have pakket ud i seng.

Lørdag morgen vågnede jeg stille og roligt henad 8 tiden og tog mig lidt god tid med at komme i bad osv. Fik også læst lidt Karen Blixen (undskyld mor og andre, jeg synes ikke det er så godt, egentlig…). Da jeg var stået op gik jeg på sightseeing tur i Des Plaines. Den forstad, jeg bor i. Så vidt jeg kan forstå er Des Plaines den mindst fine by i området. Generelt set bliver områderne dyrere og finere jo tættere på Lake Michigan man kommer (herfra er der ca. 40 km.), men Mt. Prospect, hvor Line og Nick bor er finere end Des Plaines selvom det ligger længere vestpå. Lidt Fakta om Des Plaines (kilde: diverse folk jeg talte med samt wikipedia):

- Byens oprindelse er uklar, men sikkert er det, at byen tidligere var kendt som Rand, hvilket nu er navnet på den store vej, som mit hus ligger tæt ved. Stedet blev opgraderet ti bystatus under navnet Des Plaines efter Des Plaines-floden som løber lige igennem området i 1925
- Indbyggertallet er lige omkring 60.000, heraf ca 84% hvide og 14 % latinoer. Indkomstmæssigt er byen usædvanligt divers med både store trailerparks og villaer med priser på over 1.000.000$
- Byen huser verdens første McDonalds-restaurant og som en følge deraf er der også en lille mcDonalds-museum, som dog desværre først åbner senere på foråret.
- Byens plads i den popkulturelle verdenshistorie skyldes primært, at 80’er teenagefilmen Breakfast Club med Molly Ringwald og Emilio Estevez foregik og blev filmet på en nu lukket high school i byen.
- Byens eneste biograf skiftede for et par år siden format således, at de nu udelukkende viser Bollywood film, for det store indiske mindretal i det nordlige Illinois.
- Bymidten rummer (ifølge min optælling) 13 fastfood-restauranter og to våben, sikkerhedsudstyrs-butikker, men ingen boghandel og ingen musikforretning.

Efter min lille gåtur rundt i downtown gik jeg op i det efter danske standarder enorme supermarked Shop’n’Save (ikke ulig The Simpsons’ Try’n’Save). Denne oplevelse var et helt kapitel i sig selv, så det vil jeg vende tilbage til en anden gang. Men under alle omstændigheder fik jeg købt de ting jeg skal bruge til de første par dage.

Henad firetiden tog jeg bussen over til Mt. Prospect, hvor jeg havde aftalt med Line at jeg ville komme til middag. Jeg kom lige som tvillingerne vågnede op fra deres middagslur, så jeg havde muligheden for at lege både med dem og med Lia. Vi byggede togbane og lagde puslespil osv. indtil Nick kom hjem og vi skulle spise middag. Det var vældigt hyggeligt, og jeg fik snakket lidt med både Nick og Line og med Sanne, som jeg aftalte at følges med ind til byen i næste uge for at se på lidt seværdigheder inde i Chicago. Efter middag kørte Nick mig hjem , og jeg gik i gang med at skrive dette blogindlæg. Så langt, så godt…

2007-01-30T05:14:00.000-08:00

Så boys and girls.

Så er det på tide at få denne blog ordentligt op at køre. Nu er jeg efterhånden kommet så langt med min planlægning, at jeg godt tør skrive denne første post.

Bloggens titel er stadig temmeligt misvisende, da jeg stadig er i Danmark, og i skrivende stud befinder mig foran et skrivebord ude på RUC. Men snart; mere præcist d. 1/3 går turen USA til starten på mit feltarbejdsophold på den storartede Glenbrook South High School i Glenview, Illinois - Go Titans!
Hvis I vil se mere til dette spændende sted kan i gå ind på skolens hjemmeside, med den meget mundrette adresse gbs.glenbrook.k12.il.us . Linket står også i Link-oversigten ude til højre.

På et senere tidspunkt kommer der en egentlig projektbeskrivelse til brug for familie-medlemmer og andre, der har brug for et indblik i hvad det nu lige er, jeg laver. Men foreløbigt må det være nok at sige, at afrejsen nu nærmer sig og detaljerne er ved at falde på plads. Og at denne blog skal fungere både som en slags dagbog for mig, og som et sted hvor jeg skal forsøge at formulere de overvejelse, som mit arbejde frembringer. Til tanker om mere jordnære ting som musik, film sport og så videre vil jeg i så vid mulig udstrækning bruge min MySpace-blog, som du også kan komme til via linksamlingen til højre. Så hvis du er en af de mange, der bare ikke kan få nok af informationer om, hvad jeg laver; opfordrer jeg til at følge med begge steder.

Jeg vender tilbage med endnu en post, når jeg kan komme med flere oplysninger omkring mit tur: Afrejsetidpunkt, adresse osv. Til den tid kan jeg forhåbentligt også sige noget om, hvornår og hvordan jeg holder afrejsefest.

Martin

Oprettelse

2006-05-03T10:15:00.000-07:00

Bloggen er hermed oprettet